Annonce

Psykopaten i DR’s udkants-gyser får de små hår til at rejse sig

Vestfyn fremstilles som det rene Vilde Vesten i DR’s nye dramaserie, hvor provins-psykopaten Mike tyranniserer et helt lokalsamfund.
Provinsen er et klaustrofobisk og faldefærdigt sted i DR’s nye søndagsdrama Fred til Lands.

I den vestfynske by, Ebberup, hvor dramaet udspiller sig, er det ikke kun de usælgelige huse, som er i forfald - også lokalbefolkningen er presset ud i en moralsk deroute.

Fred til Lands tegner ikke bare et dystert portræt af Udkantsdanmark

For den lokale voldspsykopat Mike - der ikke er andet end en stor knægt - har et helt lokalsamfund fastholdt i et jerngreb af vold og trusler. Og da den lokale politibetjent vender det blinde øje til provins-psykopatens hærgen, står selvtægt tilbage som den eneste vej ud af magtesløsheden.

Fred til Lands tegner ikke bare et dystert portræt af Udkantsdanmark - den er en psykologisk thriller, som griber hårdt fast om vores alle sammens iboende skræk for de grænseløse mennesker, der ikke kan mærke andres smerte.
 

Det uhyggelige i det velkendte 

Undertegnede er selv opvokset på Vestfyn i samme kommune som byen Ebberup. Og for mig er alt ved miljøet, parcelhusene og naturen omkring den lille by så utrolig genkendeligt - og så dog.

Ud af mørket kommer en stor, grå ulv gående mod os

For serien formår vitterligt at twiste det velkendte, så den fynske landsby fremstår som et uhyggeligt vrangbillede af sig selv. Et eksempel er introscenen, hvor man ser et stilbillede af en ganske almindelig vej med sparsom belysning. Ud af mørket kommer en stor, grå ulv gående mod os.

Hver by har som bekendt sin heks og hvert sogn sine trolde

En slet skjult hentydning på det rovdyr som lurer i den lille by, hvor den voldsparate Mike hvert øjeblik kan dukke op i sin røde firhjulstrækker for at tæve hans fjenders børn halvt ihjel eller tvinge den lokale værtshusejer til at brænde sig selv med et cigaretskod.

Hver by har som bekendt sin heks og hvert sogn sine trolde, som en af stroferne lyder i den kendte Sankt Hans sang “Vi elsker vort Land”. Og monstret i den lille flække tvinger en gruppe af de lokale til at finde høtyvene frem og gå til modangreb.

 

Vestfyns Vilde Vesten

Serien formår at skabe et univers, hvor det på seriens egne præmisser virker overbevisende, at vi virkelig befinder os uden for lands lov og ret.

Ligesom i den danske thriller Frygtelig Lykkelig (2008), hvor en politibetjent fra København kommer til en sønderjysk flække, befinder vi os i et isoleret mikrokosmos, hvor der hersker helt andre spilleregler end i det omkringliggende samfund.

De store opgør tages på den lokale saloon - som her er et brunt værtshus ved navn Syveren

Nærmeste døgnapotek og politistation er mange kilometer væk. Og den eneste repræsentant for myndighederne er den lokale betjent, som er fuldstændig importent, fordi han selv er infiltreret i tyrannens net af trusler.

Vestfyn minder i Fred til Lands om det Vilde Vesten, hvor de store opgør tages på den lokale saloon - som her er et brunt værtshus ved navn Syveren.
 

“Mange må sælge med tab”

Hos den regionale filmfond FilmFyn - der har støttet filmen med fem millioner kroner - må man klø sig en smule i skægget. På deres hjemmeside skriver fonden, at man især støtter projekter, “hvor man kan genkende eventyrlige Fyn”.

Serien er én stor forfaldsfortælling

Til det formål er pengene særdeles dårligt givet ud. For serien er én stor forfaldsfortælling. Seriens hovedperson, den sorgramte læge Peter - der spilles tilpas forknyt og vredt af Claus Riis Østergaard - bor i en forfalden murstensvilla. I baghaven ligger poolen tom og misvedligeholdt hen, mens det lokale vandlands rutsjebaner ser triste og forladte ud. Solen bryder sjældent igennem skydækket og den skønne sydfynske natur har aldrig set mere grå ud.

Som den unge ejendomsmægler fortæller, så er det en realitet, at “mange må sælge med tab”, og den teknisk insolvens gør det umuligt at flygte fra byen.
 

Befriende ukorrekt 

Som fynbo er jeg nødt til at hejse flaget for Vandkantsdanmark og understrege, at man også i provinsen har fået samtalekøkkener og er holdt op med at ryge indendørs.

Ikke mindst i en tid hvor Københavner-bashing er blevet smart og statslig udflytning af arbejdspladser en bred politisk dagsorden

Alligevel er det bare et befriende ukorrekt portræt af udkanten, som møder én på hele Danmarks public service kanal. Ikke mindst i en tid hvor Københavner-bashing er blevet smart og statslig udflytning af arbejdspladser en bred politisk dagsorden.  

DR’s søndagssatsninger er blevet latterliggjort for igen og igen og zoome ind på middelklassens problemer med at få karriere og familieliv til at hænge sammen - det som på nydansk hedder work-life balance. En kritik som DR med Fred til Lands sparker til hjørne.

Hvis du ikke allerede har set med de sidste par søndage, så skynd dig ind se den på DR.dk, hvor de første fire ud af otte afsnit ligger klar.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet