Tys-tys-notat sår tvivl om kontanthjælpsloft

Tystys-notat fra Beskæftigelsesministeriet viser, at personer ramt af kontanthjælpsloftet har mindre tilbøjelighed til at komme i arbejde end andre

Kontanthjælpsloftet er en medvirkende årsag til, at antallet af personer på kontanthjælp er faldet markant de seneste år. Sådan har det lydt gentagne gange den seneste tid fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Men et notat fra februar måned fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, der hidtil hverken har været kendt i offentligheden eller på Christiansborg, tegner nu et andet billede. Det skriver Weekendavisen fredag.

Netavisen Pio har fredag udbedt sig notatet hos Beskæftigelsesministeriet – og har siden modtaget det fra ministeriet. Notatet kan læses her.

I notatet undersøges samtlige de 153.600 personer, som var på kontanthjælp, da kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen trådte i kraft i oktober 2016. Blandt de 27.300 personer, som blev ramt af loftet, var 70,8 procent stadig på kontanthjælp efter 12 måneder.

Blandt de 115.100 personer, som hverken var ramt af loft eller 225-timers regel, var kun 62,0 procent stadig på kontanthjælp.

Ydermere var kun 6,1 procent af dem, der var ramt af loftet, kommet i arbejde, mens det blandt dem, der ikke var ramt af loftet, var 10,5 procent, som var kommet i arbejde.

Blev ikke oversendt til Folketinget
Da kontanthjælpsloftet blev indført, skønnede regeringen, at det ville øge beskæftigelsen med 700 personer. Tidligere på året præsenterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen en såkaldt effektanalyse, som viste, at kontanthjælpsloftet havde øget beskæftigelsen med mindst 190 personer. Analysen blev dog senere trukket tilbage efter kritik for at være fejlbehæftet.

Notatet stammer fra februar, og på Christiansborg undrer oppositionen sig over, at det aldrig er blevet oversendt til Folketinget:

”Han (Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, red.) og statsministeren har pralet med, at kontanthjælpsloftet er årsag til, at færre er på kontanthjælp og flere er i arbejde. Men sjovt nok har de ikke fortalt om dette notat,” lyder det fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen til Weekendavisen.

SF’s Karsten Hønge mener at notatet viser, at regeringens påstand om højere beskæftigelse som følge af loftet var ”fup og fidus”.

Vismænd og Cepos afviser
Mens både oppositionen og AE-Rådet mener, at notatet sætter alvorligt spørgsmålstegn ved effekten af kontanthjælpsloftet, så afviser både de økonomiske vismænd og den borgerlige tænketank Cepos, at notatet kan bruges til at sige noget om, hvorvidt kontanthjælpsloftet er en succes eller ej.

Det skyldes, at den gruppe, der er omfattet af loftet, adskiller sig på en række områder fra den gruppe, der ikke er omfattet af loftet. Eksempelvis er de generelt ældre og har oftere børn, og begge dele mindsker sandsynligheden for at være i arbejde. Derfor kan man ikke bruge en direkte sammenligning mellem de to grupper til ret meget.

”Så man kan ikke bruge notatet til at sige noget om effekten af kontanthjælpsloftet,” udtaler vismand Torben Tranæs. Han bakkes op af Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i tænketanken Cepos. Også Troels Lund Poulsen afviser også, at notatet kan bruges til at sige noget om effekten af kontanthjælpsloftet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen oplyser i en pressemeddelelse fredag eftermiddag, at Beskæftigelsesministeriet nu vil igangsætte en ny analyse af effekterne af kontanthjælpsloftet.


Flere artikler om emnet

Annonce