For at undgå at udsætte landets folkeskoleelever for nationale test, som alligevel ikke giver et præcist indtryk af elevernes dygtighed, bliver det nu gjort frivilligt for hovedparten af landets folkeskoler, om de vil gennemføre de nationale test. De 20 procent dårligst præsterende skoler skal dog fortsat gennemføre nationale test.

Det er resultatet af en aftale som kom i hus efter flere dages forhandlinger i Børne- og Undervisningsministeriet. En aftale som blev præsenteret fredag morgen.

”De nationale test har vist sig at være for usikre på elevniveau. Elever og forældre skal føle sig sikre på de tilbagemeldinger, de får. Derfor er det fornuftigt at give skolerne frihed til ikke at gennemføre dem i år, og sammen udvikle et mere sikkert evaluerings- og bedømmelsessystem, som folk kan stole på,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

De nationale test har vist sig at være for usikre på elevniveau.

Det er partierne bag folkeskoleforliget – Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance – der har lavet aftalen.

Ændringen af de nationale test kommer efter at en evaluering fra VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, viste at resultaterne af de nationale test er relativt usikre på elevniveau.

De nationale test kan dog stadig bruges til at sige noget om den faglige udvikling i folkeskolen overordnet set.

Venstre: Godt at test fastholdes

Hos oppositionspartiet Venstre er der tilfredshed med aftalen, som betyder at de nationale test vil fortsætte:

”Vi har landet en god aftale, der både laver midlertidige ændringer i de nuværende nationale test, så de bliver bedre, men også en aftale, der slår fast, at vi fremover skal have et nationalt test- og evalueringssystem. Systemet skal dels bruges som styringsredskab, dels som pædagogisk værktøj og også til at måle den enkelte elevs faglige udvikling. På den måde sikrer vi, at ingen elever overses og dermed ikke får den faglige hjælp, som de har behov for, ” siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Systemet skal dels bruges som styringsredskab, dels som pædagogisk værktøj og også til at måle den enkelte elevs faglige udvikling.

De nationale test blev indført i skoleåret 2006-07 og betyder, at eleverne testes i dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, i matematik i 3. og 6. klasse og endelig i fysik/kemi i 8. klasse.

Frem til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem er klar om tre til fem år, vil der være en overgangsordning:

For skoleåret 2019/2020 gælder, at skolerne får mulighed for ikke at gennemføre de nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin.

For skoleåret 2020/2021 og frem til et nyt system er udviklet, gennemfører Børne- og Undervisningsministeriet mindre forbedringer af det eksisterende testsystem.

De obligatoriske nationale test - det vil sige ikke stikprøvebaseret, men heldækkende som i dag - gennemføres fra dette skoleår, og frem til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Forbedringerne skal gøre testene mere retvisende på elevniveau.