Kineserne er sultne efter grønlandske lufthavne

Der god grund til at interessere sig for grønlandske lufthavne. Det handler nemlig om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Grønland er på vej med rigtig store investeringer i luftfart. Byerne Nuuk og Ilulissat skal have 2200 meter lange landingsbaner, og Qaqortog skal have en 1500 meter lang bane. Den samlede investering vil være op imod svimlende 3.600 mio. kroner. En eller anden kunne med en vis ret spørge, hvorfor vi skal interessere os for det?

Hvis man undrer sig, må forvirringen være total, når det amerikanske forsvarsministerium også melder sig på banen


Og endnu mere undre sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen underskrev en aftale om netop dette den 10. september i år. Aftalen betyder direkte dansk medinvestering i lufthavnene på 700 mio. kroner. Hertil kommer 450 mio. kroner i lån samt garanti for lån i Den Nordiske Investeringsbank på 450 mio. kroner. I alt 1,6 mia. kroner.

Hvis man undrer sig over dét, må forvirringen være total, når det amerikanske forsvarsministerium også melder sig på banen og erklærer sig parat til at analysere og investere i grønlandske lufthavne


Kina som polar stormagt
Når både vi fra dansk side og det amerikanske forsvarsministerium pludselig har fundet interesse for at involvere os i så betydelige investeringer, er det ikke fordi, det tegner til at blive en guldrandet forretning. Det handler om, at Arktis bliver mere og mere geopolitisk interessant. Og ikke mindst at kineserne har fået øje på netop dette.

 Den kinesiske præsident Xi Jinping har udråbt Kina som polar stormagt


Lufthavnene i Grønland falder inden for det kineserne kalder ”den Polare Silkevej”, som er en strategi, der blev offentliggjort i januar i år. For den kinesiske præsident Xi Jinping har udråbt Kina som polar stormagt!

Såvel Danmark som USA har en interesse i at undgå, at det bliver kineserne, der finansierer lufthavnene, fordi projektet kan risikere at give kineserne uhensigtsmæssig indflydelse i Grønland. Kinas lånepolitik tager ikke hensyn til internationale normer for gælds bæredygtighed. Projekterne vokser værtslandet økonomisk over hovedet, således som det sker i f.eks. Montenegro, Myanmar og Malaysia.

Det tydeligste eksempel er måske Sri Lanka. Her er manglende betaling på kinesiske lån endt med en aftale, der giver Kina en 99-årig leje af den strategisk vigtige Hambantota-havn og 69 kvadratkilometer land. Hertil kommer andre (hemmelige) betingelser, som angiveligt skulle omfatte oplysninger om al trafik gennem havnen til kineserne.

 

Sultne kinesere
Kineserne kigger sultent efter Grønland og ikke mindst på den potentielle adgang til uran og sjældne jordarter. Det er en adgang, som er brolagt af kontakter mellem kinesere og grønlændere. Noget som kun vil vokse med evt. anlæg og finansiering af lufthavne.

At skulle spille lige op med kineserne er svært for et lille land som Danmark og selvsagt endnu sværere for grønlænderne. Det er her, USA kommer ind i billedet. De er reelt de eneste, der har de økonomiske og sikkerhedspolitiske muskler til det. Netop derfor er meldingen fra det amerikanske forsvarsministerium så interessant.

USA er reelt de eneste, der har de økonomiske og sikkerhedspolitiske muskler til det

 

Der er således rigtig god grund til at interessere sig for grønlandske lufthavne. Fordi det handler om meget, meget mere end luftfart. Det handler om udenrigs- og sikkerhedspolitik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Udenrigsordfører for Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce