Økonom: Regeringens konvergensprogram vil forringe den offentlige service

Danmarks selvangivelse til EU viser en stærk økonomi med solid vækst. Men der kommer til at mangle milliarder af kroner til velfærd, lyder det fra økonom.
Der har været solid vækst i Danmark i de seneste år. Det har bragt dansk økonomi et godt stykke ind i en højkonjunktur, og reformer understøtter, at fremgangen i velstand og beskæftigelse kan fortsætte.

Siden 2013 er flere end 225.000 personer kommet i job, og frem mod 2025 ventes beskæftigelsen at stige med yderligere 90.000 personer.

Det fremgår af Danmarks Konvergensprogram 2019, der er en slags selvangivelse til EU om dansk økonomi.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille mener, at konvergensprogrammet viser, at det går rigtig godt for dansk økonomi, men at der fortsat er behov for reformer.

”Vi er inde i et opsving, hvor flere end nogensinde kommer i job. Det kan lade sig gøre, fordi vi står på skuldrene af reformer. Reformerne understøtter fortsat jobfremgang. Reformer understøtter et Danmark, hvor flere bidrager, og færre bliver forsørget. Reformer skaber større velstand. Derfor ærgrer det mig, at reformdagsordenen er kommet i modvind. Mulighederne er der. Vi skal bare gribe dem,” siger han i en pressemeddelelse.

Også finansminister Kristian Jensen (V) er tilfreds med dansk økonomi, som han betegner som værende i topform. Han anerkender dog, at der er en udfordring med befolkningsudviklingen, hvor der kommer flere ældre, men

”De offentlige finanser er i god stand, og den økonomiske politik understøtter et balanceret opsving. På lidt længere sigt trækker befolkningsudviklingen med blandt andet flere ældre i retning af større offentlige underskud, som før eller siden skal håndteres gennem den økonomiske politik,” siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge regeringen, så er fremgangen i dansk økonomi er sket, uden at der er opbygget væsentlige ubalancer, såsom uholdbar gældsætning blandt virksomheder og forbrugere. Men tallene viser også, at der er risici. Blandt andet kan udviklingen i udlandet blive svagere, ikke mindst som følge af Brexit.

Uændret serviceniveau kræver flere penge

En opdateret fremskrivning viser, at det såkaldte finanspolitisk råderum vil være på 24½ milliarder kroner i 2025. Det er en milliard mere end i den seneste fremskrivning.

Men selvom råderummet stiger har regeringen dog kun prioriteret 11½ milliarder kroner til offentligt forbrug, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og de penge er ikke nok, når antallet af børn og ældre stiger.

Holdt op imod befolkningsudviklingen har den nuværende regering underinvesteret i vores velfærdssamfund

For hvis man skal sikre et uændret serviceniveau, kræver det, at man lader det offentlige forbrug vokse med 20½ milliarder kroner, lyder det fra cheføkonom Erik Bjørsted.

 ”Regeringens politik kommer til at indebære forringelser af den offentlige service. Vores sundhedsvæsen, ældrepleje, daginstitutioner og skoler vil i fremtiden ikke kunne levere den service, de leverer i dag. En offentlig forbrugsvækst på 20½ mia. er det, der skal til for at holde skindet på næsen, når demografien ændrer sig. Det har regeringen ikke planer om at levere ifølge det nye konvergensprogram,” siger han i en skriftlig kommentar, som fortsætter:

”I forvejen har den offentlige service haltet under denne regering. Det offentlige forbrug er – siden Lars Løkke tog plads som statsminister – ikke fulgt med befolkningsudviklingen. Holdt op imod befolkningsudviklingen har den nuværende regering underinvesteret i vores velfærdssamfund med godt 4½ milliarder kroner. Ikke mindst uddannelsesområdet har måtte holde for, selvom det er det, vi skal leve af i fremtiden.”

Erik Bjørsted opfordrer derfor regeringen til at prioritere den offentlige velfærd højere.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce