Hvad er kvalitet i vores plejehjem? Svaret er forskelligt om man spørger medarbejdere, pårørende, beboere, ledere eller politikere. Pårørende kan sagtens være endog meget kritiske, selvom de ældre beboere er glade. Eller omvendt.

Svaret er forskelligt om man spørger medarbejdere, pårørende, beboere, ledere eller politikere

Hvad er en god skole? Elever vil måske svare variation i undervisningen. Lærerne og pædagoger god tid til samarbejde og forberedelse. Forældre trivsel. Politikere at alle bliver fagligt i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Eller rollerne kan være byttet om.

Hvad er kvalitet i sundhed? I pasning? I trafiksikkerhed. Hvad er kvalitet i velfærd?

Budget er en magelfuld indikator for velfærdskvalitet 

Intuitivt har vi alle vores egne opfattelser, men det er ekstremt vanskeligt at have en meningsfuld dialog, fordi vi mangler et fælles sprog for at debattere kvalitet i velfærden. Faggrupperne har deres eget. Politikerne har udviklet andet, og bureaukraterne et tredje.

De senere år har skiftende partier forsøgt sig med forskellige former for kvalitative tiltag og indikatorer i form af velfærdsrettigheder, to bad om ugen og minimumsnormeringer. Alle forsøg er opgivet, fordi det bliver for rigidt og i virkeligheden mere er et spørgsmål om ressourcer end faktisk kvalitet. Tilsvarende giver sammenligning af nøgletal kun begrænset værdi, for de siger reelt ikke noget om tilgang, innovation eller kompetencer, men kun noget om brugte kroner.

Budgetter og hænder er en væsentlig del af at skabe kvalitet, men i bedste fald en meget mangelfuld indikator

I det hele taget ender kvalitet alt for tit i en diskussion om ressourcer. Budgetter og hænder er naturligvis en væsentlig del af at skabe kvalitet, men i bedste fald en meget mangelfuld indikator.

Ministerier og KL udgiver et hav af statistikker og nøgletal, men vi ved også alle sammen, at selvom to skoler har samme budget, så kan der være stor forskel på kvaliteten af undervisningen. Det gælder sågar på samme skole – endda i de samme klasser, men med forskellige lærere og pædagoger.

Velfærdstjek

Selv om ingen synes at have fundet den helt rette model, bør vi ikke kaste håndklædet i ringen. Tværtimod. Både som medarbejdere, borgere og politikere har vi en forpligtelse til at skabe god velfærd ud fra de økonomiske vilkår der er. Uanset om det går frem eller tilbage, må vi kunne drøfte og definere kvalitet.

Vi har en forpligtelse til at skabe god velfærd ud fra de økonomiske vilkår der er

I Middelfart Kommune har byrådet sat gang i en proces med et såkaldt ”Velfærdstjek”. Formålet er netop at skabe et fælles sprog for vurdering og diskussion af kvalitet.

I samarbejde med Designskolen arbejder vi for eksempel med udviklingen af kvalitet i mødet mellem borgeren og medarbejderen i Jobcentret. Netop dette møde har de senere år været genstand for megen debat og tvist om kvalitet. Er det kvalitet, at en syg borger kommer i job? At undgå klager i Ankestyrelsen? At borgeren bliver rask? At møde borgerens umiddelbare behov eller langsigtede behov – og hvem skal foretage den afvejning? At sikre medmenneskelig behandling? Sikkert det hele – men hvad når det ene modarbejder det andet? Og hvordan gør vi, når vi ikke har et sprog for at tale om det?

Der er ingen, der ønsker at blive hængt til tørre på tørresnoren som konsekvens af en fejl

Mange medarbejdere er i dag tvunget til en dobbelt kommunikation: Med borgeren, og med en jurist i en mulig fremtidig retssag. Der er ingen, der ønsker at blive hængt til tørre på tørresnoren som konsekvens af en fejl, og derfor bliver medarbejdere nødt til at gardere sig. Det medfører ofte en juridisk og kringlet kommunikation med borgeren, der dermed får endnu vanskeligere ved at følge med i den ofte skriftlige kommunikation.

Det forkerte fokus

Samarbejdet med Designskolen vil forhåbentlig munde ud i skabelsen af nye rum for samtalen med primært fokus på at hjælpe borgeren videre i retning mod arbejdsmarkedet. Ambitionen er at skabe et fælles billede af mål og midler i forløb med de ledige.

Har vi fokus på det forkerte?

Ved budgetforhandlinger i både kommuner og stat er der ofte fokus på ganske få procent af de samlede budgetter. Det kan være fornuftigt nok, for det giver næppe mening at sætte alt i spil hele tiden.

Velfærdstjekket kan bruges til at drøfte kvaliteten indenfor de 98 procent af økonomien i stedet for kun de 2 procent

Imidlertid kan der være tendens til at glemme den daglige drift og de væsentlige områder. Rigtigt brugt kan velfærdstjekket bruges til at drøfte kvaliteten og ændringer indenfor de 98 procent af økonomien i stedet for kun de 2 procent. Ved netop at udvikle redskaberne til at drøfte kvaliteten i den primære sektor i stedet for mindre justeringer i overfladen.

Der er god grund til hele tiden at drøfte, hvordan vi forbedrer velfærden. Selv i situationer, hvor budgetterne falder, skal vi insistere på, at levere en kvalitet, der er stadig bedre. Noget kan gøres ved at flytte ressourcer rundt mellem områder, men allervigtigst er at turde træde ind i rummet for at gøre kvalitet til også en fælles debat mellem borgere, faglige medarbejdere og politikere.

Vi har brug for et fælles sprog

Læring i skolen eller plejen af de ældre er alt for vigtig til at overlade til de fagprofessionellem alene. Nuvel. Det er medarbejderne og lokale ledere, der har viden og indsigt, men vi svigter vores opgave som ledere ved at melde os ud af diskussionen af kvalitet.

Vi har mere end nogensinde brug for et fælles sprog til at drøfte kvalitet i velfærden.