’Instagram-valget’ i Irland udstiller en katastrofal boligpolitik

Irsk valg sender en klar advarsel til København. Det blev yngre menneskers manglende udsigt til en privat bolig skabte, der afgjorde valget.
Valget i Irland tidligere på måneden er blevet kaldt ’Instagram-valget’. Når det lykkedes partiet Sinn Féin at øge deres stemmeprocent i opinionsmålingerne fra 14 til 25 procent på få uger, skyldes det nemlig bl.a. unge vælgeres talrige delinger på de sociale medier. Men valget kan også, med et lidt mere kedeligt udtryk, kaldes for ’boligvalget’.

I dag er det næsten umuligt for dem at komme ind på det private boligmarked

For det var især yngre menneskers manglende udsigt til en privat bolig, der blev udslagsgivende resultatet. Omkring en tredjedel af de 18-34-årige i Dublin endte med give Sinn Féin deres stemme, fordi de lovede en helt ny boligpolitik.

I Irland var det tidligere normen for middelklassefamilier at bo i eget hus med 3-4 soveværelser. I dag er det næsten umuligt for dem at komme ind på det private boligmarked, og også huslejerne i hovedstadens lejeboliger er så uoverkommelige, at man selv med to gode stillinger kan have svært ved at få  privatøkonomien til at hænge sammen.

Irsk regering lod stå til

Når man dertil skal lægge, at der ikke findes et fuldt dækkende system af børneinstitutioner, og at sundhedssystemet er det dårligst fungerende i Nordeuropa, var det oplagt, at det blev et velfærdsvalg.

At klimakrisen, som er et spørgsmål, der engagerer unge menneske andre dele af Europa, lå nederst på den politiske prioritetsliste, kan til gengæld tyde på, at Irland vedbliver med at være et ’unormalt’ land, når det gælder politik. Og det på trods af, at Irland nu for første gang i historien har fået et stort venstrefløjsparti.  

Irland nu for første gang i historien har fået et stort venstrefløjsparti

Årsagen skal findes i den paradoksale situation, Irland befinder sig i. De økonomiske nøgletal viser, at økonomien boomer, og at Irland er et velhavende samfund. Alligevel er hjemløsheden høj, livskvaliteten i store grupper lav, og de offentlige institutioners tjenesteydelser – især inden for sundhed – forbavsende ringe. Hvordan er det kommet dertil?

Baggrunden er finanssammenbruddet i 2008. Det skyldtes især opbygningen af en boligboble på grund af ukontrolleret privat spekulation. Den daværende regering ledet af partiet Fianna Fáil, et af Irlands to store midterpartier, valgte at redde bankerne fra at blive knust af den enorme gæld, de pludselig stod med.

Men i stedet for at gøre noget grundlæggende ved selve systemet og indføre en bedre planlægning, gjorde Fianna Fails afløser ved roret, det afgående Fine Gael, at lade tingene fortsætte som hidtil.

Rigmands-reservat

I dag er der igen masser af byggeaktivitet i Dublin. Når man ser ud over byen, rejser der sig høje byggekraner til alle sider.  Det er dog ikke boliger, der skyder op, men hoteller, kontorbygninger og kollegier til studerende, især til de mange udenlandske, som man regner med at få til landet nu, hvor Storbritannien lukker af for europæiske studerende.

Dublin er med andre ord blevet de riges reservat

Bag byggerierne står store investeringsfirmaer – mange af dem udenlandske – som nyder godt af massive skattefradrag. Og de renoverede boliger, de efterlader sig, bliver solgt til priser, ingen gennemsnitslig familie nogensinde vil få råd til. Dublin er med andre ord blevet de riges reservat. Den er et eksempel på, hvordan København kunne komme til at se ud om føje år, hvis der ikke var blevet grebet ind mod de store danske og udenlandske investeringsfirmaer.

Politisk svigt

Der er tale om et enorm svigt fra både regeringens og bystyrets side. Allerede under de eksisterende planlægnings- og udviklingslove har det nemlig været muligt for de lokale myndigheder at gennemtvinge opkøb af land til opførelse af boliger – offentlige såvel som private – i ”områder med behov for fysisk, social eller økonomisk genopbygning”.

Men både bystyret og regeringen har overladt det til markedet selv at regulere boligområdet. Det har vist sig at få katastrofale følger.

Både bystyret og regeringen har overladt det til markedet selv at regulere boligområdet

Og det har nu skabt en helt ny politisk geografi i Irland.  

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Michael Böss er historiker, samfundsforsker, forfatter og debattør. Han er dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet med forskningsspeciale i national identitetshistorie, nationalisme samt irsk og canadisk historie.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vigtigt eksempel på at markedsstyret vækst ikke er lig med velfærd. Irland skabte boomet i ejendomspriser ved før finanskrisen bl.a. at tillade afdragsfri lån med 100 års løbetid. Det skabte en kæmpe gældsboble som kostede de irske skatteydere en kæmperegning da de private banker blev reddet af staten under finanskrisen. Det var også i Irland Danske bank tabte rigtig mange penge som nødvendiggjorde den danske stats kautionering for bankens lån. Det var astronomiske beløb der kunne have væltet statens økonomi. Vi mangler stadig at rydde op efter sidste finanskrise og den totalt oppustede finanssektor vil uundgåeligt før eller siden kaste os ud i en endnu dybere krise. Opfordringerne i Ceveas antologi -I orkanens øje- er her 10 år efter lige relevante.
https://cevea.dk/filer/old/010210rapport_i_orkanens_oeje_erfaringer_fra_...

Annonce