☰
☰
Annonce
Voldtægt: Flertal for samtykkebaseret lovgivning
”Sex uden samtykke er voldtægt. Det skal skrives ind i lovgivningen,” mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen
I dag afgøres sager om voldtægt ud fra, om det kan bevises, at offeret har været udsat for vold, tvang eller trusler. Og om offeret har sagt fra. Det er et flertal af politiske partier på Christiansborg nu klar til at ændre.
Det Kriminalpræventive Råd anslår, at omkring 4.700 kvinder hvert år udsættes for voldtægt eller forsøg på voldtægt i Danmark.
Alligevel blev der i 2017 kun anmeldt 890 voldtægter. Kun 535 blev sigtet, mens kun 94 blev dømt for voldtægt. Det fremgår af en ny rapport fra Amnesty Danmark.
Flertallet af partier lover at rykke hurtigt, hvis regeringsmagten skifter efter det forestående folketingsvalg:
”Uden frivillighed er sex ikke sex, men derimod voldtægt. Derfor foreslår vi straffelovens definition af voldtægt ændret til fremover at være baseret på samtykke. Det her er noget vi prioriterer meget højt. Vi giver et løfte om, at vi vil ændre det her,” siger Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, til Netavisen Pio.
Et forslag om samtykkebaseret lovgivning blev første gang fremsat af Socialdemokratiet, Enhedslisten, de radikale og SF i 2015. Et revideret forslag blev fremsat i oktober sidste år – og siden har forslaget også fået tilslutning fra Alternativet.
”Vi skal have ændret kulturen”
”Det handler først og fremmest om vores lovgivning, som er forældet. Storbritannien har haft samtykkebaseret lovgivning i 15 år. Ti europæiske lande har samtykkebaseret lovgivning. I Danmark er vi håbløst bagud. Vi gør lidt grin med det og siger: Ja, så skal man have konens underskrift, før man kan hygge sig lidt lørdag aften. Vi skal have ændret kulturen omkring det her: Ikke mindst den behandling man får, når man henvender sig til myndighederne med en anmeldelse for voldtægt,” siger Trine Bramsen og henviser til et interview i P1 Morgen, hvor Kirstine Holst fortæller om hendes oplevelser med politiet, da hun anmeldte en voldtægt tilbage i 2017. Hun fortæller i indslaget, hvordan hun blev afvist på to politistationer, før hun blot fik lov til at anmelde voldtægten.
Den første politistation afviste at modtage anmeldelsen med henvisning til stor travlhed på grund af bandekrig, den næste politistation undskyldte en politibetjent sig med, at man ikke havde erfaringer med at modtage anmeldelser for voldtægter. I stedet måtte anmelderen køre tyve kilometer til politistation nummer tre, der så modtog anmeldelsen.
Amnesty Danmark præsenterer her sin rapport via et tweet:
placeholder
Amnesty International understreger i rapporten, at ”Danmark har en voldtægtskultur, som understøttes af straffrihed.”
Ikke nogen mirakelkur
Trine Bramsen advarer dog mod at tro, at samtykkebaseret lovgivning vil ændre alt til det bedre fra den ene dag til den anden:
”Vi skal ikke tro, at så bliver alle voldtægtssigtede pludselig dømt. Det kommer ikke til at ske. Samtykke er ikke omvendt bevisførelse. De her sager vil fortsat ofte ende med påstand mod påstand. Så voldtægtssager vil fortsat være svære sager. Men samtykkebaseret lovgivning vil stille offeret bedre, det ville give en bedre sagsgang, en bedre retssag, hvor offeret vil føle, at det mere foregår på offerets præmisser. Forhåbentlig vil en lovændring føre til at flere bliver dømt. Man det er ikke nogen mirakelkur.”
