Det er den højeste stemmeprocent i Danmark nogensinde i forbindelse med et valg til Europa-Parlamentet. Det er dermed ny rekord og bringer samtidig Danmark i top 4 blandt alle EU-lande.
Ved EP-valget den 26. maj 2019 steg valgdeltagelsen med næsten 10 procentpoint sammenlignet med EP-valget i 2014.
Æren for den rekordhøje valgdeltagelse til EP-valget skal tilskrives de unge
Der var en stigning i valgdeltagelse inden for alle aldersgrupper, men æren for den rekordhøje valgdeltagelse til EP-valget skal i særlig grad tilskrives de unge.
Således steg valgdeltagelsen for unge førstegangsvælgere med næsten 20 procentpoint. Også unge indvandrere og efterkommere trak valgdeltagelsen op med stigninger på over 25 procentpoint.
Tirsdag præsenterede Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, kortlægningen af den danske valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget i maj. Det skete ved et arrangement i Europa-Huset i indre København.
Han glæder sig over, at de unge stempler ind, og han afliver samtidig tidligere år(tier)s bekymring om, at unge ville vende demokratiet ryggen:
”Det betyder simpelthen, at de rent politisk også udfordrer det grå guld. Det grå guld har længe siddet på flæsket og bestemt, hvem der skulle sidde i Europa-Parlamentet. Nu er det lige pludselig en ny gruppe, der melder sig på banen med nogle andre dagsordener og andre politiske ønsker,” siger valgforsker Kasper Møller Hansen til Berlingske.
Det er ret unikt og vidner om, at vi har en dansk ungdom, som er meget mere politisk bevidste, end vi har gået og tænkt
Han glæder sig især over engagementet fra de unge førstegangsvælgere i aldersgruppen 18-23 år, som gjorde deres borgerpligt, gik ned i stemmeboksen og leverede en stigning i valgdeltagelsen på 20 procentpoint for førstegangsvælgerne.
”Det er ret unikt, og vidner måske om, at vi har en dansk ungdom, som er meget mere politisk bevidste, end vi har gået og tænkt. Dermed har vi måske en generation, som gerne vil engagere sig politisk og tage stilling til de store, politiske spørgsmål,” siger han til DR Nyheder.
Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er de unges stigende valgdeltagelse en offentlig succeshistorie. Han fremhæver et initiativ som det såkaldte Skolevalg som en medvirkende årsag til den stigende valgdeltagelse blandt unge.
Skolevalget er en autentisk gennemført valghandling, der kan betragtes som en form for prøvevalg for elever i 8.-10. klasse, som altså endnu ikke har stemmeret. Skolevalget i Danmark så dagens lys i 2015 og afholdes hvert andet år.
Han fremhæver skolevalget som en medvirkende årsag til den stigende valgdeltagelse blandt unge
Foruden skolevalget peger Kasper Møller Hansen på de mange mobiliseringstiltag, mediernes store fokus på politik grundet både europaparlamentsvalg og folketingsvalg, mediernes fokus på unges valgdeltagelse, klimadagsordenen og Brexit-diskussionen som medvirkende årsager til den stigende valgdeltagelse – både blandt de yngste vælgere og generelt.
Dog er der – på trods af de positive stigninger i valgdeltagelsen i stort set alle sociodemografiske grupper – stadig stor ulighed i valgdeltagelsen.
”Efterkommerne er stadig 20 procentpoint efter deres jævnaldrende målt på valgdeltagelse. Forskellene mellem uddannelsesgrupperne og mellem kønnene er mærkbare og også flere steder stigende,” står der i rapportens konklusion.