Arbejdspladser og grønne løsninger skal sikres ved at poste flere midler i den naturvidenskabelige og tekniske forskning.

Det fokus kommer ikke af sig selv, det skal understøttes gennem styrkede investeringer

Det mener en ny forskningsalliance bestående fagforbundet Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA, arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

Det fokus kommer ikke af sig selv, det skal understøttes gennem styrkede investeringer

”Dansk Metals medlemmer arbejder hver dag på at producere højteknologiske klima og energiløsninger, som kan mindske CO2-udledningen og dermed bidrage til at mindske den globale opvarmning. Danmark kan virkelig gøre en forskel på globalt plan, fordi vi har haft årtiers langt strategisk fokus på netop klima- energi- og miljøteknologi. Det fokus kommer ikke af sig selv, det skal understøttes gennem styrkede investeringer i teknisk og naturvidenskabelig forskning,” siger Dansk Metals formand, Claus Jensen, ifølge en pressemeddelelse.
 

Danmark halter bagefter

Forskningsalliancen har som erklæret mål, at få valgkampens løfter om øgede offentlige bevillinger til forskning, ført ud i livet. Og derfor hejser man flaget netop nu, hvor partierne i rød blok forhandler grundlag for en ny regering.

Derfor vil alliancen have politikerne til at øge forskningsbudgettet for området med tre milliarder kroner i 2022

Ifølge alliancen halter man bagefter herhjemme, når det handler om at investere i ny viden. Danmark bruger i dag cirka 22,5 milliarder kroner på offentlig finansieret forskning. Heraf går 37 procent til forskning inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt, og det mener Forskningsalliancen er utilstrækkeligt.

Derfor vil alliancen have politikerne til at øge forskningsbudgettet for området med tre milliarder kroner i 2022, så Danmark ikke bliver overhalet yderligere af lande som Tyskland, der bruger 60 procent på teknisk og naturvidenskabelig forskning, eller Finland, Schweiz og Belgien, der alle bruger over 50 procent.
 

Et spørgsmål om arbejdspladser

Udover hensynet til klima og miljø, så handler opråbet også om at sikre danske arbejdspladser i fremtiden, understreger IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen:

”Denne forskningsalliance skal være med til at skabe og fastholde gode danske arbejdspladser, og ikke mindst være med til at gøre noget for klimaet og det grønne. Det er de to altovervejende årsager til, at vi nu går sammen,” siger han ifølge pressemeddelelsen.

Det har vi som samfund ikke råd til at ignorere

Forskning og jobskabelse hænger nemlig tæt sammen, istemmer ATV’s direktør Lia Leffland:

”Vores analyser viser en tydelig sammenhæng mellem investeringer i teknisk forskning, jobskabelse og økonomisk vækst, der kan finansiere vores velfærd. Det har vi som samfund ikke råd til at ignorere, så det burde være en dagsorden, som samtlige partier kan se ræson i,” siger hun.
 

Flere partier er positive

Der tegner sig et flertal i Folketinget, som er positiv indstillet i forhold til i højere grad at målrette forskningen mod det grønne område.

I Socialdemokratiets vækstudspil lægger partiet op til at styrke den tekniske forskning ved at hæve andelen af de samlede offentlige forskningsmidler til området til 20 procent. Samtidig foreslår man at hæve skattefradraget for virksomheders investeringer i egen forskning til 130 procent.

Der har vi potentialer, vi relativt hurtigt kan omsætte til produkter

Den fungerende finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at man skal øge de offentlige forskningsmidler, men han er med på at målrette forskningen mod erhvervslivets behov:

“Til gengæld vil jeg meget gerne være med til, at en større del går til det tekniske og erhvervsrettede område, for der har vi potentialer, vi relativt hurtigt kan omsætte til produkter og dermed til yderligere velstand,” siger han til Berlingske.

De Radikale og SF ser gerne, at der afsættes flere penge til forskning, særligt inden for grøn omstilling. Det skriver Berlingske.

Hos Konservative peger politisk ordfører Mette Abildgaard på, at man har en ambition om, at 1,25 procent af BNP skal bruges på forskning mod én procent i dag. Samtidig siger hun til Berlingske, at det er naturligt at investere i den grønne forskning de kommende år på grund af klimakrisen.