Annonce

Pia Kjærsgaard om Eurovision: Alt for meget bøsse

Alt for meget bøsse, drag og gejl i Eurovision, lyder det fra folketings formand.
Der er for mange udklædte homoseksuelle mænd og drags - mænd i kvindetøj - i sangkonkurrencen Eurovision Song Contest.

Det mener i hvert fald Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Det skriver hun i en kommentar på Twitter til en artikel, hvor musikeren Ivan Pedersen, der var med popgruppen Laban i 80’erne, siger, at Eurovision er blevet et udskejet show med ”for meget bøsse, drag og fetich”.

Og det udsagn erklærer Pia Kjærsgaard sig enig i.

”Tillykke til Leonora (Danmarks Eurovision-deltager, red.). Dejligt, Danmark går videre i Grand Prix. Det er en dejlig sang, Danmark stiller med.

” Men ellers enig med Ivan Pedersen fra Laban. Alt for meget bøsse, drag og gejl i Eurovision. Og så gerne, alle sang nationalsprog. Vi skal da synge på dansk,” skriver hun på Twitter.

placeholder

Stærke reaktioner på Twitter

Udmeldingen fra Pia Kjærsgaard fik en hård medfart fra brugerne på Twitter. Du er en skændsel som formand, du er uværdig som formand og det er synd for dig, lyder nogle af reaktionerne.

”Du er en skændsel som formand for folketinget. Håber du ryger efter 5/6!,” skriver en bruger ved navn Lasse Bauer.

placeholder

”Det er så den ypperste under Kongehuset. Et sprogbrug som et rendestensbarn. Skam dig. Forstod ikke den gang, hvad Nyrup mente - men forstår det i dag; Du bliver aldrig stueren. Hvilken skændsel, at du har fået lov til at indtage det embede. Hvor er du uværdig til embede,” skriver en bruger ved navn Jack Palmer.

placeholder

”Jeg har faktisk ondt af dig, tro det eller la være. Men det må da være slemt sådan at skulle bruge hver dag og hver detalje og hver begivenhed for at finde bare det mindste fnug at blive forarget over. Det er faktisk ret synd for dig,” skriver Jens Ankjær.

https://twitter.com/JensAnkjaer/status/1129382611057405952

En bruger ved navn Nicklas Bøhm, prøver i stedet med en opmuntrende bemærkning:

placeholder

Eurovision leger med kønsidentitet

Melodi Grand Prix eller Eurovision som det officielt kaldes, har i mange år været meget populært blandt de homo- og transseksuelle. Det forklarede to forskere til BT tilbage i 2014, hvor diskussionen om Eurovision også var oppe:

”Homoseksuelle har historisk set kunnet få et frirum, om du vil, i Melodi Grand Prix, især fra tidligere tiders meget homofobiske samfund. I Melodi Grand Prix bliver alting overgjort med meget damede kjoler, meget mandige mænd og hele det her campede – kitschede, overdrevne – meget æstetiske udtryk, som over- og understreger kønnene”

”Det giver en mulighed for at lege med kønnet, både i fankulturen, men også på scenen, og det appellerer til homoseksuelle,” sagde Michael Nebeling Petersen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

”Melodi Grand Prix har altid været enormt bøsset. Det har altid lignet et kæmpe dragshow, hvor alting er ekstravagant og overdrevet; noget man har dyrket i homoseksuel kultur, hvor f.eks. dragshowet er en æstetisk udtryksform,” fortalte Peter Edelberg, forsker i køn og homoseksualitets historie ved SAXO-Instituttet på Københavns Universitet, til BT tilbage i 2014.

Den store finale i Eurovision, som altså endnu en gang bliver ned dansk deltagelse, løber af stablen i aften lørdag, hvor showet bliver sendt live fra Israel.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi har altid vidst at du var islamofob, men at du også er homofob, det er nyt.
På sin vis er et godt tegn, at du er i stand til ændre og udvikle dig, men vi så helst at det var i positiv retning.