Allerede tilbage i september 2019 lovede regeringen og støttepartierne at stoppe det udskældte omprioriteringsbidraget på det samlede uddannelsesområde med finansloven for 2020.

Men finanslovsaftalen - som mandag aften blev fremlagt af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet – rummer flere gode nyheder end stoppet for de årlige nedskæringer.

Finanslovsaftalen for 2020 tilgodeser studerende i alle aldre, og der bliver malet med en bred økonomisk palet. For fremtiden kan både folkeskolen, ungdomsuddannelserne, pædagoguddannelserne, de videregående uddannelser og de kunstneriske uddannelser se frem til finansielle løft.

 

Milliard til folkeskolen

For at styrke de danske folkeskoler, afsættes der 275 millioner kroner fra 2020. Året efter hæves puljen til 400 millioner kroner. Og derefter til 550 millioner kr. i 2022 for til sidst at lande på 807 millioner kr. i 2023.

For at styrke de danske folkeskoler, afsættes der 275 millioner kroner fra 2020

Pengene skal fordeles til kommunerne på baggrund af antallet af elever i de enkelte skoler.

Udover det generelle økonomiske løft af folkeskolen, afsættes der fra 2020 yderligere 193,2 millioner kroner årligt til at forbedre understøttende undervisning, som er læringsaktiverende aktiviteter for alle elever ved siden af den traditionelle klasseundervisning.

Midlerne til folkeskolerne løber derfor op i lidt over en milliard kroner, når vi når 2023.

Parallelt med indførslen af de meget omtalte minimumsnormeringer, ønsker regeringen og støttepartierne også, at sikre pædagogers uddannelseskvalitet.

Stærkere pædagoguddannelser

Tidligere på året nedlagde regeringen den tidligere regerings talentprogram.

Det fritgav en pulje på 127,5 millioner kroner, der helt ekstraordinært blev investeret i pædagoguddannelserne.

Nu kan de pædagogstuderende dog se frem til endnu en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Det fremgår nemlig af finanslovsaftalen, at der i 2023 indføres et taxameterløft på 43 millioner kroner specifikt rettet mod pædagoguddannelserne.

i 2023 indføres et taxameterløft på 43 millioner kroner specifikt rettet mod pædagoguddannelserne

Erhvervsskoler og gymnasier løftes for millioner

Af finanslovsaftalen fremgår det også, at regeringen og støttepartierne vil give et tilskud til gymnasierne og erhvervsuddannelserne.

Her lyder uddannelsesinvesteringen på 30 millioner kroner i 2020, hvoraf syv millioner kroner skal gå til erhvervsskolerne, 21 millioner kroner til de almene gymnasier og to millioner kroner til erhvervsgymnasierne.

Tilskuddet til erhvervsskolerne stiger yderligere til 17 millioner kr. i 2023, så den samlede investering i ungdomsuddannelserne løber op i 40 millioner kr. i 2023.

Uddannelsesloftet skrottes

Også de videregående uddannelser kan se frem til flere lovende investeringsudspil.

Mest iøjefaldende er regeringen og støttepartiernes indsats i forhold til at afskaffe det omdiskuterede uddannelsesloft, som oprindeligt blev vedtaget af den daværende regering i 2017.

Loftet fratog folk med en videregående uddannelse retten til at starte på en uddannelse på samme niveau, medmindre de selv kunne betale. Fra 2020 kan f.eks. bacheloruddannede se frem til at have muligheden for at tage endnu en bachelor på universitetet.

Taxameterløft reddes

Særligt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kan i dag ånde lettet op ovenpå afsløringen af gårsdagens finanslovsaftale.

Særligt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kan i dag ånde lettet op

Det er blevet besluttet, at det såkaldte taxameterløft, som er en økonomisk pulje, der især er rettet mod netop de uddannelser, videreføres. Det har af flere omgange været diskuteret, hvorvidt taxameterløftet skulle sløjfes eller ej, hvilket ville betyde en samlet besparelse på omkring 300 millioner kroner.

Af finanslovsaftalen fremgår det nu, at regeringen og støttepartierne agter at sætte cirka 300 millioner kroner af hvert år til og med 2022 for at sikre taxameterløftet.

For Danske Universiteter bliver det set som et udtryk for, at rød blok anerkender uddannelse som en vigtig investering:

Prioritering af kunst- og arkitektskoler

De kunstneriske uddannelser, der uddanner studerende i design, arkitektur, konservering og kunst, får også et anerkendende økonomisk tilskud.

Af finanslovsaftalen fremgår det, at der i perioden 2020-2023 afsættes 15 millioner kroner årligt til kunstnerisk udviklingsarbejde på design- og arkitektskoler.

i perioden 2020-2023 afsættes 15 millioner kroner årligt til kunstnerisk udviklingsarbejde på design- og arkitektskoler

Her kan Arkitektskolen Aarhus se frem til at modtage 4 millioner kroner årligt, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering vil modtage 8,7 millioner kr. årligt og Designskolen Kolding står til at modtage de resterende 2,3 millioner kroner hvert år.

Gratis danskundervisning til udlændinge

Afslutningsvist fremgår det også af finanslovsaftalen, at det ikke kun er de danske studerende, der bliver tilgodeset.

De såkaldte S-kursister, som blandt andet er udenlandske arbejdere og udenlandske studerende, skal ikke længere betale af egen lomme for at lære dansk.

Af finanslovsaftalen fremgår det, at den nuværende faste brugerbetaling på 2000 kroner afskaffes for at styrke S-kursisternes deltagelse i samfundet.

Derfor bliver danskundervisning nu gratis. Til at finansiere det, afsættes der en ramme på 75 millioner kroner i 2020, som stiger til 145 millioner kroner årligt i 2021 og fremefter.

De mange økonomiske tilskud til de danske uddannelser har vækket glæde hos mange. Blandt andet kalder Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, finansloven for stærk på uddannelsesområdet: