Mette Frederiksen: Ny voldtægtslov vil basere sig på samtykke

Statsministeren understreger, at en ny voldtægtslovgivning skal basere sig på samtykke.
Når regeringen i nær fremtid fremsætter et lovforslag om en ny voldtægtslovgivning, vil loven basere sig på samtykke.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast under spørgetimen i Folketinget tirsdag.

“Alle os, som har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse,” sagde Mette Frederiksen.

For statsministeren er spørgsmålet simpelt:

Er der tvivl, er der er noget galt

“For mig er det ret simpelt. Selvom alt juridisk er ret kompliceret. Så er det simpelt. Sex skal være hundrede procent frivilligt. Ikke hver gang, men hver eneste gang. Er der tvivl, er der er noget galt.”

Mette Frederiksen bekræftede under spørgetimen, at regeringens kommende lovforslag om voldtægt vil basere sig på samtykke - som aftalt i forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet og dets tre støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten:

“Den nærmere udformning vil vi nu drøfte med partierne,” lød det fra Mette Frederiksen.

Vi skal passe bedre på voldtægtsofre

I sidste uge anbefalede Straffelovrådet ellers en ny voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed. Et udgangspunkt som blev kritiseret af støttepartierne.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, fastholdt eksempelvis, at en ny voldtægtslovgivning må baseres på samtykke:

“Enhedslisten har kæmpet for en samtykke-baseret voldtægts-lovgivning i årevis, og derfor er vi naturligvis glade for, at vi er et skridt nærmere en ny og bedre lov. Men vi er også bekymrede over, at ordet samtykke ikke er centralt i anbefalingerne fra et flertal af Straffelovrådet. Jeg vil faktisk gå så langt som at stille spørgsmålstegn ved, om intentionerne med samtykke-forslaget overhovedet bliver opfyldt med anbefalingerne fra straffelovrådet,” sagde Rosa Lund blandt andet.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, luftede lignende betænkeligheder.

Mette Frederiksen slog efter spørgetimen fast over for pressen, at S-regeringen - uanset Straffelovrådets anbefalinger - planlægger at fremsætte en ny voldtægtslov baseret på samtykke: 

Vi går efter en samtykkebaseret lovgivning, som vi også sagde i forståelsespapiret

“Vi går efter en samtykkebaseret lovgivning, som vi også sagde i forståelsespapiret. Det, jeg først og fremmest går efter, det er, at den virker. Og at vi passer bedre på voldtægtsofre og får flere afsagte domme.”

En melding, der vækker glæde hos støttepartierne, ikke mindst Enhedslisten:

"Tak for at understrege at omdrejningspunktet for den nye lov skal være samtykke. Vi glæder os til snakkene om hvordan det endelige lovforslag skal se ud," skriver partiets retsordfører Rosa Lund på Twitter.

placeholder

Straffelovrådets forslag er nu sendt i høring hos relevante organisationer og eksperter. Dernæst forhandler justitsminister Nick Hækkerup (S) med partierne om lovforslagets nærmere udformning.

at vi passer bedre på voldtægtsofre og får flere afsagte domme

Nick Hækkerup forventer at kunne fremsætte lovforslaget til april.

Det står der i forståelsespapiret

Det står der om ny voldtægtslovgivning i det såkaldte forståelsespapir, 'Retfærdig retning for Danmark', som blev aftalt 25. juni 2019 mellem Socialdemokratiet og de tre støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten:

“Sikre bedre ligestilling. En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder. En ny regering vil blandt andet på baggrund af Straffelovsrådets anbefalinger hvad angår muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse tage initiativ til lovgivning.”

Om forståelsespapiret: Regeringen har indgået aftaler med sine støttepartier om rammerne for en ny regering. Rammerne er formuleret i et forståelsespapir.

 Kilde: Statsministeriet

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce