Mens disse linjer skrives, arbejder Mette Frederiksen på både at finde frem til et regeringsgrundlag og en regering. Mange linjer på store politikområder vil formentlig blive lagt fast for en længere periode fremover, og for os, som er optagede af boligpolitik, er det spændende dage. Og jeg tillader mig at være optimistisk.

Støjberg var ærlig nok til selv at indrømme, at det med boliger ikke fyldte så meget i hendes arbejde

Ikke nok med, at det har været en historisk lang valgkamp, så har det også været en historisk lang valgperiode. Først var Inger Støjberg minister for både integration og boliger, og hun var ærlig nok til selv at indrømme, at det med boliger ikke fyldte så meget i hendes arbejde som minister. Siden kom boligerne over i et ministerium sammen med trafikken og med en meget liberal minister, som i udgangspunktet slet ikke var tilhænger af almene boliger.

Ghetto har fyldt for meget 

Han fik dog rigeligt at se til, da man i regeringen besluttede at sætte maksimalt fokus på nogle få boligområder i de store byer, sådan at vedtagelsen af udspillet om parallelsamfund kom til at fylde i hele 2018 og lagt ind i dette år. Planen blev vedtaget med et bredt flertal og er nu implementeret, så nu må tiden være kommet til, at store boligpolitiske udfordringer får den opmærksomhed, som de ikke i tilstrækkelig grad har fået i de foregående fire år. I de fire år er det nemlig blevet meget dyrere og for mange dermed meget vanskeligere at finde bolig til en fornuftig pris.

Forhåbentlig kommer det boligpolitisk derfor til at fylde, når en ny regering og et nyt folketing skal indlede arbejdet. Der er nemlig nok at tage fat på af boligpolitiske emner. Et rigtigt godt udgangspunkt kunne være de udspil, som flere partier er kommet. Og senest det udspil, som Socialdemokratiet kom med få dage før valget, og som blev godt modtaget af andre partier, på de sociale medier og i høj grad også af os i BL – Danmarks Almene Boliger, fordi udspillet i adresserede nogle af de reelle boligpolitiske udfordringer, vi har stået over for i snart mange år.

Bolig for helt almindelige mennesker 

Især tager S-udspillet fat i det problem, som opleves som helt essentielt for rigtigt mange mennesker – nemlig at det er umuligt for helt almindelige indkomster at få en bolig, der er til at betale især i København men så sandelig også i andre større byer. Og en meget stor del af løsningen ligger i at skabe flere almene boliger til byerne. Det skal som beskrevet i udspillet ske ved flere tiltag:

• 25 procents-reglen i planloven om at sikre almene boliger i nye byudviklingsområder ændres til en 33 procents-regel. Og der skal laves lovgivningsmæssige tiltag, som sikrer, at de private developere også følger loven.
   
• Flere ungdomsboliger og en ungdomsboliggaranti i de store studiebyer (som de allerede har det i Aalborg).
   
• Fjernelse af særregler for alment byggeri, så de nybyggede almene boliger bliver billigere.
   
• Og så har S-udspillet en vigtig pointe i forhold til behovet for gode og tilgængelige boliger for de mange ældre, som vi bliver i Danmark de kommende årtier. Det er fint med flere ældreboliger og flere seniorboligfællesskaber, men dér, hvor vi for alvor kan skabe mange gode tilgængelige boliger for fremtidens ældre, er ved at sørge for at få renoveret så mange almene boliger som muligt. For alle nye renoveringer sikrer også tilgængelighed i boligerne, og her taler vi om en indsats i stor skala.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i BL ikke er blandt de varmeste tilhængere af parallelsamfundspakken for nu at bruge antydningens kunst. Men de forkætrede lister påpeger også reelle problemer, som skal løses. Et helt centralt et er beskæftigelse, og det skyldes både, at børn har bedst af at se deres forældre passe et dagligt arbejde, og at vi mangler arbejdskraft i et Danmark, der heldigvis kører på fuld damp.

Der vil være langt mere logik i at bruge millioner på effektivt at få folk i beskæftigelse

Lige nu implementere vi sammen med kommunerne loyalt parallelsamfundsaftalens påbud om at afvikle familieboliger, og der er sat kryds på over 3.000 hjem, som skal nedrives. Den fysiske omdannelse fylder logisk nok det hele og koster milliarder. Samfundsmæssigt vil der være langt mere logik i at bruge millioner på effektivt at få folk i beskæftigelse, for den indsats kommer mange gange igen.

Med krydsede fingre på vej mod et nyt boligforlig

Vores anbefaling til en ny regering skal derfor være, at der nu reelt og med effekt bliver taget fat i et af de centrale problemer i de udsatte områder – nemlig at for få er i arbejde. Hvis det ikke kan løses nu med knald på økonomien, hvornår kan det så løses?

I BL krydser vi fingre for, at boligpolitikken får den placering den fortjener

Heldigvis går vi efter sommerferien ind i en politisk sæson, hvor der skal forhandles et nyt boligforlig. I BL krydser vi fingre for, at boligpolitikken får den placering den fortjener – også i forhold til de andre store dagsordner, som fyldte i valgkampen, og som det boligpolitiske er tæt knyttet til.

For eksempel er noget af det bedste og allermest effektive, vi kan gøre for klimaet, at renovere vores boliger. Over de sidste ti år er 50.000 ældre almene boliger løftet op til en moderne energistandard via renoveringsmidler fra Landsbyggefonden. Det er virkelig noget, der batter klimamæssigt. Og det koster hverken staten eller kommunerne penge. Det kræver bare klimapolitiske ambitioner på Christiansborg, og det håber vi er til stede, når den kommende boligaftale skal forhandles.

Det vender vi tilbage til efter sommer.