Pædagog: Stop reformsnakken og genstart samtalen om folkeskolen

Lad os stoppe for- og imod reformsnakken og i stedet starte en målrettet dialog om hvad vi VIL med folkeskolen.
For eller imod folkeskolereformen?

Det spørgsmål har domineret debatten siden den berygtede reform af folkeskolen i 2013. Men skal vi have en bedre skole må vi stoppe for-eller-imod-retorikken og begynde at samtale om løsninger i stedet.

Her et halvt år efter glæder sig han stadig hver dag til at komme i skole

I august havde min søn sin første skoledag. Det var en skøn dag. Både forældre og børn var spændte og fulde af forventninger. Min søn Niels sagde til mig, at han havde sommerfugle i maven. Og da dagen var slut glædede han sig til at komme igen.

Den første dag gik rigtigt godt. Og her et halvt år efter er det stadig godt og han glæder sig stadig hver dag til at komme i skole. Det er takket være de dygtige lærere og pædagoger, at min søn glad for at komme af sted og hver dag oplever spændende og lærerige ting.

Reformsnakken låser debatten

Det der bedrøver mig mest ved folkeskolen er hvordan vi taler om den. Helt konkret den politiske debat omkring den. For vel kan jeg se at ressourcerne er knappe og at der i SFO’en er alt for få pædagoger til de mange børn.  

Men debatten er uhjælpeligt fastlåst i for-eller-imod folkeskolereformen. Selv her mere end et halvt årti efter den udskældte reform synes for-eller-imod-retorikken fortsat at dominere, når folkets skole skal debatteres.

Men debatten er uhjælpeligt fastlåst i for-eller-imod folkeskolereformen

Det billede blev jeg bekræftet i, da jeg så Debatten på DR2 for nylig, hvor netop emnet var folkeskolen. Men debatten kom ikke meget videre end udsagn som ”Rul reformen tilbage” eller ”hold fast i reformen”. Reformsnakken låser debatten og det er umuligt at komme ned i essensen omkring, hvilke udfordringer og løsninger, vi skal finde i vores fælles folkeskole.

Det første problem med den reformdominerede folkeskoledebat er, at debattørerne end ikke er enige om hvilken reform eller begivenhed de henviser til, når de kommer med deres for-eller-imod udsagn:

 

Hvordan ruller man overhovedet reformen tilbage?

Nogen henviser til indførelsen af ”inklusion” i folkeskolen, som slet ikke var en del af den berygtede folkeskolereform fra 2013. Men inklusionsbegrebet har ganske rigtigt resulteret i, at børn med svære diagnoser er blevet placeret og overladt til sig selv i almene klasser, med kun meget lidt støtte.

Nogen taler om det faktum, at lærerne blev tromlet i overenskomstforhandlingerne og at deres arbejdstidsaftale blev afløst af den famøse lov 409, der gav lærerne mindre forberedelsestid og mere tid i klasselokalerne.

Så hvad betyder det at ”rulle reformen tilbage”?

Mens andre henviser til den egentlige reform fra 2013, der var et sandt kludetæppe af mange forskellige tiltag f.eks.:

- Flere timer i udvalgte fag som dansk, matematik, idræt og musik.

- Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse.

- Indførelse af understøttende undervisning, som skulle give mere bevægelse, faglig fordybelse og variation i skoledagen.  

- Åbenskole, hvor skolerne i højere grad skulle åbne sig for det omgivende samfund.

- Og den bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne.

https://www.facebook.com/34290022401/posts/10157972341177402/?d=n

Så hvad betyder det at ”rulle reformen tilbage” i den sammenhæng?   

Er det at stoppe med at hjælpe børn med særlige behov i almene klasser og sende dem hurtigere i specialklasser? Er det løsningen for hele folkeskolen, at vi får landet en arbejdstidsaftale med lærerne ved den næste overenskomst? Eller skal vi stoppe med at lære børn i 1. klasse engelsk?

For eller imod retorikken blokerer

For eller imod retorikken blokerer for, at vi kan have en debat om folkeskolen, hvor vi kan nærme os hinanden og finde gangbare løsninger, til glæde for både børn og voksne i skolen.

Hvis du vil forkorte skoledagen, så fortæl hvilket fag du vil skære i

Skoledebatten fordrer nuancer. Så hvis du vil forkorte skoledagen, så fortæl hvilket fag du vil skære i – men husk så også at tage stilling til hvad det vil få af betydning for fritidstilbuddet.

Lad os stoppe for- og imod reformsnakken og i stedet starte en målrettet dialog om hvad vi VIL med folkeskolen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Helt enig, nu må vi skille os af med de gamle uduelige folkeskolelærere som ikke forstår hvad det vil sige at være en del af arbejdsmarkedet!
Siden den reform har folkeskolelærere og deres fagforening jo ikke gjort andet end at modarbejde!
Ud med problemerne, og start på en frisk!

Fald død om!

Bob Bob Bob;-)
Sådan en usympatisk venstreorienteret Paludan type!

Næh, jeg vil nu snarere mene, at det hele vejen igennem stadigt lykkes med bravour at skjule det egentlige formål med skolen: At opbevare børnene, mens far og mor er på arbejde, og, ikke mindst, at forhindre dem i at lave ulykker eller få forkerte idéer, mens forældrene er på arbejde. Men realiteterne er jo, at det, at et barn skal sidde stille på sin hale i seks stive klokketimer er konciperet af en middelsvært psykopatisk hjerne. Der var, i børnenes interesse, brug for at gentænke børnenes tilværelse, helt forfra. Men her kommer den politiske idédræber ind fra højre med meddelesen om, at det er der ikke penge til. Og så er den diskussion afsluttet, længe inden, at den er kommet i gang. Men når man konstaterer, hvor stor en rolle barndommen spiller i den enkeltes hele liv, er skolevæsnet fuldbyrdelse af en grotesk forbrydelse, hvis baggrund er en totalt forfejlet menneskeopfattelse, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes FUNKTION som samfundsborger. Vi står i virkeligheden med den kommunistiske idé om samfundsborgeren som samfundets ejendom, og glemmer helt at den enkelte faktisk er sin egen og ikke nogens. Netop i dag spiller de kreative aktiviteter hos selvstændige mennesker en nøglerolle, men det forhold er alle skolepolitikere fuldstændigt døve overfor. De ved, at det, de brede lag efterspørger, er sikker opbevaring af børnene. Dette sætter så i relief det forhold, at de fleste mennesker ingen idé har med at sætte børn i verden, andet end at perpetuere hele begrædeligheden i det uendelige. Børneavl er indiskutabelt egoisme, i snæver forening med snæversyn, i tolvte potens.