Annonce

Råbe-konkurrence løser intet - klimakapløbet skal tilbage på sporet

Et nyt politisk flertal skal bringe kampen for den grønne omstilling op i et højere gear, men tomme løfter, overbudspolitik og målfetichisme er ikke vejen frem
At klima og miljø langt om længe kravlede op i toppen af ranglisten over valgets mærkesager, var en længe ventet sejr. Højrefløjens klimabenægtelse forsvandt og klimatosserne vandt.

Højrefløjens klimabenægtelse forsvandt og klimatosserne vandt.

Man skal ikke længere tilbage end 2018 for at finde en klima- og energiordfører fra Dansk Folkeparti, Mikkel Dencker, der mente at diskussionen om klimaforandringerne ”hører til i en kirke og ikke i politik”. I dag er vindene heldigvis skiftet.

Med et nyt flertal er vejen banet for et historisk kursskifte.

Løsningsløs overbudspolitik på speed

Men selvom klimaet på overskrifterne sejrede ved valget, så skal vi passe enormt meget på med ikke at lade opportunisme, overbudspolitik og klimamålsfetichisme står i vejen for reelt fremskridt.

Derfor blev nogle af de mest deprimerende og nedslående slagsmål under det overståede folketingsvalg også udkæmpet på klima. Eller nærmere en kamp om hvem der kunne fremstå mest grøn.

Nogle af de mest deprimerende og nedslående slagsmål under det overståede folketingsvalg også udkæmpet på klima

Det var således løsningsløs overbudspolitik på speed, da den radikale leder Morten Østergaard gik til frontalangreb på Mette Frederiksen og Socialdemokratiet under valgkampen. Her erklærede Østergaard, at Socialdemokratiet måtte "melde sig i det sorte slæbespor”, hvis Socialdemokratiet ikke kom med på kravet om 70 procent CO2-reduktion.

Det eneste problem er, at anklagen om ’det sorte slæbespor’ rimer meget dårligt på Morten Østergaards egen politik. Så sent som i marts måned (altså blot to måneder tidligere) havde De Radikale nemlig krævet lige præcis de selvsamme 60 procent i CO2-reduktion, som de nu erklærede krig. Med andre ord havde De Radikale selv hængt i dette slæbespor.

Jeg frygter inderligt for befolkningens skuffelse, hvis klimapolitikken skal føres på råbe-konkurrence

Ikke nok med det, så fik de også forstærket SF, Alternativet og Enhedslisten i forvejen ukonstruktive klimakrigsretorik. Jeg frygter inderligt for befolkningens skuffelse, hvis klimapolitikken skal føres på råbe-konkurrence og angreb på nærmeste samarbejdspartnere.

Mere fokus på handling – mindre fokus på mål

Det kan naturligvis give billige point i en valgkamp, når man slår løs på andre partier, men overbudspolitik og mål-amok danner ikke grobund for en bedre klimapolitik.

CO2-reduktioner kommer ikke ved at politikerne går i panik eller udbasunerer de vildeste mål. De kommer ved handling. På den ene side må politikere være ærlige om at vi ikke på nuværende tidspunkt har alle løsninger og på den anden side må man være konkrete i forhold hvordan vi skal opnå målene og ikke bare hvilke mål vi skal satse på.

Klimapolitikken må ALDRIG drukne i tom overbudspolitik

En ny regering skal gå benhårdt efter at få Danmark tilbage i den grønne førertrøje, men den skal gøre det med vision, ambitioner og konkret handling her og nu. Klimapolitikken må ALDRIG drukne i tom overbudspolitik.

Det er derfor redskaberne, der burde stå i centrum. Vi skal have fokus på hvordan vi realisere målene – handler det om udtagning af lavbundsjorder i landbruget, elektrificering af transportsektoren, afgifter på flyrejser, energirenoveringer eller noget helt tredje.

Derfor bliver det også nedslåede, når der med kravet om 70 procent CO2-reduktion hverken følger vejvisning eller konkrete tiltag Så bliver det mere angrebsorienteret end løsningsorienteret.

Problemet er ganske enkelt, at vælgere i tusindtal er blevet forført af de mange overbud, uden at der tages ansvar for at vise, hvordan de kan realiseres og ikke mindst finansieres.

Næste bluffnummer hedder klima-lækage

Der er brug for at klimapolitikken bliver til hverdag, så de store armbevægelser og abstrakte målprogrammer omsættes til handling og konkrete resultater. Klimaet vinder først, når valgresultatet omsættes til praktiske løsninger i forhandlingslokalerne på Christiansborg.

Klimaet vinder først, når valgresultatet omsættes til praktiske løsninger i forhandlingslokalerne

Og der er rigeligt at kæmpe for. Selvom vi har gennemgået et fantastisk klimavalg, hvor flere end nogensinde før er blevet grønne, så er vi langt fra i mål. På lederplads i Berlingske advarer man om  ”lækageproblem”, der helt kort fortalt tilsiger at nationale reduktioner af CO2-udspillet overhovedet ikke kan betale sig. Det er det nyeste trick i bogen over argumenter imod at sætte ind i klimakampen.

Den slags bluffnumre kræver en samarbejdsvillig front af rød-grønne partier, som vil handlingen frem for overbudspolitikken. Mandaterne har talt, klimatosserne stoler på jer. Nu er det på til jer på det rød-grønne Christiansborg.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet