Hvad kan vi egentlig lære af Schweiz?

Det praktiske og anvendelsesorienterede fylder alt for lidt i folkeskolen. Det er derfor så få unge ser erhvervsuddannelserne som attraktiv vej.
Uddannelsessystemet i Schweiz er på mange måder interessant – ikke mindst deres resultater, hvor langt flere unge tager en erhvervsuddannelse. Derfor har de danske delegationer til alpelandet også været talrige gennem de seneste 5-10 år.

Her på siderne fik det for nylig Simon Pihl Sørensen til at konstatere, at opskriften på succesfuld erhvervsuddannelse findes i Schweiz – og at vi skulle gøre noget udansk og lade os inspirere af deres model. Simon Pihl Sørensen har en pointe – og den danske eux på erhvervsuddannelserne er faktisk også netop inspireret af Schweiz.
Vi kan ikke kopiere Schweiz

Ved nærsyn er der dog flere årsager til, at vi ikke uden videre kan kopiere deres uddannelsessystem.

I Schweiz opdeler man f.eks. eleverne allerede efter 6. klasse i forhold til deres boglige niveau og fremtidige uddannelsesretning. Det ville i sandhed være udansk – og næppe have nogen gang på dansk jord.

Simon Pihl Sørensen nævner også selv den skarpe adgangsbegrænsning til gymnasiet som medvirkende årsag til, at flere tager en erhvervsuddannelse efter skolen i Schweiz. Hvis man er i tvivl om, hvorfor det ikke er en gangbar løsning i Danmark, skal man bare spole tilbage til den politiske debat herom i forbindelse med den seneste
gymnasiereform.

Vi har et veludbygget velfærdssamfund, der i høj grad tilstræber lighed og lige muligheder for alle. Sådan er det heller ikke i Schweiz

Og så har vi en elevløn, der er markant højere i Danmark end i Schweiz. Det er måske en medvirkende forklaring på, at virksomhederne i Schweiz i højere grad tager flere meget unge elever ind med mindre erfaring. Tingene hænger sammen – også forholdet mellem løn og erfaring.

Samtidig skal vi huske på, at Danmark er et helt andet samfund end Schweiz. Vi har et veludbygget velfærdssamfund, der i høj grad tilstræber lighed og lige muligheder for alle. Sådan er det heller ikke i Schweiz.
Mere praksis i folkeskolens undervisning

Når alt dette er sagt er der dog også ting vi kan lære af Schweiz – og andre lande som f.eks. Finland. Særligt på ét punkt, som Simon Pihl Sørensen også nævner: Det praktiske og anvendelsesorienterede fylder alt for lidt i folkeskolen, og det er derfor ikke så underligt, at få unge ser erhvervsuddannelserne som en attraktiv vej.

Det praktiske og anvendelsesorienterede fylder alt for lidt i folkeskolen, og det er derfor ikke så underligt, at få unge ser erhvervsuddannelserne som en attraktiv vej

Det er fristende at falde i fælden, hvor løsningerne peger i retning af særlige linjer, fag og andre tiltag, der appellerer til den gruppe af elever mange ynder at kalde ”praktisk begavede”. I modsætning til bogligt begavede – og dermed i realiteten en opdeling.

Det vil være en fejl på en række punkter. For det første er der solid evidens for, at den ikke-opdelte skole giver de bedste resultater. For det andet har erhvervslivet brug for flere dygtige erhvervsuddannede, der både kan regne, læse og omsætte deres faglighed i praksis. Og, for det tredje, fordi særlige forløb risikerer at blive opfattet som dummekurser for bogligt svage elever, som andre elever derfor fravælger.

Hvis vi skal styrke anerkendelsen af den erhvervsrettede vej efter skolen, er der i stedet brug for at satse massivt på at udvikle en anden form for undervisning i de eksisterende fag, der er koblet tættere på fagenes anvendelse i praksis. Frem for at fastholde et kunstigt skel mellem hånd og hoved bør vi fokusere på, hvordan de praktiske fag kan udvikle de boglige, så alle elever møder praksis gennem anvendelsesorienteret undervisning.
Styrk samarbejdet mellem skoler, erhvervsskoler og erhvervsliv

At ændre undervisningen i den retning alene med øje for rekruttering til erhvervsuddannelserne er i øvrigt et alt for snævert fokus. Erhvervsuddannelserne har nemlig åbenlyse styrker, som udfoldet rigtigt rummer betydeligt potentiale for at styrke folkeskolen. Den anvendelsesorienterede undervisning med praktisk ophæng for teorien, der hver eneste dag udfoldes af erhvervsskolernes lærere, kan i høj grad bidrage til at udvikle folkeskolens arbejde med en række kompetencer, der er yderst relevante for fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Det er derfor oplagt, at det sker i samarbejde med erhvervsskolerne og erhvervslivet.

Den anvendelsesorienterede undervisning med praktisk ophæng for teorien, der hver eneste dag udfoldes af erhvervsskolernes lærere, kan i høj grad bidrage til at udvikle folkeskolen

Det handler blandt andet om at skabe motiverende læringsmiljøer, hvor samarbejde, kreativ og praktisk problemløsning får større status – og samtidig understøtter elevernes læring i det mere boglige. Den type kompetencer bliver der endnu større behov for i årene frem.

Kigger vi fremad vil vi nemlig se, at mange rutineopgaver vil blive overtaget af teknologi af forskellig art. Arbejdsmarkedet ændrer sig i lyntempo, og det arbejdsmarked nutidens skolebørn skal ud på, vil være meget anderledes end det, vi kender i dag.
Undlad at overdramatisere praktikpladsmangel

Simon Pihl Sørensen nævner også praktikpladser som en væsentlig udfordring i Danmark, og det er bestemt vigtigt, at vi gør alt for at afhjælpe det problem. Men jeg vil gerne appellere til, at vi ikke overdramatiserer manglen på praktikpladser.

Med trepartsaftalen om flere faglærte fra 2016 er vi i fuld gang med at skabe flere praktikpladser, og det går heldigvis den rigtige vej.

Med trepartsaftalen om flere faglærte fra 2016 er vi i fuld gang med at skabe flere praktikpladser, og det går heldigvis den rigtige vej. Der oprettes flere pladser og færre elever er i skolepraktik. Vi må heller ikke glemme, at ni ud af ti elever på hovedforløbene har en praktikplads – og langt de fleste af de resterende afslutter deres uddannelse i en virksomhed.

Den historie bør vi blive bedre til at formidle, så vi ikke skræmmer for mange unge væk med fortællinger om, hvor svært det er at få en praktikplads.
Faglærte er de reelle mønsterbrydere

Simon Pihl sørensen skriver afslutningsvist, at de unge der vælger en erhvervsuddannelse fortjener at blive hyldet og ikke hånet. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er jo her vi finder de sande mønsterbrydere – dem som tør fravælge det alle andre vælger og gå sine egne veje. På trods af vores manglende evne til at gøre erhvervsuddannelserne til et ligeværdigt valg, og fordi de kan og vil noget andet med deres uddannelse.

 

Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv


Flere artikler om emnet

Annonce