Annonce

Lave faglige krav gør de studerende til taberne

Stigende ledigheden blandt universitets-dimittender, er en helt naturlig konsekvens af at den faldende faglighed, mener dagens debattør
Før jeg startede på universitet, havde jeg en forventning om, at det ville kræve hårdt arbejde at komme igennem uddannelsen, med et eksamensbevis beklædt med høje karakterer.

Men allerede på første semester blev det klart for mig, at de faglige krav på universitetet har ændret sig, og det har absolut ikke været til gavn for de studerendes udvikling af viden og kompetencer.

Der er gået inflation i karaktergivningen, for at få de studerende til at se bedst muligt ud på papiret

Universiteterne er underlagt et taxametersystem, der tilskynder et øget optag af elever og studerende, samt høj gennemførelsesprocent.

Institutionerne bliver belønnet på baggrund af kvantitet, frem for kvalitet - og de helt store tabere i uddannelsessystemet bliver de studerende og arbejdsmarkedet.

Inflation i høje karakter

Som konsekvens af taxametersystemet, er de faglige krav til de studerende blevet sænket markant, og det er blevet en selvfølgelighed, at årgangen af første semesters humanister på Roskilde Universitet har et gennemsnit på over 10, eller at man kan bestå en 14-dags eksamen, efter at have siddet ved tasterne i to timer.

Men hvad nytter de høje karakterer, når de studerende, der er blevet båret igennem samtlige eksaminer, i sidste ende ender ude i virkeligheden 

Der er gået inflation i karaktergivningen, for at få de studerende til at se bedst muligt ud på papiret. Men hvad nytter de høje karakterer, når de studerende, der er blevet båret igennem samtlige eksaminer, i sidste ende ender ude i virkeligheden på arbejdsmarkedet, uden de forventede faglige kompetencer, der burde følge med karaktererne?
 

Naturligt at ledigheden for dimittender stiger

Jeg undrer mig i hvert fald ikke over den voksende dimittendledighed, når jeg sidder med min studieordning i hånden.

Det gør jeg ikke, fordi jeg oplever at universiteterne nedprioritere de studerendes udvikling af viden, og sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, til fordel for taxametertilskuddet.

Taxametersystemet skal ændres, der skal optages færre på universiteterne og så skal der sættes højere faglige krav til de studerende

Det handler om, at universiteterne skal ændre sig i morgen - og ikke om 10 år - for ellers frygter jeg, at generationerne af nyuddannede har færre forudsætninger til at bruge deres faglige kompetencer på arbejdsmarkedet.

Taxametersystemet skal ændres, der skal optages færre på universiteterne og så skal der sættes højere faglige krav til de studerende, så universiteterne kan udvikle kompetente studerende.

Sophia Ryberg er formand for Frit Forum Roskilde. 


Flere artikler om emnet