Annonce

Forældre køber 12-taller til deres børn

Privat lektiehjælp er kun med til at gøre skellet mellem de rige og de fattige endnu tydeligere.
Privat lektiehjælp for folkeskoleelever bliver mere og mere populært. Fænomenet skaber endnu større ulighed mellem rige og fattiges børn. Mellem børn fra uddannelsesfremmede hjem og børn, der er vokset op i et hjem med bugnende bogreoler. Det kan da ikke være rigtigt, at man kan købe sit skolebarn til 12-taller, kan det?

Det kan da ikke være rigtigt, at man kan købe sit skolebarn til 12-taller, kan det?

Når børn starter i den danske folkeskole, er der op til 2 års forskel på deres sociale, sproglige og matematiske evner. Børnene med langtuddannede forældre er godt med, børnene med kortuddannede eller ufaglærte forældre er knap så godt med. Folkeskolen har nok at rette op på gennem elevens skoletid, hvis velfærdsstatens princip om lige muligheder for alle skal overholdes. Privat lektiehjælp er kun med til at gøre skellet mellem de rige og de fattige endnu tydeligere.

Folkeskole, lad ikke stå til

Folkeskolerne har lektiehjælp på skolen. Men efter at lektiecaféerne blev obligatoriske med skolereformen, har virksomheder som MentorDanmark oplevet en kæmpe efterspørgsel. Forældre fortæller, at læreren sjældent har tid til det enkelte barn, og at det ofte er vikarer eller pædagoger, der snarere sørger for børnepasning end reelt understøtter eleverne fagligt i lektiecaféen. DET er et kæmpe problem.

Lektier sætter en stor, fed streg under den forskel, der i forvejen er mellem de rige og de fattiges børn

Jeg var selv en af dem, der (nærmest) jublede, da forligskredsen på Borgen præsentererede obligatorisk lektiecafé. I praksis ville forslaget betyde en lektiefri skole, fordi eleverne ville få tid til at færdiggøre danskstile og lægge en sidste hånd på matematikopgaver på skolen, som en del af deres skoledag.

Lektier kan give mening, hvis mor og far har ressourcer til at hjælpe. Enten hjælp fra egen hånd eller penge til at købe sig til hjælp. Men hvis forældrene ikke har, bliver lektierne en byrde, fordi barnet sidder alene og sveder over skoleopgaverne. Sagt med andre ord: lektier sætter en stor, fed streg under den forskel, der i forvejen er mellem de rige og de fattiges børn i den danske folkeskole.

Er privatskole næste skridt?

Tilkøb af privat lektiehjælp kan være skridtet inden flugt til privatskole. Fordi der er en følelse af, at den fælles skole ikke slår til, og at man - hvis man altså har råd - derfor må trække dankortet op af egen lomme for at sikre sit barns fremtid. Det er trist, og det er derfor folkeskolens ypperste opgave at vende udviklingen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Signe Kaulberg er forbundssekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og uddannet folkeskolelærer.


Flere artikler om emnet