Var strategien rigtig? Kan vi stå samme trods vores forskelle? Og skal der ændres i den danske model på det offentlige område? Selvom det er fristende at drage konklusionerne nu, er det for tidligt. For om lidt skal fagforeningernes medlemmer tage stilling til indholdet i forligene.
Livslangt engagement for bedre forhold

”At blive sygeplejerske kræver et livslangt engagement i fagbevægelsen”, sådan sagde en sygeplejestuderende foran forligsinstitutionen en af de sidste dage, før forligene faldt på plads. Jeg giver hende helt ret - ud fra nogle simple fakta.

”At blive sygeplejerske kræver et livslangt engagement i fagbevægelsen”, sådan sagde en sygeplejestuderende foran forligsinstitutionen en af de sidste dage, før forligene faldt på plads

Arbejdsvilkårene er mange steder urimeligt hårde i sundhedsvæsenet. Som sygeplejersker har vi længe befundet os i et krydspres, hvor travlhed og øget fokus på produktion presser vores muligheder for at yde omsorg og ordentlig sygepleje. Forhandlingerne om nødberedskab som følge af regionernes lockoutvarsel på hospitalerne serverede den pinlige virkelighed på et sølvfad. Hver anden afdeling/afsnit måtte undtages fra at blive lockoutet, enten på grund af mangel på fast personale eller fordi opgaverne er akutte og derfor ikke kan udskydes. Det er simpelthen ikke noget fedt tilbage at give af i sundhedsvæsenet.

Det er simpelthen ikke noget fedt tilbage at give af i sundhedsvæsenet.

Den situation løses ikke med en ny overenskomst. Det er en sej kamp, hvor vi sygeplejersker må stå sammen med patienter og andre faggrupper i sundhedsvæsenet for at forbedre hverdagen.

Så er der det med lønnen. Ligelønnen. Til næste år er det 50 år siden, vores lønindplaceringer blev bestemt med tjenestemandsreformen. Dengang blev sygeplejersker placeret lavt, fordi faget var domineret af kvinder og kvinder havde jo ikke forsørgerpligt! Med overenskomstforligene i 2018 er der kommet en ligelønspulje og en rekrutteringspulje, der giver lidt mere til os sygeplejersker og andre faggrupper med et lønefterslæb. Det er vigtige skridt på vejen, men det er på ingen måde nok til at gøre op med den historiske uligeløn.
Forringelser afværget

I sommers, da vi i fagforeningen samlede krav ind fra sygeplejerskerne, var ønskerne mere i løn, højere pension og forskellige forslag til at forbedre vores arbejdsvilkår. Men de krav vi mødte fra arbejdsgiverne handlede helt modsat om mere fleksible sygeplejersker og andre forringelser af vores arbejdsforhold. Innovationsminister Sophie Løhde lagde hårdt ud i optakten til overenskomstforhandlingerne med at sige, at de offentligt ansatte havde holdt lønfest og skulle vise tilbageholdenhed. De krav og forringelser har vores dygtige forhandlere fået af bordet. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at det er et flot resultat, vi har fået, og som jeg vil anbefale at stemme ja til.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at det er et flot resultat, vi har fået, og som jeg vil anbefale at stemme ja til.

Men jeg ved også, at det ikke er sidste gang, vi møder urimelige krav fra modparten. Og at ligelønnen ikke kommer af sig selv. Vi skal tænke os om i fagforeningen og sammen finde ud af, hvordan vi får forbedret vores vilkår, så det er attraktivt og langtidsholdbart at være sygeplejerske.
Signe Hagel Andersen er næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København.
Dagens Pioklumme er et fast indlæg på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
 

Billede: Klaus Berdiin Jensen / Flickr