Hvis du spiller topfodbold for FC Midtjylland eller sidder på direktionsgangen hos Danske Bank, så kan du muligvis nøjes med at betale godt 33 procent i skat.

Hvis du sidder på direktionsgangen hos Danske Bank, så kan du nøjes med at betale godt 33 procent i skat

Den såkaldte ”forskerordning” giver virksomheder mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft med en særdeles favorabel skattebetaling.

Ordningen blev indført af daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen og statsminister Poul Schlüter i 1992 for gøre det lettere at tiltrække forskere og højt specialiseret arbejdskraft.

Bankchefer får skatterabat

Ordningen synes at vække særlig begejstring i finanssektoren, som de senere år har oplevet et sandt boom i antallet af medarbejdere som er på denne såkaldte forskerordning.

Alene på chefgangen hos Danske Bank finder man fire topchefer, der benytter ordningen.

I 2011 var der kun 239 medarbejdere på ordningen, mens der i dag 855

Iøflge Ekstra Bladet er den hollandske adm. direktør Chris Vogelzang, der tjener et tocfiret millionbeløb i grundløn er på forskerordning og det samme er den franske compliance-direktør Philippe Vollot. Men også to danske chefer, Group Risk Management-chef Carsten Rasch Egeriis og chef for Corporates & Institutions Jakob Groot er på forskerordning.

Og det er gået hurtigt for bankerne: I 2011 var der kun 239 medarbejdere på ordningen, mens der i dag 855. Alene Danske Bank og Nordea tegner sig for 455 af disse.

Bankoverskud burde give råd til lønudbetaling

For at kunne benytte ordningen, der dels handler om forskere og dels handler om vellønnede nøglemedarbejere, må man ikke have arbejdet i Danmark inden for de seneste ti år. Og dernæst kan man kun være på ordningen i syv år.

Danske Bank og Nordea burde have råd til at betale løn uden skatterabat

Dermed kunne ordningen også bruges til at lokke en dansk topfodboldspiller som Jesper Grønkjær hjem til den danske superliga med lav skat og en årsløn på 5-6 millioner.

Kravene til forskerne på ordningen er, at de som minimum har en forskningsmæssig uddannelse på ph.d.-niveau, mens de såkaldte nøglemedarbejderne blot skal tjene mange penge (65.100 fra 2018).

Jeg har intet problem med at Danmark gør en særlig indsats for at rekruttere højtspecialiseret udenlandsk arbejdskraft. Det kan være relevante redskaber til at understøtte udvalgte sektorer, ligesom universiteterne og den forskningstunge industri kræver en særlig indsats, hvor forskerordningen virkelig giver mening.

Bare for at sige det, som det er, så burde Danske Bank og Nordea have råd til at betale løn uden skatterabat.

I første halvår af 2019 fik Danske Bank et overskud på syv milliarder kroner, mens Nordea for tredje kvartal af 2019 havde fem milliarder i overskud. Selv med faldende overskud skulle der være lønkroner på kistebunden.

På tide at få ryddet op

At Danmark har en skattesats for udenlandske bankdirektører og hjemvendte fodboldspillere og en anden for resten af danskerne, vækker ikke just tillid til vores myndigheder. Slet ikke ledige, sygemeldte og socialt udsatte i årevis har været jaget vildt. Man burde kigge på rimelighed og ligebehandling.

De har særlige evner på banen og på tallene, som mange af os andre aldrig kommer i nærheden af

Jeg mener, at er i orden at fodboldspillere og bankdirektører tjener kassen – de skal bestemt tjene langt mere end os andre. De har særlige evner på banen og på tallene, som mange af os andre aldrig kommer i nærheden af.

Og selvom højreorienterede automat-reaktion vil være at beskylde og andre kritikere af denne skatterabat or misundelse, når man problematiserer, så ville jeg nu aldrig spilde et sekunds misundelse på de mennesker. De har ærligt og redeligt fortjent at tjene de her mennesker tjener mange penge.

De skyhøje lønninger skal bare ikke finansieres af skatterabatter

De skyhøje lønninger skal bare ikke finansieres af skatterabatter, men betales af fodboldklubberne og bankerne selv. Når antallet af personer på rabatordningen er vokset fra 2.197 i 2001 til 6.899 i 2017, så er det vist på tide at få ryddet op.