Det er uenighederne der bærer de fleste politiske dialoger. Selvfølgelig er det helt i orden at påpege, hvad man er uenig med andre partier eller personer om. Men man skal selvsagt have respekt for hinanden. Også selvom man er meget uenige.

Når man er politisk engageret og kæmper for sit parti. Så skal man af og til lige minde sig selv om, hvorfor det egentlig var, at man gik ind i politik. Det spørgsmål blev ikke mindst relevant, da tre Venstre-ministre, for et par uger siden indkaldte til pressemøde om udlændingepolitik og herefter leverede et frontalangreb på Socialdemokratiets politik.

Et angreb på Socialdemokratiets politik, der alene bestod af grove overdrivelser og direkte usande påstande

Et angreb på Socialdemokratiets politik, der alene bestod af grove overdrivelser og direkte usande påstande – altså om et andet partis politik. Jeg tvivler på, at en eneste af de tre Venstre-ministre ville have sagt ja til at spille med i den forestilling, hvis man havde spurgt dem tidligt i deres politiske liv.

Uenighed og respekt skal gå hånd i hånd

Grove overdrivelser, usandheder og direkte tilsvininger af dem, man er uenige med, er desværre blevet hverdagen – også i dansk politik. Noget kommer fra politikerne selv. Hovedparten kommer fra debattører, der sidder bag skærmen og agerer tastaturkommentatorer.

Problemet med tastaturkommentatorerne er, at man sjældent møder dem ansigt til ansigt

Problemet med tastaturkommentatorerne er, at man sjældent møder dem ansigt til ansigt. Derfor er grænserne for, hvad de kan finde på at skrive meget vide. Ofte består deres kommentarer af tilsvininger eller nedladende bemærkninger. Andre gange er det direkte trusler. Den debatform skal vi simpelthen have gjort op med. Vi lever i et land, hvor man kan komme i kontakt med politikerne på kort tid. Modsat andre lande har vi en utrolig nærhed til demokratiet og de folkevalgte.

Derfor er der ingen grund til at uenigheder skal hives ned på et lavt og ukonstruktivt niveau. Lad mig gøre det klart, at politik selvfølgelig er en kontaktsport. Det er uenighederne der bærer de fleste dialoger – og selvfølgelig er det i orden at påpege, hvad man er uenig med andre partier i. Men man skal selvsagt have respekt for hinanden. Også selvom man er meget uenige.

Politikerne har ansvaret for at sikre en sober debat

Når man som valgt politiker sår et frø, så går der ikke længe, før det har spredt sig, som var det ramsløg. Ramsløg er en ildelugtende plante, der breder sig med lynets hast. Derfor har man som politiker et stort ansvar for at sikre en god og sober debat.

Som politiker har man et stort ansvar for at sikre en god og sober debat

Et pressemøde, der alene har til formål at kritisere et andet parti og fordreje deres argumenter – det er et skidt frø at så. Men den bedre debat kan ikke skabes af politikere alene. Medier, sociale medier – og alle borgere i et demokrati – har også et ansvar. Ikke mindst for at sige fra, når vi møder de debattører, der kører enhver debat direkte ud i mudderpølen.

Mit største ønske til den kommende folketingsvalgkamp – ud over en ny socialdemokratisk regering – er, at vi får en ordentlig, demokratisk debat. Med argumenter og visioner først og fremmest. Måske er det naivt. Måske er det ikke.

Hvor ville det være skønt, hvis Venstres ministre ville tilslutte sig samme manifest

Sammen med partikolleger, der er opstillet i samme storkreds som jeg selv, har jeg valgt at tilslutte mig et manifest, der i sin enkelthed går på, at opføre sig som god demokrat og gå efter bolden i den kommende valgkamp. Hvor ville det være skønt, hvis Venstres ministre ville tilslutte sig samme manifest. Sågar kunne de holde pressemøder om det.