Vi troede lige. Det var lige ved. Men så kom fortalerne for de nationale tests, trit og retning ellers lige på banen igen. Meget belejligt. I de nationale medier kunne man i sidste uge og henover weekenden få det indtryk, at vores børn bliver dygtigere af de nationale tests.

Men så kom fortalerne for de nationale tests, trit og retning ellers lige på banen igen

Jeg bøjer det lige i neon og skærer det i pap: Forskning viser, at børn, der har brugt og trænet mange nationale tests bliver dygtige – til at tage nationale tests.

Jamen det er jo herligt, men hvad i alverden kan vi bruge det til? Det bliver eleverne jo ikke dygtigere i matematik af. De bliver bare gode til tests. Det er uambitiøst på vores børns vegne og en forfladigelse af kompleksiteten omkring elevernes udbytte af undervisningen og deres samlede skolegang. Det er jo lige som kejserens nye klæder – manden har jo ikke noget tøj på!

Tvang til at bruge test, der ikke virker 

Det besynderlige er, at jeg ofte mødes med, at Danmarks Lærerforening og lærerne bare er i mod tests. Det er hverken jeg, Danmarks Lærerforening eller nogen af mine kollegaer. Men jeg er i mod, at man på nationalt plan tvinger alle til at bruge en test, som ikke virker. Det ville da være helt ude i skoven, hvis ikke der blev sagt fra.

Det er påvist gentagne gange, at de nationale tests ikke fungerer. At læse om de faktuelle fejl og mangler er ret skræmmende. Forældre kan tro, at alt er i skønneste orden uden, at det er det, og de kan tro, at den er helt gal, mens det i virkeligheden går ganske fint.

Forældre kan tro, at alt er i skønneste orden uden, at det er det

I bedste fald er resultaterne ikke til direkte skade, men uanset hvordan man vender og drejer det, kan de hverken danne forsvarligt grundlag for lærerens arbejde eller for handleplaner på skole- eller kommunalt plan. Derfor er det glædeligt, at 14 kommuner søgt om fritagelse for de nationale tests. Faktisk var den første kommune i landet, der søgte om fritagelse fra de nationale tests den konservative Lyngby-Taarbæk Kommune.

Her ville man i stedet sætte de tests, der er fuldt fagligt og pædagogisk forsvarlige i stedet og bruge dem som udgangspunkt for det faglige og politiske arbejde. Her ca. to år efter er der så 14 kommuner, der melder sig i koret. Det siger ikke så lidt, når der er lagt så meget prestige i de nationale tests og det kalder på ansvar og handling fra centralt niveau.I

Du må ikke rysten på hånden, Pernille!

Vores Undervisningsminister var ellers ved at få skub i aflivningen af de tvivlsomme nationale tests. Nu må du altså ikke ryste på hånden, kære Pernille. De nationale tests skal sættes i bero og der skal bruges tid på at finde gode alternativer, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Jeg vil bare sige, at der hårdt brug for at vise handlekraft og det her koster ikke noget, men kan sætte skub i en nødvendig og tiltrængt debat om kvalitet og hvordan vi kan bruge tests og prøver både fagligt, pædagogisk og politisk.

Hvad venter vi på?

”Vi kan ikke sætte de nationale tests i bero, når vi ikke har et alternativ.” Det er, efter min helt ærlige mening, et mærkværdigt argument. Havde vi talt om fejlmedicinering af børn, så ville vi ikke drømme om at fortsætte fordi vi ikke havde noget andet at putte i dem. Det kan godt være det ikke handler om liv eller død, men hvor er respekten for elevernes skolegang, deres faglige udvikling og lærernes dømmekraft? Hvis det handler om logik i en politisk forligskreds – ja så er det er fint til Christianborg, men den kan ikke bruges i klassen, overfor lærerne og heller ikke i hjemmene.

Socialdemokratiet gik til valg på et opgør med de nationale tests i de mindste klasser og at resten skulle sættes i bero indtil et bedre værktøj var tilgængeligt. Hvad venter vi på?