Ny metro åbner søndag: Fem sager, vi bør huske

Metro-udvidelsen i København gav bøder for løndumping på over 100 millioner kroner.
Søndag slår den nye metro “Cityringen” dørene op i København.

Åbningen markerer afslutningen på et langstrakt byggeprojekt, det største i Danmark siden 1600-tallet.

Bygningsarbejdere er blevet snydt for ikke mindre end 103 millioner kroner

Men Cityringen skriver sig også ind i Danmarkshistorien på en mere dyster måde. Byggeriet er nemlig Danmarks suverænt største sag om social dumping, hvor bygningsarbejdere er blevet snydt for ikke mindre end 103 millioner kroner.

Det viser en opgørelse fra Fagbladet 3F.

Sydeuropæiske underleverandøres systematiske svindel med udenlandske arbejders løn, arbejdstid og feriepenge, har været den røde tråd i de skandalesager, som har fulgt i metrobyggeriets kølvand.

Netavisen Pio har udvalgt fem metro-skandaler, vi bør huske.
 

Historisk stor bøde: Time-svindel for 22 millioner

I 2015 blev den italienske underleverandør på metroen, CIPA, dømt til at betale 22 millioner i bod i en historisk sag om social dumping, der endte som den højeste bod under hele det næsten ti år lange metrobyggeri.

Det italienske firma fik den tocifrede millionregning for at have underbetalt cirka 200 byggearbejdere

Det italienske firma fik den tocifrede millionregning for at have underbetalt cirka 200 byggearbejdere ved systematisk at have angivet et lavere timetal på deres lønsedler, end de reelt arbejdede.  

Lagt oven i andre sager om social dumping på metrobyggepladsen, endte CIPA med at skulle betale i alt 29 millioner kroner tilbage.
 

Metroens største løndumper: Arbejdede 55 timer - fik løn for 37

Halvandet år efter skandalen med CIPA, ramte en stor og næsten identisk skandale metrobyggeriet. Denne gang var det den portugisiske underentreprenør på metrobyggeriet, CNBT, som snød 120 medarbejdere.

I gennemsnit havde selskabet i årevis snydt medarbejderne for 18 timer om ugen

Også her var der tale om systematisk snyd med arbejdernes timer. På lønsedlerne stod der 37 timer - men virkeligheden bød på en arbejdsuge på 55 timer.

I gennemsnit havde selskabet i årevis snydt medarbejderne for 18 timer om ugen. Den samlede bod lød derfor på 19 millioner. Nogle bygningsarbejdere fik en personlig efterbetaling på over en halv million kroner.

Samme år indgik CNBT forlig i en lignende sag og betalte over 11 millioner tilbage.  

Italienske CIPA må derfor se sig overhalet indenom af det portugisiske firma CNBT, der med en samlet bod på over 30 millioner indtager en uskøn førsteplads på en alt for lang rangliste over metroens største løndumpere.

Både CIPA og CNBT er siden blevet hyret ind til at opføre den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster.

 

Første sag om kædeansvar: Arbejdere måtte vente fem år 

Metroens største løndumper, CNBT, overtog jobbet som underleverandør i 2014 fra anden portugisisk løndumper, nemlig betonfirmaet Cinterex.

Det skete efter, at Cinterex var blevet smidt på porten af bygherren Metroselskabet, fordi Fagbladet 3F havde afsløret, at selskabet havde sat underbetalingen af byggearbejderne i system.

Her var finten næsten den samme: Officielt fik de ansatte 115,20 kroner i timen, men helt systematisk undlod Cinterex at betale for alle timer. Derudover afkrævede firmaet uden det var aftalt, at de ansatte betalte op til 4.000 kroner for kost og logi.

Cinterex gik kort efter skandalen i 2013 konkurs

De ansatte endte derfor med at blive spist af med en løn på cirka 50 kroner i timen. Den lave løn blev dengang bekræftet af den portugisiske direktør, Paolo Bartolomeu, som kaldte det “en fejl”.

