Spændinger mellem Iran og Vesten i Hormuz-strædet får nu den danske regering til at overveje at sende et eller flere danske krigsskibe til området.

Siden maj måned er en række tankskibe blevet angrebet eller tilbageholdt af Iran eller af folk med tilknytning til det iranske styre. Det fik den britiske regering til at samle en international flådemission i området. ­Og regeringen ser positivt på, at Danmark skal bidrage til en flådestyrke i Hormuzstrædet.

For en søfartsnation som Danmark er det afgørende, at vores skibe kan sejle sikkert

Det oplyser Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar til DR.

"Regeringen deler bekymringen mht. den maritime sikkerhedssituation i Hormuz-strædet og har gennem de seneste uger været i tæt kontakt med allierede om situationen. For en søfartsnation som Danmark er det afgørende, at vores skibe kan sejle sikkert," lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der dog først skal have opbakning fra Folketinget til missionen fra Udenrigspolitisk Nævn:

"Regeringen ser positivt på et muligt dansk bidrag til en sådan indsats, men det er selvsagt noget, vi skal drøfte med Folketinget, når vi har mere klarhed om de konkrete opgaver og partnere," siger Jeppe Kofod.

Hormuz-strædet forbinder Det Indiske Ocean med Den Persiske Golf og ifølge Wikipedia, så passerer en tredjedel af verdens naturgas og næsten 20 procent af det samlede globale olieforbrug gennem strædet.

DF: Regeringen lider ikke af hastværk

Dansk Folkeparti bakker også op om flådemissionen, men kritiserer regeringen for ikke at handle hurtigere. Det skriver udenrigsordfører Søren Espersen (DF) i et nyhedsbrev.

"Mens Dansk Folkeparti ... allerede den 14. juli gentagne gange opfordrede regeringen til at sætte arbejdet i gang, skulle der gå 12 dage (26/7), inden den socialdemokratiske regering kom i omdrejninger. Og det skete ikke på eget initiativ, og fordi man tog Søværnets historiske opgave alvorligt, men udelukkende fordi Storbritannien havde opfordret til, at Danmark sendte flådefartøjer afsted," skriver han i nyhedsbrevet og forsætter:

"Og regeringen er sørme ikke færdig med at tage sig god tid. Først ved Udenrigspolitisk Nævns ordinære møde, fredag den 23. august, vil partierne få en orientering om, hvorvidt vi skal sende fartøjer afsted, og hvad og hvor meget der eventuelt skal sendes afsted. Ved samme lejlighed får vi også en idé om, hvorvidt afsendelse af fartøjer først skal godkendes i Folketingssalen. Er dette tilfældet, vil alt yderligere forsinkes," skriver Søren Espersen.

Enhedslisten siger nej

Hos et af regeringens støttepartier, Enhedslisten, tager man skarp afstand fra udenrigsministerens udmelding om dansk støtte til en Hormuz-mission.

"Danmark og de øvrige europæiske lande bør på ingen måde sætte gang i en militær mission i Hormuz-strædet. Vi skal tværtimod holde hovedet koldt, sænke konfliktniveauet og holde fast i aftalen om atomnedrustning," siger forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Det er en meget anspændt situation, som kan gå helt galt mellem Iran og USA lige nu. Derfor er det så afgørende, at Europa spiller en fornuftig og afdæmpende rolle frem for at bidrage til optrapning."

Med militær optrapning fra europæisk side lægger man sig alt for tæt op ad Trumps aggressive linje

Partiet frygter, at en flådestyrke vil optrappe konflikten.

"Med militær optrapning fra europæisk side lægger man sig alt for tæt op ad Trumps aggressive linje, og det vil være et fejltrin, der kan få store og farlige konsekvenser. Der er alt for meget på spil."

Selvom Enhedslisten er imod tegner der sig umiddelbart et politisk flertal for dansk deltagelse. Dansk Folkeparti og Venstre har allerede tilkendegivet, at de bakker op. Det Radikale Venstre er ligeledes positive.