Desuden vil Socialdemokratiet stoppe det voldsomt stigende forbrug af konsulenter i staten.
Det er hovedelementerne i et velfærdsudspil, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterede mandag.
I dag er der loft over, hvor mange penge man må bruge på velfærd, der er det jo klogere at lægge et loft over, hvor mange penge man må bruge på konsulenter
S-formanden understregede i sin præsentation, at statens udgifter til konsulenter er steget markant siden Løkke overtog magten i 2015.
“Det staten bruger på konsulenter er steget med mere end 50 procent siden 2015. Og jeg har utrolig svært ved at se merværdien for vores børn og ældre (...). I dag er der loft over, hvor mange penge man må bruge på velfærd, der er det jo klogere at lægge et loft over, hvor mange penge man må bruge på konsulenter,” sagde Mette Frederiksen (S), da hun præsenterede velfærdsudspillet mandag formiddag på et pressemøde i Herlev.
Med loftet over udgifter til statens konsulenter, vil Socialdemokratiet spare tre milliarder kroner årligt, som skal bruges på kernevelfærd, lød det fra S-formanden.
De penge skal være med til at opfylde kravene i en ny forpligtende velfærdslov, som skal gøre det til et lovkrav, at de offentlige budgetter frem mod 2025 følger med den ændrede demografi, så der kommer flere penge i takt med det stigende antal børn og ældre.
På pressemødet gentog S-formanden desuden allerede kendt socialdemokratisk politik på velfærdsområdet - blandt andet:
Uddannelsesloftet - der gør, at man ikke kan tage en ny uddannelse, hvis man allerede har en uddannelse på samme niveau - skal afskaffes.
De årlige to procents besparelser på uddannelserne skal stoppes. Og så skal de nationale test i folkeskolens sløjfes for eleverne i 2. og 3. klasser.
Socialdemokratiet vil gøre noget ved lægemanglen i yderområderne ved at gøre det obligatorisk for de uddannede læger, at de udstationeres et halv år i områder med mangel på praktiserende læger.
Man vil desuden uddanne flere læger og sygeplejersker.
Budgetloven, som Socialdemokratiet nu ønsker erstattes af en velfærdslov, har været kritiseret fra flere sider.
Kritikken er særlig gået på, at staten gennem Budgetloven holder kommunerne i så stramme økonomiske tøjler
En række fagforeninger og organisationer har i initiativet Skrot budgetloven dannet fælles front mod Budgetlovens udgiftsloft.
Enhedslisten har støttet, at man skrottede Budgetloven helt, mens SF tidligere har meldt ud, at man ønsker at lempe loven.