“Den pågældende virksomhed var ikke medlem hos os, da den beskrevne episode angiveligt fandt sted. Vi har noteret os, at virksomhedens politik er, at medarbejderne “kan være medlem af den fagforening, som de har lyst til",” siger direktør hos GLS-A, Jens Bjørn Poulsen, til Netavisen Pio.
som indebærer, at medarbejderne naturligvis har lov til at være medlem af faglige organisationer
“Fra GLS-A’s side er vi fuldt ud opmærksomme på, at vi har en lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet - og i øvrigt også en hovedaftale - som indebærer, at medarbejderne naturligvis har lov til at være medlem af faglige organisationer. De må være medlem, hvor de har lyst - eller lade være at være medlem,” uddyber Jens Bjørn Poulsen.
Og derfor er tvang over for ansatte forkert?
“Der er en foreningsfrihedslov i Danmark, og der er også regler i Hovedaftalen, som giver medarbejderne ret til at være medlem af faglige organisationer. Og det respekterer vi i GLS-A.”
Sådan vil det være, hvis man er medlem af GLS-A?
Foreningsfrihedsloven gælder alle arbejdsgivere og i alle forhold her i samfundet
“Foreningsfrihedsloven gælder alle arbejdsgivere og i alle forhold her i samfundet. Der er så yderligere en Hovedaftale på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiverne anerkender medarbejdernes ret til at organisere sig," understreger Jens Bjørn Poulsen.
Mælke-giganten Hejrskov Mælk Aps mellem Esbjerg og Kolding, der årligt omsætter for 100 millioner kroner, fyrede sidste år en rumænsk medarbejder, Florin Porosnicu,fordi han havde meldt sig ind i fagforbundet 3F.
Det dokumenterer en båndoptagelse, som Fagbladet 3F har offentliggjort.
Kommentarer
Godt at selv totalt liberalistiske arbejdsgivere forsvarer 3F
Har du nogensinde hørt talemåden: sammenhold gør stærk?