Det lignede begyndelsen på en valgmassakre for Socialdemokraterne ved valget i Sverige sidste år. Et regulært sammenbrud på linje med det deres partifæller havde oplevet rundt omkring i Europa.

I den sidste måling inden valget den 9. september, gav de svenske socialdemokrater bare 24,6 procent af stemmerne. Det var ikke bare en enkeltstående meningsmåling, men et billede der blev gentaget i alle målinger.

Partiet stod til en tilbagegang på lige knap 10 procentpoint i forhold til valget i 2018 - nærmest ingenting for et parti, der ved valget i 2006 stadig fik en stemme fra mere end hver tredje svensker. Og tilmed med udsigten til at hovedfjenden, Sverigedemokraterne, ville skubbe det ellers stolte svenske Socialdemokrati af pinden som landets største parti.

Statsminister og partiformand Stefan Löfvens politiske nekrolog lå klar til udgivelse på alle svenske medier, men på selve valgaftenen skete der noget. Nedsmeltningen udeblev og nederlaget blev begrænset til en moderat tilbagegang på 2,5 procent.

Redningsmissionen lykkedes, og de svenske socialdemokratiet fik flyttet omkring 7-8 procentpoint på blot fem uger.

Talte med hver fjerde vælger

Spørger man de svenske socialdemokrater, så er forklaringen, som de selv gerne fortæller ved enhver given lejlighed, at partiet med en massiv mobiliseringsindsats i valgkampen, formåede at flytte vælgere i et omfang, så meningsmålingsinstitutterne slet ikke kunne følge med.

I alt gennemførte partiet og dets allierede i den svenske fagbevægelse 1,8 millioner kortere eller længere samtaler med svenskerne – i det som de slet kalder for en ’samtalekampagne’. Det betyder i runde tal, at hver fjerde svenske vælger, på et tidspunkt i løbet af valgkampen, havde mulighed for at tale direkte med en socialdemokrat.

Ikke bare på afstand ved paneldebatter eller gennem sociale medier, men en regulær samtale.

”Det er samtaler på gaden og ved torvemøde, ved folks døre, men først og fremmest var det gennem telefonopkald, primært foretaget af de faglige organisationer, som talte med deres medlemmer. Det vigtige er, at det er face-to-face eller direkte i telefonen. Det er ikke nok bare at stikke folk en pjece, for at det tæller med, skal vælgerne har haft mulighed for at stille spørgsmål,” fortæller analysechef for det svenske socialdemokrati Axel Björneke til Netavisen Pio, da han sammen med kollegaen Monica Lundbom, der havde ansvaret for partiets digitale indsats, besøger København for at dele ud af valgkampserfaringerne.

Svenske socialdemokrater på gaden under valgkampen, september 2018.

 

Lyt til vælgerne

De to svenskere fremhæver tre ting som afgørende for at samtalekampagnen fungerede; for første handler det om at lytte til vælgerne, for det andet handler det om at koge de politiske forskelle ned til klare ideologiske konflikte og for det tredje handler om det have en fortælling klar:

”Det vigtigste i samtalen er at lytte. At man lytter og vil diskutere de spørgsmål som vælgeren synes er vigtige, ikke bare det som vi synes er vigtigt. Det handler om at tegne de politiske forskelle klart op. Hvor er konflikten.”

”En klar konflikt handlede om skattelettelser eller flere penge til sundhedsvæsnet og skoler, en anden klar konflikt handlede om Sverigedemokraterne skulle have indflydelse i svensk politik eller ej,” fortæller Axel Björneke.

Og endelig så skal man have en fortælling klar, der kan beskrive hvad der er på spil.

”Det handler om at have et politisk budskab, der inspirerer. At man står for noget, som folk synes er værd at kæmpe lidt for. Og det havde vi, i forhold til vores synspunkt om at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse. Der er tale om et parti med rødder i nazismen, og det er der mange som er imod. Og det er virkelig, noget der motiverer partimedlemmerne,” fortæller de.

Satte fokus på Sverigedemokraternes politik

Særligt det sidste, viste sig at være ret afgørende for det overraskende gode resultat, fordi det fik en vælgegruppe i tale, som partiet ellers har haft svært ved at nå i de seneste år.

”Det vi kunne se, når vi gik ned i tallene var, at det at vi gennem vores samtalekampagne formåede at komme i kontakt med vælgere, som vi ellers har tabt igennem de seneste år. Ikke mindst urbane vælgere i de store byer, de veluddannede, som har en stærk antipati overfor Sverigedemokraterne, men som ikke nødvendigvis er socialdemokrater,” fortæller han.

Men hvor de svenske Socialdemokrater tidligere har brugt hovedparten af deres energi på at bekæmpe Sverigedemokraterne ”fremmedfjendske udlændingepolitik”, så havde partiet ved dette valg en lidt anden tilgang til partiet.

”Det vi gjorde som var nyt, var at vi satte fokus på Sverigedemokraternes politik. Granske den, som den ikke er blevet gjort tidligere. Det har været deres migrationspolitik som har stået i centrum, så vi satte fokus på deres politik på andre områder: Kvinders rettigheder, retten til abort, ligestilling på arbejdsmarkedet, børnepenge og deres politik på lønområdet.”

Mødet med virkeligheden

Ligesom herhjemme, har de svenske socialdemokrater også tabt mange medlemmer i de seneste år. Ved murens fald tilbage i 1989 havde partiet over en million medlemmer, men i dag er der kun knap 90.000 tilbage.

”Man må bare konstatere at når Socialdemokratiet i dag har færre medlemmer og når færre mennesker er fagligt organiseret, så bliver det bare endnu vigtigere at komme ud og møde vælgerne og skabe en relation til de mennesker, som man siger at man gerne vil repræsentere,” lyder det nøgternt.

Hvor partierne tidligere formåede at opfange folks bekymringer gennem en stor og bred medlemsskare, bliver det nødvendigt at have en anden dialog med vælgerne.

”Når partierne bliver mindre, så bliver det det vigtigere at møde almindelige mennesker og sikre, at man har en fornemmelse af virkeligheden og virkelige problemer, og ikke bare ser virkeligheden gennem medierne og de sociale medier.”

Uden medlemmer, ingen samtale

Præcis som i Danmark, har der også været en diskussion om hvordan partier med færre medlemmer skal udvikle sig og ikke mindst, om der fortsat er behov for at partierne har mange medlemmer. Ifølge Axel Björneke er medlemmerne, dog helt afgørende, hvis man skal kunne gennemføre en kampagne af det omfang.

”Det diskuteres meget frem og tilbage om Socialdemokratiet skal være en kampagneorganisation eller en medlemsstyret organisation, hvor det er medlemmerne der bærer kampagnen. Og uanset om man taler om sociale medier eller sådan noget som samtalekampagnen, så er medlemmerne forudsætningen for at det kan lykkedes at komme ud til folk,” fortæller han og bakkes op af kollegaen.

”Det samme gælder digitalt. Man kan ikke bare lave noget op til valget, men man må være tilstede kontinuerligt ellers forsvinder man ud af menneskers digitale verden, så er det rigtigt svært at komme tilbage.”