Jeppe Kofod er socialdemokratisk europarlamentariker og næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, og har de sidste år stået i spidsen for en arbejdsgruppe under den nordiske samarbejdsorganisation SAMAK, der skal sikre nordiske lande en stærkere stemme på europæisk plan. En ny rapport opridser både udfordringer i EU set fra et nordisk perspektiv, og giver bud på, hvilke samlende bud, som de nordiske lande kan arbejde for. Kernen i argumenter handler om sikre et fælles Norden, der rykker længere frem i EU-bussen:

”Grundlæggende set har Norden brug for et fremtidigt EU som styrker, ikke svækker, vores forudsætninger for at videregøre den nordiske model. Den nordiske model har været en unik succes, men den er under pres (oversat, red.),” skriver Jeppe Kofod og arbejdsgruppen indledningsvist i rapporten.

EU-beslutninger tættere på nordens borgere

Rapporten fra SAMAK med den mundrette titel ”Norden og fremtidens Europa”, beskriver et Europa under hastig forandring.

Det vi ser, det er – både her i Danmark, men også de nordlige lande – det er, at vi altid er lidt på bagkant med udviklingen i Europa.

Jeppe Kofod opremser en række af de sager, som også præger overskrifterne i medierne: Brexit, finansiel spekulation inden for Europa, migrationsudfordringerne og stadig usikrere samarbejdsforhold udenfor Europa. Men også interne dynamikker, som forholdet mellem Frankrig og Tyskland, der for nylig fornyede deres bilaterale samarbejdstraktat, og dermed knyttede forholdet endnu tættere sammen på et område som forsvar. Der er rigeligt at tage fat på for socialdemokratier og fagbevægelse, viser rapporten.

Derfor skal Norden også kunne præsentere fælles fodslag på EU's fremtidige retning, uddyber Jeppe Kofod til Netavisen Pio.

”Det vi så har sagt – de nordiske socialdemokratier og fagbevægelsen – det er, at vi hellere vil være med til at sætte dagsordenen selv. Og være meget mere aktive i at fremme de nordiske interesser og værdier. Det har vi så beskrevet i denne her rapport, hvordan vi vil gøre det og hvad det er for nogle ting, som vi står sammen om. Det er et EU, som er nærmere borgerne. Vi skal sikre, at de fælles beslutninger, som træffes i EU, er så tæt på borgerne som muligt.”

Grundlæggende set har Norden brug for et fremtidigt EU som styrker, ikke svækker, vores forudsætninger for at videregøre den nordiske model.

Rapporten blev vedtaget på årsmødet for SAMAK – samarbejdsorganisationen for de nordiske socialdemokratier og fagbevægelser i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, som fandt sted i uge 5 i Helsinki.

En ny nordisk blok i EU

I rapporten kan især læse, hvilke politiske forslag, som de nordiske lande vil arbejde for – mere end hvordan de konkret vil sikre, at de bliver til virkelighed.

 På den politiske ønskeliste findes et fælles mål om at reducere de nationale bidrag til EU’s budget til 1 procent af BNI, og om at traktatfæste en social protokol, som opfølgning på den beslutning om at tilføje en social søjle med 20 principper for sociale rettigheder, som blev besluttet af de europæiske institutioner i 2017.

”Vi er enige om at mene, at der bør traktatfæstes en social protokol, der sikrer, at vores arbejdsmarkedsmodeller, vores sociale model - vores velfærdsmodel i Norden respekteres fuldt ud. Vi er også enige om, at EU’s budget ikke bør overstige 1 procent af BNI, og at vi i stedet skal prioritere indenfor budgettet. For eksempel, at vi skal skære ned på landbrugsstøtten, der stadig udgør over en tredjedel af EU’s budget – den direkte landbrugsstøtte. Det skal vi i stedet bruge på forskning og innovation og grøn omstilling, og beskyttelse af vores ydre grænser selvfølgelig,” siger Jeppe Kofod.

Derudover peger rapporten også på, at særligt på det grønne område skal Norden være med til at sikre, at EU også fører an på den globale scene.