Her er bemærkningerne til ”Forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke” (B12): ”Straffelovens nuværende definition betyder, at den udsatte skal have sagt klart fra eller have været udsat for vold og/eller trusler, før overgrebet kan karakteriseres som voldtægt. Og det afholder mange udsatte fra at anmelde overgrebet til politiet. Har man eksempelvis været bevidstløs eller stærkt påvirket af medicin eller alkohol, kan det være svært at bevise, at man har sagt tydeligt fra i situationen. Andre reagerer desuden ved at fryse i overgrebssituationen, enten fordi de bliver paralyseret eller bange, eller som et forsøg på at undgå, at situationen forværres. I lande som Australien, Storbritannien, Canada, Tyskland og Sverige har man allerede indført forskellige varianter af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, netop for at forbedre retsstillingen for personer, der har været udsat for voldtægt. En samtykkebaseret lovgivning vil betyde, at en person, som indgår i seksuelle handlinger med en person, som ikke deltager frivilligt, kan blive dømt for voldtægt. I debatten om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er der bl.a. blevet rejst spørgsmål om, hvad en sådan definition vil betyde for den anklagedes retssikkerhed, og herunder om det vil betyde, at der i voldtægtssager fremover vil gælde omvendt bevisbyrde. En voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke ændrer hverken ved det danske retsprincip eller ved bevisførelsen: Den anklagede er stadig uskyldig, indtil det modsatte er bevist. De centrale ændringer består derimod i anskuelsen af skyldsspørgsmålet. Skyldsspørgsmålet vil med en samtykkedefinition ikke alene være et spørgsmål om, hvorvidt den forurettede har sagt fra, om der er anvendt vold eller trusler, men også indeholde en vurdering af, hvad den anklagede gjorde for at sikre sig samtykke - for at sikre sig, at den seksuelle omgang skete frivilligt. Det er et ansvar, som forslagsstillerne mener påhviler enhver, der indgår eller ønsker at indgå i seksuelle relationer. Samtykke skal være frivilligt og kan gives både direkte eller indirekte, gennem både ord og handlinger. Men det siger sig selv, at samtykke ikke kan gives, hvis man er i dyb søvn, bevidstløs, svært påvirket eller udsat for tvang eller trusler. Det betyder ikke, at der i sager, hvor anklagede ikke kan bevise samtykke, vil være tale om voldtægt, fordi bevisbyrden fortsat ligger hos den forurettede. Men det betyder, at hvis anklagemyndigheden på baggrund af de konkrete omstændigheder kan bevise, både at der ikke var samtykke, og at anklagede må have været klar over, at der ikke var samtykke, vil der være tale om voldtægt. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil altså forbedre ofrets retstilling uden at krænke anklagedes retssikkerhed, men derimod stille et rimeligt krav om, at anklagede har handlet for at sikre sig, at den forurettede indvilligede i seksuel omgang, og at den anklagede dermed ikke begik noget ulovligt. I debatten om samtykke er der desuden udtrykt bekymring for, om mange uskyldige pludselig vil kunne blive dømt for voldtægt. I 2016 vurderede den svenske Sexualbrottskommitté, at der ikke er grund til at antage, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil lede til flere domfældelser, fordi anklager fortsat har fuld bevisbyrde for sine påstande. Derimod forventer man, at flere voldtægter vil blive anmeldt. Kilde: ”Ett stakara skydd för den sexuella integriteten”, Betänkande av 2014 års sexualbrottskommitté, Stockholm 2016. En lovgivning baseret på samtykke vil ikke alene have praktisk betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politi og anklagemyndigheder, men også bidrage til en generel holdningsændring i samfundet, idet den øger fokus på respekt for andre menneskers grænser og frihed samt retten til at bestemme over egen krop. Afslutningsvis skal det nævnes, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bringer Danmark tættere på at leve op til international menneskerettighedslovgivning. I 2014 ratificerede Danmark Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod kvinder - den såkaldte Istanbulkonvention - og forpligtede sig dermed til at implementere en række tiltag, bl.a. på voldtægtsområdet. Forslagsstillerne mener derfor, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse ikke alene vil være i overensstemmelse med samfundets værdier - som frihed og ret til at bestemme over egen krop - men også i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, som bl.a. følger af Istanbulkonventionen.Fakta: Uddrag af folketingsbeslutning om samtykkebaseret lovgivning