Selv afviste metroens hovedentreprenør, at der var tale om kædeansvar

Cinterex gik kort efter skandalen i 2013 konkurs. Og derfor gik der fem år, før metroarbejderne fik deres 9,5 millioner i erstatning, for det voldgiftsretten betegnede som “bevidst, groft og systematisk” tilsidesættelse af overenskomst og underbetaling af medarbejdere. I gennemsnit fik de hver 200.000 kroner.

Cityringens hovedentreprenør, Copenhagen Metro Team (CMT), endte med at betale regningen, i det 3F betegnede som “Danmarks første sag om kædeansvar”. Selv afviste metroens hovedentreprenør, at der var tale om kædeansvar, eftersom man ikke reelt har indgået aftaler om kædeansvar med de mere end 200 underleverandører, som man har benyttet under byggeriet.

 

Strid om feriepenge førte til angreb på 3F 

Det italienske firma Trevi måtte i 2014 hoste op med otte millioner kroner for ikke at have betalt feriepenge til de ansatte.

Efterfølgende forlangte Trevi pengene tilbage

I alt 50 ansatte fik Arbejdsrettens ord for, at metro-entreprenøren Trevi havde snydt dem for deres feriepenge. Millionbeløbet skulle derfor betales til 3F's Feriekasse.

Efterfølgende forlangte Trevi pengene tilbage, og firmaet anklagede fagforbundet 3F for at diskriminere en udenlandsk virksomhed og for brud på EU-retten.

 

Lønfusk kørte på skinner: Snød hver ansat for 24.000 om måneden

I perioden mellem 2013 og 2016 arbejdede 45 ansatte konsekvent flere timer, end der stod på deres lønsedler. Mens deres lønsedler viste, at de lagde metro-skinner for det italienske firma GCF i  8-9 timer om dagen, så sluttede arbejdsdagen reelt først efter 10-12 timer.

Det er rigtig mange timelønninger, de er blevet snydt for

Den konsekvente underbetaling endte med, at firmaet måtte betale 12 millioner kroner i et forlig med 3F i 2017.

“Vi taler om et krav på 24.000 kroner pr. måned pr. mand. Det er rigtig mange timelønninger, de er blevet snydt for. Nogle af dem har krav på 400.000 kroner i løn,” fortalte Silas Grage fra 3F BJMF dengang til Fagbladet 3F.

GCF har flere dårlige faglige sager i bagagen. I april 2017 indgik firmaet et forlig med 3F på 2,5 millioner kroner efter en sag på Aarhus Letbane. Den lokale 3F-afdeling havde krævet over 20 millioner i erstatning, men deres kronvidne mødte ikke op retten, da han - efter 3F’s eget udsagn - blev truet til at blive væk.

Flere af GCF’s underentreprenører på Aarhus letbane er desuden sat i forbindelse med organiseret mafiakriminalitet i Italien.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Var METROEN overhovedet nødvendig ? Var der måske ikke "sager" der burde være langt vigtigere end at bore sig ind under Københavns huse,gader og historiske bygninger ? Hvad forsøger man at "leve op til"? I en tid hvor hver eneste mønt dyrkes som afgud,og hvor ordet SPARE lyder overalt kunne det være gavnligt at se på hvad penge reelt set bliver brugt til.Hvad skal København med ekstraordinær METRO,imens byens gader flyder med HJEMLØSE som i mange andre af landets både små og store byer ? Betyder det enkelte menneske intet mere ? Er tempoet efterhånden sat så højt at folk med sindsro,kan gå forbi uden overhovedet at SE hvordan FATTIGDOMMENS tydelige ansigt viser sig overalt. Verden har forandret sig til en forloren kopi af sig selv,hvor enhver er sin egen lykkes smed.Og sig selv nok.

Annonce