Annonce

Ny måling: Pæn fremgang til Socialdemokratiet og Nye Borgerlige

Socialdemokratiet cementerer sin position som landets største parti i ny måling. Nye Borgerlige står til en fordobling.
De seneste ugers ballade omkring forhandlingerne en ny udligningsreform, hvor Socialdemokratiet er blevet beskyldt for at gemme beregninger, har udsendt forkerte beregninger, er blevet taget i at lave angrebsplaner mod Venstre og meget mere, har umiddelbart ikke sat sig i meningsmålingerne.

Socialdemokratiet står til pæn fremgang og der er solid opbakning til den røde blok.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Ifølge den står Socialdemokratiet til at få 27,7 procent af stemmerne.

Det er 1,8 procentpoint mere end de 25,9 procent, som partiet fik ved folketingsvalget i juni sidste år.

Fremgangen giver tre ekstra mandater til Socialdemokratiet, så partiet vil får 51.

Alternativet rammer spærregrænsen

Venstre går til gengæld 0,9 procent og et mandat tilbage til 42, hvilket betyder, at der er ni mandater mellem Socialdemokratiet og Venstre i kampen om at være det største parti.

Målingen viser også, at al uroen i Alternativet har sat sig i vælgerne. Partiet står til 2 procent, hvilket akkurat bringer dem over spærregrænsen.

For de øvrige støttepartier er situationen uændret i forhold til valget, bortset fra at der rykker et mandat fra SF til Enhedslisten.

Samlet set kan den røde blok mønstre et solidt flertal med 98 mandater mod den blå oppositions 77 mandater.

Nye Borgerlige vinder frem

På højrefløjen er der fortsat tilbagegang til både Liberal Alliance, som med 1,8 procent af stemmerne, ligger lige under spærregrænsen, og til Dansk Folkeparti, som står til 8 procent, 0,7 procent under valgresultatet.

To partier i den borgerlige blok står til fremgang.

Det ene er Nye Borgerlige, som står til at få 4,1 procent, hvilket er næsten en fordobling i forhold til valgresultatet. Det vil give tre mandater mere til Pernille Vermund og hendes partifæller.

Også Søren Pape og De Konservative står til en lille fremgang på 0,7 procentpoint, hvilket vil lægge et enkelt mandat til de 12 som partiet fik ved valget.

Hverken Stram Kurs (1,8 procent) eller Klaus Riskær Pedersens parti, der nu hedder Borgerlisten, (0,3 procent) står til at komme ind.

Målingen er lavet på baggrund af i alt 1.602 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

Den maksimale usikkerhed på de overordnede resultater er +/÷ 2,4 procentpoint. Interviewene er gennemført den 25. februar - 2. marts 2020.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

DU GJORDE DET GODT I DAG METTE FREDERIKSEN TIL PRESSEMØDET I SPEJLSALEN PÅ CHRISTIANSBORG. TAK fordi du fik sagt mange rigtige ord til folket. Det er nemlig på høje tid at en stor gruppe borgere får fortalt at COVID 19 er en ALVORLIG virus. METTE FREDERIKSEN du trådte bare i karakter i dag. TAK for det. Det ser lovende ud for landet.

Det gør jo heller ikke noget, at de to nævnte kvinder er pæne at kigge på. I gamle dage, i Osvald Helmuths tid, sang han jo om, at Per Hækkerup lignede ”en sæk cement”. Politikere dengang var jo ikke ligefrem sylfider. I dag, med billedmedierne og de auditive medier, er det nok et must, dels at politikerne er yngre, hvilket klart er et fremskridt, da de jo så har en fremtid at tænke på, i stedet for at stå med det ene ben i graven, dels at de er til at holde ud at se på og høre på. Faktisk er jeg imponeret over visse folketingsdebatter, hvor man går seriøst til opgaverne og holder sig fra utidige retoriske tricks. Jeg er bekendt med, at udenlandske politikere er imponerede over, hvor seriøst danske politikere debatterer, når de besøger det danske Folketing, og sommetider udtrykker et savn efter dette i deres hjemlige parlamentariske forsamlinger. Her burde man gør opmærksom på de mange valgtekniske brøstfældigheder, mange udenlandske parlamenter lider under. Udlandet kunne lære meget af Danmarks måde at gøre det på, hvis de ville.