Aktivering af indvandrere: Ikke nok at sætte tomatdåser op på hylder

”Aktiveringen skal skabe reel beskæftigelse,” understreger næstformanden hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst
Fagbevægelsen er positiv over for regeringens planer  om 37 timers aktivering af flygtninge og indvandrere, som i en årrække har siddet fast i kontanthjælpssystemet.

Der bliver tale om et ’ret og pligt’-system. Den enkelte får ret til aktivering, men deltager man ikke fuldt ud i aktiveringen, bliver man trukket i ydelse for de timer, hvor man ikke deltager.  

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) arbejder lige nu med den konkrete udformning af forslaget.

Regeringen har særligt fokus på de kontanthjælpsmodtagere, der ligger ”længst væk fra jobmarkedet”:

Især kvinderne er meget langt fra et arbejde

”Især kvinderne er meget langt fra et arbejde. Kulturelle normer og social kontrol er en del af problemet. Situationen er uholdbar for samfundet, men især for dem selv og deres børn. Det vil regeringen ændre på. Derfor arbejder vi i øjeblikket på et nyt forslag, der vil indføre pligt til 37 timers beskæftigelse for de flygtninge og indvandrere, som er længst væk fra arbejde eller uddannelse,” siger Peter Hummelgaard om forslaget.

Indsatsen bør ankres i arbejdsmarkedsrådene

”Det er vi som udgangspunkt positive over for. Gjort på den rigtige måde kan det blive en win-win-win-situation,” siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst, til Netavisen Pio.

Gjort på den rigtige måde kan det blive en win-win-win-situation

”Det kan blive win for den enkelte, der i sidste ende kommer i reel beskæftigelse. Det kan blive win for arbejdsgiverne og erhvervslivet, fordi vi med aktiveringen løser et problem med arbejdskraftmangel i bestemte brancher i bestemte regioner. Og det kan blive win for samfundet, der får endnu en skatteborger,” siger Ejner K. Holst.

Han og Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler blandt andet, at S-regeringen forankrer indsatsen hos de otte eksisterende arbejdsmarkedsråd – og også, at man ikke anbringer kontanthjælpsmodtagere i en endeløs række af korte virksomhedspraktikophold.

”Aktiveringen skal skabe reel beskæftigelse. Derfor bliver aktiveringen nødt til at blive sammensat af forskellige elementer. Der må være noget sprog, for det er en af de væsentligste forudsætninger for at integrationsarenaen – arbejdspladsen – kan fungere. Så skal aktiveringen opbygge øvrige kompetencer hos den enkelte. Og så skal man kikke på, hvor der er muligheder for reelle jobåbninger. Derfor bør denne her indsats i høj grad forankres i de otte regionale arbejdsmarkedsråd,” mener Ejner K. Holst.

”Der er simpelt hen forskel på behovene i Frederikshavn, i Esbjerg, i København og i Rønne. Så aktiveringen skal målrettes,” forklarer FH-næstformanden.

Ingen grund til at importere arbejdskraft

”Det er vigtigt og fint, at vi nu fokuserer på den her gruppe (Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp gennem flere år – ikke mindst indvandrerkvinder, red.) – men også at vi får andre kontanthjælpsgrupper med, som lige så vel kan have et ønske om at blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Vi skal bruge opsvinget til at sige, at alle skal med,” understreger FH-næstformanden, der samtidig anbefaler, at Danmark nu for alvor investerer i indenlandsk arbejdskraft:

Der er ingen grund til at kaste sig ud i store eksperimenter, hæve beløbsgrænsen og importere arbejdskraft

”Der er ingen grund til at kaste sig ud i store eksperimenter, hæve beløbsgrænsen og importere arbejdskraft. Vi har mange skåle at tage af her i Danmark. Indvandrere er en af dem, der er folk på kontanthjælp, der er folk med et handicap, der er den store gruppe af unge, som ikke er kommet i gang, som man kan øse af. Vi har en masse ubrugt arbejdskraft, som vi kan investere i,” understreger Ejner K. Holst.

”Der er ingen snuptagsløsninger i det her. Men jeg tror på, at man kan nå vidt, hvis perspektivet er, at der er et job i den anden ende. Det er også derfor jeg siger til kommunerne, at det her må ikke bare blive, at nu har vi sat et kryds i en rubrik. Og så gør vi ikke mere. Man er nødt til at sige, at det her skal føre til varig beskæftigelse. Mange elementer skal spille sammen,” mener Ejner K. Holst.

Drop endeløs række af korte virksomhedspraktikophold

Han advarer mod at placere folk i en endeløs række af korte virksomhedspraktikophold – sådan som man netop nu gør med nyankomne flygtninge og familiesammenførte:

Det hjælper ikke, at man sender folk ud og sætter flåede tomater på hylder i et supermarked

”Det hjælper ikke, at man sender folk ud og sætter flåede tomater på hylder i et supermarked. Det flytter ingen verdens ting. For når man har sat tomater op på hylderne et par måneder, så kommer der bare en ny og fortsætter med at sætte flåede tomater på hylderne.”

Har Fagbevægelsens Hovedorganisation et konkret bud på hvordan de 37-timers aktivering kunne se ud?

”Nej, for der er stor forskel på, hvad man skal kunne - alt efter hvor vi er i landet. Alt efter hvilken region, vi taler om.”

Fungerer det introduktionsprogram de nye familiesammenførte og nye flygtninge i dag møder ude i kommunerne, hvor de lærer sprog og kommer i virksomhedspraktik med det samme. Og hvor man lærer begge ting sideløbende…

”Tidligere havde man jo et system, hvor de nyankomne udelukkende skulle lære sprog i to-tre år, og så kunne de bagefter komme ud på arbejdsmarkedet. Det var nok for lang tid. Man mistede ofte perspektivet undervejs. I dag er man til gengæld nok for hurtig til at slippe nyankomne løs på en virksomhed. Det sker jo ofte straks efter, at man er blevet boligplaceret ude i en kommune. I forhold til sprogindsatsen bør man stile efter en blanding af den gamle ordning og den nuværende – og så i øvrigt forankre indsatsen hos de otte regionale arbejdsmarkedsråd,” lyder anbefalingen fra Ejner K. Holst, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce