Det dramatiske ved den nye ghettoliste kan måske bedst ses ved et konkret eksempel. Her har DR over flere dage i sidste uge sat fokus på Sundparken i Horsens. Det er ud fra lokale vurderinger et roligt, velfungerende område med lange ventelister, som hverken borgmester eller politi kan sætte en finger på. Folk kan lide at bo der, men de er nervøse lige nu. Som Sundparkens vicevært til DR fortæller:

 ”Folk spørger hver dag, hvornår bulldozerne kommer.”

DR har boet i Sundparken, og jeg kan kun varmt anbefale alle at læse resultatet her.

Uanset om man river ned, sælger eller ommærker til ældre- eller ungdomsboliger, så skal der under alle omstændigheder bo færre familier i områderne. Og vi bekymrer os rigtig meget om genhusningen. Minister Ole Birk Olesen har sagt, at det langt hen ad vejen kan klares ved naturlig rotation. Men det er skrivebordstanker. Ofte dækker rotationen i et boligområde over, at der er gennemtræk i et mindre antal boliger, mens mange familier har boet der i mange år.

Ud fra skrivebordets gennemsnitsbetragtning vil et pænt antal boliger blive tomme over nogle år, så de fx kan nedrives. I praksis kan antallet kun opnås, hvis man beder nogle familier, der har boet i området måske i ganske mange år om at flytte. Og det er også lidt af en skrivebordsillusion at tro, at et boligområdet gennem mange år kan blive affolket gradvist og få flere og flere tomme boliger, indtil det rette antal tomme boliger er nået, så der fx kan rives ned. Hvis et boligområde ikke for alvor skal fanges i en nedadgående spiral, så skal der konsekvent gribes ind meget tidligt.

Frygter at gode boliger må rives ned

I BL har vi siden sommerferien sammen med Rambøll og i samarbejde med boligorganisationer og kommuner belyst konsekvenserne for de boligområder, der nu bliver klassificeret som ”hårde ghettoer”. Du kan læse rapporten  på BL’s hjemmeside. I rapporten opdeler vi de hårde ghettoer i to grupper. De velkendte som fx Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg - steder hvor der allerede ér en omdannelsesproces i gang i tæt samarbejde med kommunerne. Men så er der de mere upåagtede. Dem, som kun få i offentligheden kender, og som ligger udenfor de store byområder. Her bor ca. 15.000 mennesker, og de bliver nu med den ny liste erklæret som ”hårde ghettoer”. Det har beboere, boligorganisationer og borgmestre ofte svært ved at forstå.

På baggrund af vores analyser frygter vi, at der der skal rives gode ny-renoverede boliger ned i disse områder. Derfor blev vi også meget opmuntret, da der forud for vedtagelsen af Parallelsamfundsloven blev aftalt en dispensationsordning, som angiveligt skulle bremse nedrivninger, hvor det var åbenlyst tåbeligt. Vi var dog også skeptiske, for i forbindelse med dispensationsaftalen blev det nævnt, at der i visse tilfælde så ikke skulle afvikles ned til 40 procent almene familieboliger men til fx 50 eller 60 procent.

Skepsisen er desværre blevet bekræftet. Ministeren er nemlig direkte blevet spurgt om, hvordan denne dispensationsmulighed skal fortolkes. Kan man forestille sig, at der slet ikke skal rives ned eller kun skal rives meget lidt ned i fx Sundparken og andre steder? Og ministeren har svaret klart og skriftligt: ”Nej, der vil skulle ske en fysisk omdannelse i alle hårde ghettoområder. Det fremgår, at dispensationen kan gives til f.eks. 50 pct. eller 60 pct.” (læs både spørgsmål og svar her).

Vi er virkeligt bekymrede over ghettopakken, og vi har et godt billede af, hvad der skal ske mange af stederne. Tidsplanen er knap. Så vidt vi kan se, så skal de såkaldte udviklingsplaner (= planer for afvikling af familieboliger) ligge klar ultimo maj. Derfor skal vi have gang i beboerprocesserne i januar og februar, så der bliver tid til vedtagelse af udviklingsplanerne i både beboerdemokratiet og kommunalbestyrelserne, herunder at søge dispensationer og få svar herpå. Det bliver absolut ikke ukompliceret, for nu at udtrykke det med maksimal afdæmpethed.