I foråret 2019 er det blevet sagt mange gange: ”Der er brug for minimumsnormeringer for at sikre flere pædagoger i daginstitutionerne!”

Pædagogerne og deres fagforening, BUPL, har argumenteret for det et utal af gange. Forskere og psykologer har dokumenteret det igen og igen. Og budskabet var heller ikke til at tage fejl af, da forældrene første lørdag i april samlede 70.000 mennesker til demonstrationer for minimumsnormeringer over hele landet.

Problemet er bare, at flotte ord aldrig har gjort en forskel for hverken børn eller pædagoger ude i daginstitutionerne

Tilmed har en række partier i det danske folketing støttet sagen. Men der er ikke flertal.

Et flertal af Folketingets partier har dog skrevet under på et stykke aftalepapir, hvor de lover at ”drøfte” forskellige modeller for, hvordan der kan komme flere pædagoger til vores børn.

Problemet er bare, at flotte ord aldrig har gjort en forskel for hverken børn eller pædagoger ude i daginstitutionerne.

 

Pengene skal nå frem, ellers nytter de ikke noget!

For år tilbage arbejdede jeg selv, som børnehavepædagog. Det var i Viborg kommune og også dengang var der mange børn og få pædagoger.

Derfor blev jeg glad, da regeringen med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen, vedtog en finanslov, der investerede i flere pædagoger i daginstitutionerne.

Viborg Kommune valgte nemlig, at bruge midlerne på en frugtordning i stedet for til flere voksne

Problemet var bare, at vi aldrig fik pengene at se ude på stuerne.

Viborg Kommune valgte nemlig, at bruge midlerne på en frugtordning i stedet for til flere voksne.

Året efter gik det galt igen. Penge blev givet af regeringen med den ene hånd og taget af kommunale besparelser med den anden.

Resultatet var, at de penge, der skulle have skabt mere nærvær, omsorg og udvikling for vores børn, aldrig nåede frem.

Pengene skal nå frem ellers nytter de ikke noget

Siden har børneminister Mai Mercado (K) gentagne gange fortalt, hvordan den borgerlige regering også har prioriteret milliardbeløb til børneområdet.

Men det er svært at se effekten af de såkaldte investeringer, når kommunerne igen og igen forringer vilkårene. Pengene skal nå frem ellers nytter de ikke noget.

 

En prop i besparelserne 

Skal vi op på det niveau, som var i 2009, skulle vi ansætte 4000 flere pædagoger i Danmark.

Skulle vi op på den minimumsnormering, som BUPL peger på med en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn, skulle vi ansætte 5000 flere pædagoger.

Og skal vi bevare det nuværende niveau, når børnetallet stiger med 70.000 0-5-årige frem mod år 2028, skal vi ansætte 10.000 flere pædagoger de kommende år.

Vi har altså brug for 15.000 flere pædagoger over en årrække, for blot at sikre noget der ligner en forsvarlig normering i daginstitutionerne.

Minimumsnormeringer vil sætte en prop i besparelserne på området

Så for at historien om de manglende penge til flere pædagoger ikke gentager sig, er der brug for andet end flotte ord om at ”drøfte” løsningsmodeller.

Der er brug for rigtige løsninger, der kan mærkes og som følges op af ansvarlige politikere.

Minimumsnormeringer vil sætte en prop i besparelserne på området, det vil skabe en bund og en nedre grænse for hvor lavt niveauet må synke.

Svar til skeptikerne 

Er det ikke detailregulering? Spørger nogen.

Nej, for kommunerne kan jo selv bygge ovenpå.
 

Er det ikke et afgørende brud på det kommunale selvstyre? Spørger andre.

Nej, det sidestiller blot vuggestuebarnet og børnehavebarnet med skolebarnet, som jo er beskyttet af et klasseloft.
 

En ting er sikkert: Flotte ord eller penge, der aldrig når frem, giver ikke flere pædagoger og bedre vilkår for vores børn.

Vi har brug for løsninger, der kan mærkes i virkeligheden.

Derfor er der brug for minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet.