Deltidsansættelserne er i høj grad et symptom på et underdrejet sundhedsvæsen

Men deltidsansættelserne er i høj grad et symptom på et underdrejet sundhedsvæsen. Organisatoriske barrierer forhindrer at målet nås. Jeg tvivler derfor på, om der nogensinde har været reel magt bag strategien.

Må ikke koste mere

I 2013 besluttede regionerne, at flere skulle på fuld tid på hospitalerne. Nu fem år senere, er kun 1 procent flere ansatte kommet på fuldtid. Strategien er fejlet, må man sige. Og med den nuværende kurs bliver det meget svært for regionerne at nå målet. Måske de ansvarlige politikere skulle give strategien et serviceeftersyn?

Jeg kender sygeplejersker der har måttet gå ned i tid på grund af besparelser i afdelingen

”Politik om fuldtid skal implementeres uden ekstra omkostninger for regionerne”, står der i strategien fra 2013. 10 procent af de sygeplejersker der er på deltid i dag, angiver, at årsagen er, at de ikke kan få en fuldtidsstilling. Jeg kender sygeplejersker der har måttet gå ned i tid på grund af besparelser i afdelingen.

Får afdelingerne ikke økonomi til, at de der vil på fuldtid kan komme det, har jeg svært ved at se, at strategien overhovedet kan lykkes.

Må ikke gå udover vagtplanen

Fuldtidspolitikken kan fraviges ”Hvis arbejdsplanlægningen på den enkelte arbejdsplads ikke er hensigtsmæssig ud fra antallet af medarbejdere, der arbejder fuldtid”. Her opstår så næste problem. Det er nemmere at få vagtplanen til at gå op med mange deltidsansatte, mener mange vagtplanlæggere.

Flere på deltid betyder flere mennesker, der kan sættes ind i vagtlag døgnet rundt

Flere på deltid betyder flere mennesker, der kan sættes ind i vagtlag døgnet rundt. Når afdelingssygeplejersken ikke får flere penge til at ansætte og øge arbejdstiden, betyder det, at hun må begrænse, hvor mange der kan få fuldtidsstillinger for at vagtplanen kan hænge sammen.

Jeg kender til flere nyuddannede, der ønsker fuldtidsjob, men får deltidsjob. Dog ofte begrundet med, at arbejdsmiljøet et for hårdt til 37 timers arbejde.

Skiftehold og kvindefag

Anders Kühnau har ret i, at der på mange hospitalsafdelinger er en overrepræsentation af deltidsansatte. Det er der oplagte grunde til. Når Dansk Sygeplejeråd spørger sygeplejersker i undersøgelser, hvorfor de er på deltid, svarer de fleste, at det er for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen.

Jeg følte mig i en evig klemme mellem dag, aften- og nattevagter, indkøb, 12 timers vagter og hentetider i vuggestuen

Som nybagt mor på en travl hospitalsafdeling var mit eget største ønske efter barslen at komme ned i tid. Jeg følte mig i en evig klemme mellem dag, aften- og nattevagter, indkøb, 12 timers vagter og hentetider i vuggestuen. Jeg forstår derfor udmærket, hvorfor mange kvinder ser sig nødsaget til et deltidsjob, når de arbejder i treholdsskift. Husholdningsøkonomien kan desuden bedre holde til, at mor med en lavere løn er på deltid end far, der oftest tjener mere.  

Vejen videre

Når Dansk Sygeplejeråd spørger sygeplejersker, hvad der kan få dem til at gå op i tid, svarer 48 procent; en større økonomisk gevinst. Dernæst svarer 30 procent et bedre arbejdsmiljø, såsom mindre travlhed, lavere arbejdspres og bedre opbakning fra kolleger. Her er noget konkret for regionerne at tage fat på.

Den største organisatoriske barriere er i økonomien

Fagforeningerne har ved tidligere overenskomstforhandlinger rejst kravet om reel ret til fuldtid for dem der vil, men uden held. Fuldtidspolitikkens forudsætning om, at det ikke må medføre en merudgift for regionen, forklarer mig hvorfor.

Der er veje videre. I overenskomsten kan man lokalt aftale sig til at gå op i tid og få mere frihed ved at afspadsere vagttillæg. Man kan som leder gå systematisk i dialog med medarbejderne om arbejdstiden. Man kan lokalt skrue op for løntillæggene. Og som udgangspunkt tilbyde nyuddannede fuldtidsstillinger.

Men den største organisatoriske barriere er i økonomien. Hvis andelen af fuldtidsansatte steg med 20 procent i morgen, ville lønudgifterne stige tilsvarende. Og det har regionerne ikke råd til. De er i en evig økonomisk klemme med for stramme budgetter og for høje udgifter. Fyringerne i region Sjælland er et dugfriskt eksempel på det.

Hvis andelen af fuldtidsansatte steg med 20 procent i morgen, ville lønudgifterne stige tilsvarende

Ændres forudsætningerne i fuldtidspolitikken ikke, er det næppe realistisk at 80 procent af de ansatte vil være på fuldtid i 2021