Arbejdsgivere giver fagbevægelsen ret: Vi skal have færre på gymnasiet

Det er ikke lykken for alle unge at komme i gymnasiet, men der er brug for at tale erhvervsuddannelserne mere op, mener to arbejdsgiverorganisationer.
Dansk Metals forbundssekretær, Kasper Palm, slår i Netavisen Pio fast, at der skal et loft over antallet af unge, der kan søge ind på de gymnasiale uddannelser.

Helt konkret skal 3.000 færre røde huer deles ud om året og de sparede midler skal bruges på at sikre flere en god erhvervsuddannelse.

Som repræsentant for to arbejdsgiverorganisationer er vi ikke meget for at sige det. Men her har fagbevægelsen helt ret!

Der er brug for et grundlæggende opgør med den måde, vi videreuddanner vore børn og unge på her i landet. For nej. Det er ikke udelukkende lykken at komme på gymnasiet for alle unge.

Vi har brug for de unge

I erhvervslivet skriger vi på arbejdskraft. Også på unge, der vil ind og have en god og kompetencegivende uddannelse som håndværker.

Vi har mange ledige praktikpladser i bager/konditor- og slagterfaget, faktisk så mange, at uddannelserne inden for områderne i 2019 optræder som “fordelsuddannelser”, hvilket vil sige, at vi tilbyder erhvervsuddannelser, hvor der er rigtig god mulighed for at få en praktikplads og efterfølgende ansættelse i branchen.

Antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse er styrtdykket

Vores alles synd har bestået i, at erhvervsuddannelserne gennem mange år er blevet talt ned. Det er en fejl, som både politikere, arbejdsgivere, fagforeninger og ikke mindst forældre har være skyldige i mindst 20 år.

Og tallene viser det. Antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse er styrtdykket, selvom vi med trepartsaftalen i 2016 har fået stoppet faldet i 2019. Men vi kan helt sikkert gøre det bedre.

En erhvervsuddannelse er top

Vi skal alle gøre vores til at erhvervsuddannelserne bliver talt mere op. Det betyder, blandt andet, at vi skal være langt bedre til at fortælle de unge og deres forældre, at formålet med en erhvervsuddannelse blandt andet er at sikre de unge et grundlag for deres fremtidige arbejdsliv og bidrage til deres personlige udvikling og karakterdannelse.

Med andre ord giver en erhvervsuddannelse de unge de allerførste skridt på deres rejse, både uddannelsesmæssigt og menneskeligt. Og dermed skal en erhvervsuddannelse aldrig ses som en endelig destination.

En erhvervsuddannelse åbner en masse døre, både arbejdsmæssigt og uddannelsesmæssigt, og det er kun den enkeltes egne ønsker og evner, som er bestemmende for rejsens slutmål.

Uddannelserne med kvalitet

Samtidig skal politikerne give en hjælpende hånd. For godt nok blev de tvungne to procents-besparelser på erhvervsuddannelserne droppet tidligere på året.

Erhvervsskolerne har været spændt hårdt for de seneste mange år

Men det ændrer ikke ved, at erhvervsskolerne har været spændt hårdt for de seneste mange år og derfor ikke har kunnet fremstå nær så attraktive som de fag, de uddanner til, fortjener. For at få unge til erhvervsuddannelserne kræver det, at vi får kigget på kvaliteten af uddannelserne og den måde, som undervisningen leveres på.

Derfor er det ikke nok at beskære optaget af elever på gymnasierne. Det er dog et første skridt i den rigtige retning.

Torsten Buhl er direktør i FødevareDanmark, der er en paraplyorganisation for små og mellemstore fødevarevirksomheder. Danske Slagtermestre, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og foreningen SMV Fødevarer er medlemmer.

Michael Kjær Pedersen er adm. direktør i brancheorganisationen for Bager- og Konditormestre i Danmark.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er sørme heller ikke lykken at tage en erhvervsuddannelse, se bare frafaldet og fraværs statistikkerne.

Vel... Som en modargument kan siges, at de fleste gymnasieuddannede (plus HF..) har delvist lært meget mere, at "tænke selv" og at kigge `bag tingene´ og er ikke så let at beherske fra arbejdsgiverens behov ?..og fremtvinger en mere ligeberettigede oplysnings- og debatkultur i erhvervskulturen..? Den historiske kultur af klassedeling mht dannelse og erhversuddannelse i feltet af arbejdslivet er alligevel i stor forandring..! Er det ikke værd, til at udvikle en strategi..med at gøre erhvervsuddannelser populær i feltet af gymnasie og HF elever ? Det kunne løfte niveauet i håndværk og erhverv ! Og også: ..hvad med børn som har eget interesse til at lære i skolens dannelsestilbud ? Med begrænsninger i tilgang til gymnasier og HF finder børn sig i umyndiggørelse af deres talenter ! Tilgang til universiter er jo alligevel begrænset...

Det der med at ”tænke selv” er ikke noget, man lærer – det er noget man gør eller ikke gør. Og det der med at søge viden, er noget man gør eller ikke gør – det er ikke noget, man lærer. Adgangen til kvalificerede oplysninger er i dag så god, at det i høj grad er relevant at diskutere gymnsiets rolle som universalsvar til alle spørgsmål, sådan som Torsten Buhl og Michael Kjær Pedersen gør det i denne artikel. Et universitetsstudium forudsætter i høj grad den studerendes evne for og villighed til selv at skaffe sig viden – den skal forsåvidt være til stede inden den unge kommer i gymnasiet. Der går i dag mange unge på gymnasiet, som aldrig når frem til at fatte disse enkle kendsgerninger, og som aldrig skulle være kommet i gymnasiet. Løsningen på disse problemer ville være at indføre krævende optagelsesprøver til gymnasiet – så kunne man få skåret den trediedel unge fra, som aldrig burde være kommet i gymnsiet. Vi skal også væk fra, at skolelærere skal vurdere en elevs egnethed til gymnsiet – det er lærerne slet ikke kvalificerede til at vurdere.

Annonce