”Vi er i front i Norden, men vi har også vist, at på bare sådan noget som at integrere vores elmarked – at vi kan integrere vores markeder og accelerer den grønne omstilling for vores elproduktion over i en mere vedvarende energi, fordi vi arbejder sammen i Norden. Så det kan vi præge EU med, så EU mere i front for en global klimapolitik,” uddyber Jeppe Kofod.

Vi vil have et ordentligt arbejdsliv, sikre det nordiske arbejdsliv med den organisering, vi har på arbejdsmarkedet. Høje lønninger og gode arbejdsforhold for vores borgere, fordi vi har haft en stærk fagbevægelse og arbejdsgivere, som har lavet aftaler.

Ønskerne skal følges op af et tættere samarbejde internt i de nordiske partiorganisationer, EU-parlamentsgrupper og de faglige organisationer.  

Tættere samarbejde og mere debat

Men ønsket om et tættere nordisk samarbejde er hverken nyt eller forbeholdt arbejderbevægelsen. Tanken går som minimum tilbage til Kalmarunionen, der er helt tilbage fra 1397, og de nordiske landes samarbejde er også understreget i vores tætte officielle samarbejde i Nordisk Råd, og regeringssamarbejdsorganet Nordisk Ministerråd.

Men på trods af de tætte historiske forbindelser, så har samarbejdet ikke ført til et optimalt samarbejde i EU-regi. I de senere år har flere stemmer rejst debat om, hvordan de nordiske lande kan arbejde tættere og mere koordineret sammen om EU-politik. Konservative politikere, som den konservative europarlamentariker Bendt Bendtsen, argumenterede i et debatindlæg i Berlingske fra maj 2018 således om behovet for et styrket nordisk samarbejde:

”Samtidig med, at det europæiske samarbejde bevæger sig i en rasende fart, kom det nordiske samarbejde aldrig rigtig ud af starthullerne. Der er visse betydelige forskelle mellem de nordiske lande. Men man skal ikke køre meget mod syd, før man bliver mindet om, at der er meget mere, der samler de nordiske lande, end skiller os ad. Hver for sig er vores lande ikke store nok til at kunne spille en afgørende rolle i det europæiske samarbejde. Men sammen er vi over 20 millioner indbyggere, og regner vi de baltiske lande med, er vores region den fjerdestørste økonomi i Europa efter Brexit.”

”Vores velfærdssamfund er jo truet”

Forskellen er selvfølgelig, at hvor Bendt Bendtsen med flere ønsker et samarbejde indenfor de officielle institutioner, som er oprettet – nordisk Råd og Nordisk Ministerråd – så foreslår SAMAK oprettelsen af en ’samarbejdsblok’ mellem de nordiske lande, der kan arbejde på tværs af organisationer og institutioner for Arbejderbevægelsen i Norden.

Men emnet og analysen er tilsvarende og åbner op for spørgsmålet om, hvorfor det styrkede nordiske samarbejde er relevant netop nu, og hvordan det i så fald vil bære frugt?

Jeppe Kofod peger på, at med de udfordringer, som EU står overfor, og den aktuelle diskussion om EU's fremtidige retning, så er det de fælles nordiske værdier afgørende for, at EU bliver skubbet i en retning, som vil være gavnligt for de nordiske lande. Derfor kan samarbejdet om de fælles målsætninger også i højere grad samle netop nu.

”Vi vil have et ordentligt arbejdsliv, sikre det nordiske arbejdsliv med den organisering, vi har på arbejdsmarkedet. Høje lønninger og gode arbejdsforhold for vores borgere, fordi vi har haft en stærk fagbevægelse og arbejdsgivere, som har lavet aftaler. Men også vores velfærdssamfund, som jo er truet af den skattespekulation, som finder sted. Det her ræs mod bunden på selskabsskat, som ender på nul, hvis ikke vi i Europa sætter en bund under det. Der er nogle konkrete ting, som vi kan gøre for at beskytte vores nordiske velfærdssamfund og arbejdsmarkeder, uanset at vi har forskellige relationer til både EU og NATO.”