For tiden er en ny tendens ved at sprede sig på landets plejecentre. Ganske unge medarbejdere dukker op i et stigende omfang – såkaldte fritidsjobbere.

Ganske unge medarbejdere dukker op i et stigende omfang

Næsten ens for alle de kommuner, der ansætter de unge, lyder det, at de ansættes til at yde socialt samvær med de ældre, og at der derigennem vil være en god chance for, at de unge vil vælge en uddannelse inden for ældreområdet.

Jeg kan godt forstå, at rigtig mange mennesker umiddelbart finder dette initiativ godt og til glæde for de ældre. Jeg kan dog ikke forstå den tilsyneladende accept i befolkningen af, at plejepersonalet på mange plejehjem ikke har den fornødne tid til at varetage opgaver, der giver de ældre livskvalitet.

NPM underminerer SOSU-faget

Igennem en del år har SOSU-faget oplevet en konstant nedskæring i både serviceniveau og antal medarbejdere. Alt er blevet optimeret og tilskåret efter New Public Management-metoden -  ingen minutter må bruges “overflødigt.”

Alt er blevet optimeret og tilskåret efter New Public Management

Samtidig er borgernes problemstillinger blevet mere og mere komplekse. For os der arbejder i faget, har dette betydet en fuldstændig gennemgribende ændring af vores arbejdsforhold.

Herunder:

- Distrikter og afdelinger er blevet meget store – dette går ud over nærhed og overblik.

- Arbejdsmiljøet er blevet forsømt igennem lang tid – særligt det psykiske.

- Personalet tages ofte ikke med på råd, når nye store beslutninger vedtages og implementeres.

- Arbejdspladserne vrimler med timelønnede, vikarer og uuddannede medarbejdere, da disse løsarbejdere gør det muligt at skræddersy hjælpen rent tidsmæssigt, på daglig basis.

- Mange forskellige medarbejdere hos samme borger giver flere fejl og mindre styr på hele borgerens situation, der ofte kan være temmelig kompliceret.

- De minutiøst stramme visitationer levner ingen tid til uforudsete hændelser og ej heller tid til omsorg og en hyggestund med borgeren.

- Medarbejdere går ofte med en følelse af ikke at slå til.

 Når man ser på denne liste, er det måske ikke så svært at forestille sig, hvorfor ældreområdet ikke ligefrem appellerer til valg af karriere.

SOSU-medarbejdere skal bekæmpe ensomhed

I de senere år er der (heldigvis) kommet større fokus på ensomhed blandt vores mest udsatte ældre. For nogle hjemmeboende ældre kan plejepersonalet være de eneste mennesker, de er i fysisk kontakt med.

For ældre der bor på plejehjem, kan det faktum, at de ikke føler boligen som deres egen, forstærke følelsen af ensomhed. Ensomhed har stor negativ betydning for de ældres mentale sundhed.

Jeg mener at vi skal være på vagt overfor denne udvikling

Nu forsøger man så at få lidt socialt samvær indført på plejecentrene i form af ansættelse af ganske unge fritidsjobbere.

Jeg mener at vi skal være på vagt overfor denne udvikling.

Med dette tiltag risikerer man, at fratage det faste personale opgaver af en mere omsorgsfuld og social karakter end de mange fysiske og praktiske opgaver, de hver dag varetager.

Dette vil uden tvivl bidrage til at gøre branchen mere mindre attraktiv

Dette vil uden tvivl bidrage til at gøre branchen mere mindre attraktiv og kan yderligere vanskeliggøre rekruttering.

Hvor ligger ansvaret, hvis en fritidsjobber overser noget?

Kommunernes forventning om, at de unge efterfølgende vil gå ind i branchen, finder jeg ikke gennemtænkt. Hvordan skal de unges erfaring med at hygge med de ældre, gå ture med dem eller bare holde i hånd og tale med dem, give dem lyst til at uddanne sig til ældreområdet?

Når dét de ser er, at de ansatte på området netop ikke har tid til denne vigtige del af arbejdet? Den forventning holder næppe, hvilket enkelte evalueringer også allerede har vist.

Jeg kan blive meget bekymret for, om der med tiden vil ske et skred i opgavefordelingen

Jeg kan blive meget bekymret for, om der med tiden vil ske et skred i opgavefordelingen, således at de unge pludselig varetager opgaver, hvor der potentielt kan være risiko for, at de overser eller fejltolker observationer ved de ældre. Dette kan få alvorlige konsekvenser.

Vær varsom med opfindsomheden

Hvis vi ikke skal fortsætte med at indføre det ene “opfindsomme” tiltag efter det andet på ældreområdet i rekrutteringsudfordringens navn - tiltag, der stille og roligt underminerer den ellers omsorgsfulde, kompetente og faglige udførsel af en vigtig samfundsopgave, der pågår hver dag på landets plejecentre og i hjemmeplejen - så skal vi nok sige fra snart!

Medarbejdere, fagforening og pårørende skal “ind i kampen” – faktisk bør vi alle sige fra overfor denne udvikling. Det er ikke okay, at SOSU-personalet ikke har tid til omsorg og socialt samvær.

Det er ikke okay, at SOSU-personalet ikke har tid til omsorg og socialt samvær

Jeg anbefaler alle kommuner og lokalpolitikere at sadle om – lad os vende udviklingen – og lad os gøre det sammen med medarbejderne.