Sådan lyder et forslag fra SF, der vil sætte et loft over den såkaldte adgangskvotient. Det skriver Jyllands-Posten.

Adgangskvotienten er et udtryk for det laveste karaktergennemsnit blandt de ansøgere, der er blevet optaget på en given uddannelse via kvote 1 – og dermed udelukkende på baggrund af deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen.

Karakterræs skaber mistrivsel og nulfejlskultur

SF mener, at alle uddannelser, der har en adgangskvotient på karakteren 10 eller højere, skal tilbyde en optagelsesprøve til elever med et karaktergennemsnit over 10, hvis der er flere ansøgere end pladser på uddannelsen.

De bliver enormt bange for at fejle, fordi de skal have 12 i alle eksamener

”Det skaber et karakterræs, der er usundt for trivsel og læringskultur på ungdomsuddannelserne. Her har mange øjnene så stift rettet mod de høje adgangskvotienter, at de bliver enormt bange for at fejle, fordi de skal have 12 i alle eksamener for at holde alle døre åbne,” siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark, til Jyllands-Posten.

Han mener, at et karakterloft på 10 – og dermed en afskaffelse af de højeste adgangskvotienter – kan være med til fjerne noget af karakterræset på ungdomsuddannelserne og gøre op med det præstationspres, som i dag hærger mange unge.

S: Nyt optagelsessystem og ny karakterskala

Hos Socialdemokratiet hilser man diskussionen velkommen. Regeringspartiet mener, at der er behov for både et nyt optagelsessystem og en ny karakterskala.

”Vi har ikke lagt os fast på en endelig model endnu. Vi har et meget stort fokus på, at vi gerne vil have et endnu bedre optagelsessystem. Men det her forslag (fra SF, red.) kan jo sagtens være et af de greb, der skal tages. Det synes jeg, vi skal prøve at kigge nærmere på,” siger uddannelses- og forskningsordfører Kasper Sand (S) til Netavisen Pio.

Det her forslag kan sagtens være et af de greb

SF’s forslag ville i 2019 ramme 41 af de omkring 850 uddannelser i landet, skriver Jyllands-Posten.

Kasper Sand understreger vigtigheden af, at partierne tænker sig godt om, når der er tale om strukturelle ændringer i uddannelsessystemet.

”Jeg tror, det er 90.000 nye studerende hvert eneste år, som det vil berøre. Derfor er det også vigtigt, at vi ved, hvad vi gør. Der er rigtig mange derude, både partier og organisationer, som har gode forslag, og dem skal vi have på bordet. Det er meget vigtigt for os, at vi har en god diskussion. Både med Folketingets partier, som vi gerne vil lave en bred aftale med om både nyt optagelsessystem og ny karakterskala – men også med institutionerne og parterne i uddannelsessektoren, så vi kan finde frem til den gode model.”

Ifølge Jacob Mark kan en ændring af optagelsessystemet, f.eks. SF’s forslag om at indføre et karakterloft, være med til at gøre op med præstationskulturen blandt unge. Er du enig i den analyse?

”Ja, absolut. Vi ser jo en tendens til, at de unge ligesom ser, at de uddannelser, der har det højeste snit, det er dem, der er mest prestigefyldte. Hele den måde at anse uddannelse som et spørgsmål om prestige og om at komme ind på prestigeuddannelserne frem for at vælge en uddannelse, som man er motiveret af, er jo noget af det, vi skal have gjort op med,” siger Kasper Sand og fortsætter:

Der er vores optagelsessystem i dag nok med til at fremme et forkert og meget præstationsfokuseret syn på uddannelse

”En uddannelse, der har et højt karaktersnit, er ikke bedre eller finere end en uddannelse, hvor der er frit optag, eller en uddannelse, som er kortere. Der er vores optagelsessystem i dag nok med til at fremme et forkert og meget præstationsfokuseret syn på uddannelse.”

Ifølge Jyllands-Posten støtter Enhedslisten forslaget fra SF, mens Radikale Venstre og Venstre erklærer sig parate til at drøfte udspillet i forbindelse med forhandlingerne om en større omlægning af optagelsessystemet. Dermed tegner der sig et umiddelbart flertal for at ændre det nuværende optagelsessystem til de videregående uddannelser.

Elever og studerende: Spændende og sympatisk forslag

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der er gymnasieelevernes interesseorganisation, ser man positivt på meldingen fra SF.

”Vi synes, det er et spændende forslag, og vi tror, det har potentiale til at mindske karakterræset. Men vi synes, det er ret centralt, at det her forslag kombineres med et større kvote 2-optag, så det er for alle, at karakterræset skal betyde mindre i optagelsesprocessen. Derudover bør man kombinere det med mere karakterfrihed i løbet af gymnasiet for at tage et opgør med karakterræset,” siger DGS-formand Martin Mejlgaard til Netavisen Pio.

Selvom han mener at flere unge skal optages via kvote 2, så mener han samtidig, at kvote 2-ordningen bør ændres:

Der er en social slagside ved kvote 2

”Der er en social slagside ved kvote 2, som er ret stor. Derfor synes vi, at man bliver nødt til at kigge på, hvordan man indretter kvote 2-systemet. Og der kunne man jo passende indrette det mere med optagelsesprøver og med optagelsessamtaler. Der er flere kvote 2-steder, hvor man gør det med optagelsesprøver. Vi synes, at man skulle kombinere optagelsesprøver med optagelsessamtaler, så det også handler om motivation,” siger Martin Mejlgaard.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som er en paraplyorganisation for studenterorganisationerne på de videregående uddannelser, mener man, at SF’s forslag er ”et sympatisk forslag”, men at der i forvejen er tale om overregulering på området.

Optag er i forvejen et enormt overreguleret område

”Vores centrale pointer er at det er et sympatisk forslag, som vi håber man vil lade sig inspirere af lokalt; men at optag i forvejen er et enormt overreguleret område (dimensionering mm.), og at det er vigtigt, at der er lokal selvbestemmelse. Derudover opfordrer vi til, at der følger ressourcer med, så de forskellige studier har mulighed for at eksperimentere og udvikle gode optageformer, der ikke er dikteret af nedskæringer,” lyder det fra DSF-formand Johan Hedegaard Jørgensen i et skriftlgit svar til Netavisen Pio.