Det er den rolle, som Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, vil indtage i Folketinget.

Som Netavisen Pio også skrev om i slutningen af oktober, krævede Pernille Vermund folkeafstemninger om udlændingepolitikken.

Nærmere konkret søgte hun de blå partiers opbakning til, at hver gang regeringen – ifølge Vermund – lempede udlændingepolitikken, skulle det til folkeafstemning.

Grundloven skal hjælpe Vermund

Men hvordan er det overhovedet muligt?

Pernille Vermund søger hjælp i grundlovens paragraf 42. Paragraffen giver mulighed for at få en lovændring til folkeafstemning, såfremt 60 folketingsmedlemmer – inden tre dage efter vedtagelsen – måtte ønske det.

Den paragraf forsøgte Pernille Vermund at aktivere fredag.

Det skyldes, at Folketinget fredag har vedtaget lovforslaget om et midlertidigt børnetilskud.

Derfor forventer vi, der er en velvilje til at lade danskerne få det sidste ord

”Det er ikke længe siden, vi havde et folketingsvalg, hvor et stort flertal – inklusiv Socialdemokratiet – lovede højt og helligt, at de ikke ville lempe udlændingepolitikken. Det gør de nu, og derfor forventer vi, der er en velvilje til at lade danskerne få det sidste ord, siger Pernille Vermund til TV 2.

Kun fire underskrifter

I september indgik regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om en økonomisk håndsrækning – i form af et ekstra tilskud – til de familier, der er blevet hårdest ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Tilskuddet skønnes at løfte ca. 3.800 børn i familier på kontanthjælp over fattigdomsgrænsen, mens tallet er knap 2.400 for børn i familier på integrationsydelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tilskuddet skønnes at løfte ca. 3.800 børn i familier på kontanthjælp over fattigdomsgrænsen

Vermund betragtede dog aftalen som en lempelse af udlændingepolitikken, fordi det midlertidige tilskud i en vis grad går til familier med ikke-vestlig baggrund. Derfor forsøgte Vermund også dengang at få opbakning til en folkeafstemning fra de borgerlige partier.

Ønsket om en folkeafstemning i den konkrete sag blev imidlertid afvist af både Venstre og Konservative, da de to partier ikke ønsker at bryde med principperne i det repræsentative demokrati, skrev Altinget.

Fredag forsøgte Pernille Vermund så igen at indsamle de nødvendige 60 underskrifter, da partiet havde opstillet et underskriftsbord i Vandrehallen på Christiansborg.

Kun de fire folketingsmedlemmer fra Nye Borgerlige har skrevet under. 14 medlemmer af Dansk Folkeparti har dog underskrevet via mail, skriver TV 2.

Venstre og Konservative, der ellers er imod regeringens og støttepartiernes midlertidige tilskud til de fattigste børnefamilier, afviser fortsat Nye Borgerliges ønske om en folkeafstemning.

Også udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) var forbi, men afviste at skrive under.

Ekspert: ”Et ret desperat træk”

Thorsten Borring Olesen, der er professor og historiker med speciale i dansk politik på Aarhus Universitet, forklarer til TV 2, at paragraffen har ét hovedformål og udelukkende er tiltænkt som en form for nødbremse.

Han forventer da heller ikke, at danskerne pludselig skal rende til folkeafstemning i tide og utide, selvom Nye Borgerlige forsøger at aktivere grundlovens paragraf 42.

Det her er et ret desperat træk fra et yderparti, som forsøger at påkalde sig noget opmærksomhed

”Det her er et ret desperat træk fra et yderparti, som forsøger at påkalde sig noget opmærksomhed. De ved udmærket godt, at de ikke kan skaffe 60 underskrifter,” siger Thorsten Borring Olesen til TV 2.

Fredag har Folketinget sidste arbejdsdag inden jul, og det er derfor den sidste mulighed for at få vedtaget diverse lovforslag.