Annonce

EU-Kommissionen skylder dokumentation for rosenrøde påstande om mindsteløn

I debatten om en lovbestemt EU-mindsteløn påstår EU-Kommissionen, at mindstelønninger bl.a. afhjælper fattigdom. Men påstandene dokumenteres ingen steder.
Diskussionen om en lovbestemt EU-mindsteløn er på alles læber i Bruxelles. Også herhjemme i Danmark er det en debat, som fylder i nyhedsbilledet - og med god grund, for meget står på spil. Set fra min stol er der ingen tvivl om, en lovbestemt EU-mindsteløn er en dårlig idé.

Set fra min stol er der ingen tvivl om, en lovbestemt EU-mindsteløn er en dårlig idé

I Danmark ville det sætte vores danske model under pres, og rundt omkring i Europa vil det næppe få skovlen under problemet med working poor.

Hvor er EU-Kommissionens dokumentation? 

For det er i mange af de 22 EU-lande med lovbestemte mindstelønninger, hvor problemet med working poor er størst. Lønningerne er derimod generelt set højest i Norden, hvor arbejdsmarkedsmodellerne minder om vores danske. Det er tankevækkende i lyset af, at EU-Kommissionen nu har taget hul på den proces, der skal føre til et konkret forslag om en lovbestemt EU-mindsteløn.

Det er ikke til at opstøve en eneste kilde i deres dokument, som kan fungere som belæg for disse påstande

Den 14. januar satte de nemlig en høringsproces i gang for at afdække behovet for en sådan mindsteløn. I høringsdokumentet kommer EU-Kommissionen med flere påstande om fordelene ved mindstelønninger - bl.a. at de  “mindsker arbejderfattigdom”, “fremmer ligestilling”, “styrker incitamentet til at arbejde”, “øger produktiviteten” og “understøtter efterspørgsel”. Det lyder ganske vist tillokkende, men det er ikke til at opstøve en eneste kilde i deres dokument, som kan fungere som belæg for disse påstande.

Det er problematisk, at man i et høringsdokument så entydigt sætter forslaget om mindstelønninger i centrum. Især fordi EU-Kommissionen ikke har ulejliget sig med at oplyse om effekten af mindstelønninger i sammenligning med effekten af andre tiltag - såsom en styrkelse af sociale dialog på det europæiske arbejdsmarked og understøttelse af kollektive forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

Pas på myterne 

Derfor har jeg sendt et hastebrev til EU-Kommissionen for at få deres kilder og dokumentation frem i lyset. For debatten om en lovbestemt EU-mindsteløn er for vigtig til at hvile på udokumenterede påstand. Hvis mindsteløn er det mirakelmiddel, Kommissionen påstår, vil jeg gerne se deres eksempler.

Derfor vil jeg have nuancerne og mellemregningerne frem i lyset

Mindsteløn kan nemlig sagtens være en god ide for nogle af Europas økonomier. Men hvis ikke vi tager diskussionen på et evidensbaseret grundlag, så er jeg bange for, at vi får skabt myter i den offentlige debat. Derfor vil jeg have nuancerne og mellemregningerne frem i lyset, så vi kan måle og veje forskellige løsninger og værktøjer i forhold til hinanden. Det skylder vi hinanden, men det skylder vi også de alt for mange europæiske lønmodtager, som i dag lever af alt for lidt.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nej derfor er den nye mindsteløn på transport også uden virkning!

Dels er der jo den problematik, at en EU-fastsat mindsteløn næsten pr. automatik bliver en maksimumsløn, og dermed er en bombe under vort hjemlige overenskomstsystem, dels er det illusorisk, at den vil blive overholdt i de lande, der kunne have behov for en lovbefalet mindsteløn. Et sådant lovindgreb fra EU kan også virke som sabotage af det hjemlige medlemskab af fagforeninger, der jo for os har virket som et bolværk mod sådanne uorganiserede tilstande, der rider et sådant land som Frankrig som en mare. Hvis man vil have er velfungerende samfund, er det en forudsætning, at den enkelte føler sig som medlem af samfundet, og som tager sin del af ansvaret for at samfundet fungerer. Dette mindstelønsforslag er skræddersyet til samfund, der i forvejen ikke fungerer, hvilke der jo er nogle af i EU. Dette forslag er endnu et argument for at se kritisk på Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union.