I 2018 gav Danmark mindre til humanitære kriser og fattigdomsbekæmpelsen end vi har gjort i de seneste 40 år. Det viser beregninger som Altinget har lavet på baggrund af de nyeste tal fra OECD, Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

Helt konkret blev der brugt 16,3 milliarder kroner på udviklingsbistand i 2018, og selvom det lyder som mange penge, så svarer det kun til 0,719 procent af Danmarks bruttonationalindkomsten, BNI.

Dermed skal vi helt tilbage til 1979 for at finde et lavere niveau. Dengang lå det danske bidrag på 0,712 procent af BNI.

BNI er en økonomisk målestok, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere som gør det muligt at sammenligne om lande er rige af eller fattige, uafhængigt at hvor mange mennesker, der bor der.

Udvikling ærgrer støttepartier

Den udvikling ærgrer både regeringen, regeringens parlamentariske grundlag (Radikale, SF og Enhedslisten) og Alternativet, som alle mener, at Danmark bør sigte efter at give én procent af BNI til klodens mest udsatte. Men det bliver nok ikke i år, forklarer den ansvarlige minister.

Vi skal have en plan for, hvordan vi får den til at stige til en procent af BNI

Enhedslisten forslår at Danmark skruer op for ulandsbistanden, allerede ved de kommende finanslovsforhandlinger:

”Vi skal have en plan for, hvordan vi får den til at stige til en procent af BNI. Jeg tør ikke sige, hvor langt vi kommer med procenterne til finansloven, men retningen skal være rigtig," siger Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl til Altinget.

 

Regeringen vil rette sig efter FN

Partierne i rød blok skal dog ikke forvente, at en stigning i ulandsbistanden står øverst på regeringens prioriteringsliste ved de kommende finanslovsforhandlinger.

Det er regeringens ambition at fastholde de 0,7 procent

Der er en række velfærdsløfter, der kommer først, fortæller udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

”Det er regeringens ambition at fastholde de 0,7 procent. Der er fem lande, som lever op til FN's målsætning om at give 0,7 procent af BNI, og vi vil blive i den superliga," siger han til Altinget og fortsætter: 

"Det er værd at have for øje, at der kan være en forskel på den politiske retorik, og hvad partierne rent faktisk melder ind i de konkrete forhandlinger, når vi skal have råd til minimumsnormeringer, styrke sundhedssektoren og sænke tilbagetrækningsalderen. Set i det lys kan det blive svært at øge procentsatsen ved første finanslov. Men det må komme an på forhandlingerne." 

Voldsomt fald under Fogh

Ser man på udviklingen i den danske ulandsbistand siden årtusindskiftet, så er den faldende tendens endnu tydeligere.

Danmarks bidrag til udviklingslandene toppede under Pouls Nyrup Rasmussen SR-regering tilbage i år 2000 på 1,06 procent af BNI, men udviklingsbistanden løbende er faldet i de seneste 18 år, hvor Venstre-ledede regeringer har siddet ved magten i 14 af dem.

I løbet af Anders Fogh Rasmussens (V) første to år som statsminister frem til 2003 faldt det danske ulandsbistand med næsten en femtedel.

Trods en mindre stigning under Lars Løkke Rasmussens (V) allerførste tid som statsminister og under Helle Thorning-Schmidts (S) regeringer fra 2011 til 2015, er niveauet igen faldet med under den seneste borgerlige regering.

En opgørelse fra den internationale organisation for økonomisk samarbejde, OECD, viste, at i 2017 gav vores nabolande Norge og Sverige 0,99 og 1,01 procent af deres BNI i ulandsbistand, mens vores naboer mod syd, Tyskland, ”kun” gav 0,66 procent.