Pind slår et passioneret slag for den åbne verden demokratiet, mens han vender sig imod lukketheden, populismen og anslagene mod vores samfunds bærende institutioner. Indlægget er både blevet hyldet og omfavnet af både kulturradikale og klassiske borgerlige.

Pind har selv håndfodret den 'grimme fætter'
Det er svært at være uenig med Søren Pind, når i et klageskrift bekender at "Den frihedsorienterede borgerlighed er udfordret af sin grimme fætter". Det er faktisk velgørende, at Pind som den ideolog han er, træder ind i denne debat på borgerlighedens vegne. Men Pind glemmer at fortælle, at denne såkaldte ”grimme fætter” har fået næring af og er blevet håndfodret af hans egen politiske fløj i årevis.

Alt for længe var tilgangen til globaliseringen, at det var nogen som man gjorde – for at citere 90’er musikgruppen Den Gale Pose – ”med stiv p*k og håret tilbage”. Man satte globaliseringen i femte gear og bankede speederen i bund uden at se sig tilbage og uden at tage hensyn til de mange, der ikke fik del i globaliseringens gevinster.

I årtier har det været den dominerende prædiken blandt de frihedsorienterede borgerlige, at skatten for de rigeste skulle ned, velfærden og trygheden for dem der havde mindst skulle udhules. Resultatet er eksploderende ulighed og en middelklasse, der mister sit fodfæste.

Den dominerende visdom var, at velstanden nok skulle dryppe ned gennem samfundets fuger og komme alle til gavn

Den dominerende visdom var, at velstanden nok skulle dryppe ned gennem samfundets fuger og komme alle til gavn. Og det har også været Pinds ligesindede herhjemme, i Europa og i USA, der systematisk satte bankerne og kapitalismen fri fra de tøjler, vi bandt den til efter de altødelæggende menneskeskabte katastrofer i det 20. århundrede.

Globaliseringens gevinster kræver stærkere omfordeling
Det sidste årtis finanskrise blev entydigt skabt af grådige og uansvarlige banker og ligeså uansvarlige politikere, der religiøst troede på markedet som sin egen regulator. Men regningen for krisen blev betalt af arbejder- og middelklassen i hele vesten.

En pointe som den nyopstillede Venstre politiker Anna Libak fornyelig slog fast i sin bog ’Forstå populismen’, hvor hun gav Christiansborg politikere følgende opfordring: ”Sørg for at globaliseringen bliver til fordel for flere”.

Søren Pind glemmer bevist eller ubevidst at dem der nu i afmagt vender sig imod vores stærke demokratiske institutioner og den økonomiske nødvendighed, gør op imod eliternes fordeling af globaliseringens gevinster.

Ulighed, armod og uretfærdighed giver grobund for fascisme, nazisme og kommunisme

Den socialdemokratiske ideolog Hartvig Frisch skrev, at demokrater ikke kan bekæmpe nazisme uden også at bekæmpe fascisme og kommunisme. For der er nemlig ikke tale om tre modsatrettede ideologier - det er 3 hoveder på samme drage. Omdrejningspunktet i Frischs lære blev for efterkrigstidens socialdemokrater, at man ikke skulle give den 3-hovedet drage næring ved en uretfærdig og ulige samfundsindretning.

Opgaven var at skabe et samfund, hvor så få som muligt står udenfor. Ulighed, armod og uretfærdighed giver grobund for fascisme, nazisme og kommunisme. Truslen kommer indefra. Det var Frischs pointe. Kun økonomisk vækst, en retfærdig omfordeling, tryghed i tilværelsen samt en nådesløs demokratisk kamp imod de totalitære ideologier kunne forhindre dem. Netop den erkendelse har manglet i årevis.

Opgøret med frie markedskapitalismen venter forude
For Frisch var det et problem vi kun kan løse, som han skriver i Pest over Europa, gennem ”vores egen vilje til demokrati lige fjernt fra totalitært diktatur som fra tøjleløs kapitalisme”.

Nutidens borgerlige burde være optaget af at bryde med de sidste 30 års fundamentalistiske tro på den frie markedskapitalisme

Forsvaret for vores demokrati, for vores frihedsrettigheder og for de samfundsbærende institutioner, kan kun ske ved et mere lige, mere trygt og mere retfærdigt samfund. Mere hyper-globalisering, tøjleløs kapitalisme, buldrende ulighed og udhulet tryghed vil kun give de kræfter næring, som vil lukke af og bryde ned.

Derfor burde nutidens borgerlige - gerne med Søre Pind i spidsen - være mindst lige så optaget af at bryde med de sidste 30 års nærmest fundamentalistiske tro på, at den frie markedskapitalisme både kan regulere sig selv og fordele frugterne af vores velstand på en retfærdig måde.