Langt de fleste indvandrere og efterkommere i Danmark føler sig i større eller mindre grad danske og andelen bliver stadig større.

Det viser en ny rapport, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet.

Stor stigning på få år

Helt konkret viser rapporten, at 7 ud af 10 indvandrere (70 procent) i Danmark enten føler sig som ”danskere” eller som ”danskere med indvandrerbaggrund”.

Det svarer til en fremgang på 12 procentpoint i forhold til for blot otte år siden, hvor det kun var knap hver sjette indvandrer (58 procent) følte sig dansk i det enten det ene eller andet omfang.

Ser man på efterkommere af indvandrere og nydanskere, står den danske nationalfølelse endnu stærkere.

Her svarer hele 8 ud af 10 (82 procent) ifølge rapporten, at de enten føler sig, som ”danskere” eller ”danskere med indvandrerbaggrund”. Det er en stigning på cirka 11 procentpoint i forhold til 2011, hvor tallet var godt og vel 7 ud af 10 (71 procent).

Dykker man nærmere ned i tallene fremgår det, at udviklingen i begge tilfælde primært skyldes en voldsom stigning i andelen, der svarer at de føler sig danske uden skelen til deres etniske ophav.

I 2011 var det blot 1 ud af 10 indvandrere (10 procent), der identificerede sig som ”dansk”. Det tal er mere end fordoblet her otte år senere til hver femte (21 procent).

Flere føler sig som en del af fællesskabet

Samme tendens har der været i gruppen af efterkommere. Fra omkring hver ottende (12 procent) i 2011 til mere end hver fjerde (28 procent), der føler sig dansk i 2019.

Det er altid glædeligt, når flere føler sig danske og som en del af fællesskabet

Spørgsmålet om danskhed er et tilbagevende tema i dansk politik, som ofte står og falder på, hvad det vil sige at være dansk.

Men udviklingen vækker glæde hos Rasmus Stoklund, der er udlændingeordfører for Socialdemokratiet.

”Det er altid glædeligt, når flere føler sig danske og som en del af fællesskabet. Det er vigtigt, når vi skal nedbryde skel i samfundet, at vi kan samles om en fælles identitet”, siger han til Netavisen Pio.

Skal man kunne dansk for at være dansk?

A rapporten fremgår det også, at der er mindre forskelle på, hvornår forskellige befolkningsgrupper mener, at man er dansk.

8 ud af 10 (80 procent) af dansk oprindelse mener således, at man skal kunne tale og forstå sproget, for at falde under kategorien ”dansk”. Men den opfattelse deles kun af omtrent 7 ud af 10 (69 procent) indvandrere eller efterkommere.

Danmark er jo et frit land og vi kan jo ikke blande os i, hvornår folk føler sig danske

Socialdemokratiets Rasmus Stoklund, ser dog ikke dette skel i opfattelsen af danskhed som et problem.

”Danmark er jo et frit land og vi kan jo ikke blande os i, hvornår folk føler sig danske. Jeg noterer mig også, at flere etniske danskere heller ikke betragter sproget, som en afgørende del af det at være dansk, så det bekymrer mig ikke,” siger han.

Rasmus Stoklund lægger dog ikke skjul på, at han betragter sproget som et vigtigt parameter for at kunne begå sig i det danske samfund:

”For mig at se, så er det nøglen til at kunne begå sig i det brede samfund- og foreningsliv, at man kan begå sig på dansk. Derfor mener jeg, at det er en vigtig forudsætning for at være dansk, slutter han.

Udlængeinge- og Integrationministeriets rapport udkom officielt først onsdag, men dele af dens indhold begyndte allerede af florere i diverse medier i starten af ugen. Blandt rapportens øvrige konklussioner har det været fremme, at tæt på hver anden ikke-vestlige efterkommer er tilhænger af forbud mod religionskritik.