I går langede Jens Rohde, i Netavisen Pio og Altinget, ud efter ud efter danske organisationer, der skal ”komme ind i kampen for den europæiske arbejder” og dermed være medspiller på at indføre en lovbestemt mindsteløn i EU.

Her skyder Rohde så langt forbi målet som man næsten kan

Vi må forstå ud fra citaterne, at det sagtens kan lade sig gøre at indføre en EU-mindsteløn uden at skade den danske model – det ”handler bare om lovkvalitet”. Her skyder Rohde så langt forbi målet som man næsten kan. Det her indlæg bliver måske lidt nørdet, men denne her sag er altså alt, alt for vigtig til bare at være baseret på mavefornemmelser.

Lovgrundlaget viser tydeligt at Rohde tager fejl

Først og fremmest, så er arbejdsmarkedets organisationer i den grad solidariske med kollegaer i andre lande. Danske fagforeninger bruger mange ressourcer på at hjælpe med at lave overenskomster, opbygge fagforeninger og understøtte arbejdet for helt almindelige lønmodtagere i resten af Europa og verden. Vi mener nemlig, det er vigtigt selv at gå forrest for at løse nogle af de problemer, vi ser i andre lande. Så hver gang en dansk politiker eller meningsdanner kalder os usolidariske, har jeg derfor skuffede medlemmer i telefonrøret og over mailen – for det stempel er simpelthen ikke rimeligt.

Vi mener nemlig, det er vigtigt selv at gå forrest for at løse nogle af de problemer, vi ser i andre lande

Jens Rohde antager videre, at det kan lade sig gøre at indføre en EU-mindsteløn med hjemmel i EU-traktatens artikel 153, og at vi konstruktivt skal indgå i dialog og derfor underforstået indgå en række kompromisser. Her er der grund til lige at tænke sig om en ekstra gang. Artiklens stykke 5 lyder sådan her: ”Denne bestemmelse gælder ikke for lønforhold”.

Man skulle mene, at det at lovgive om mindsteløn er at lovgive om lønforhold. Det giver lidt sig selv. Ovenikøbet er der også en stor bunke EU-domme, som alle peger i retning af, at en EU-mindsteløn ikke kan indføres med artikel 153. Matzak, Dellas, Impact, Bruno, Del Cerro Alonso. Det er alle EU-domme, som er soleklare, og som endnu engang viser, at de højtflyvende idéer om mindsteløn er en omgang skåltaler uden juridisk substans.

Lyt nu til forskerne! 

Derfor bør sagen i første omgang være let for de danske beslutningstagere. Hvis Europa-Kommissionen spiller ud med et forslag, skal det i første omgang pandes ned med juridiske argumenter. Er man i tvivl, skal man blot lytte til arbejdsmarkedsforsker, Jens Arnholz, og professor dr.jur, Jens Kristiansen, der begge bringer gode argumenter til bordet i artiklen på Netavisen Pio.

Politiske løfter, som den nye kommissær forsøger at lokke os med, tæller på ingen måde...

Den suverænt farligste vej vil være at begynde at indgå kompromiser og underminere den garanti for den danske model, vi faktisk har i artikel 153. Politiske løfter, som den nye kommissær forsøger at lokke os med, tæller på ingen måde lige så meget som den konkrete lovtekst.

Samtidig er det stærkt tvivlsomt, om den foreslåede model kan lade sig gøre. Altså en model, hvor vi indfører lovgivning om mindsteløn for nogle lande og holder andre lande som Danmark fri for mindsteløn. Vi hører i hvert fald ikke Europa-Kommissionen pippe om det så meget længere. Nok fordi heller ikke de kan finde ud af, hvordan det i praksis skulle skrues sammen. Det øjeblik, hvor en vandrende arbejdstager fra for eksempel Polen kommer til Danmark og arbejder – kan pågældende så påkalde sig retten til en lovbestemt mindsteløn af hensyn til ligebehandling med sine landsmænd?

Vil EU-domstolen dømme efter kommissær Schmitts højtflyvende politiske garantier eller i stedet søge stadig ensretning, som blandt andre professor dr.jur., Jens Kristiansen, har påpeget? Vil det gå ligesom på Arbejdstidsdirektivet, hvor Danmark blev lovet respekt for vores model, men hvor Europa-Kommissionen flere år efter vedtagelsen kom snigende og hældte garantien ned ad brættet for at ensrette på tværs af EU-landene?

Opfordring til Rohde

Det må forhåbentlig gøre et vist indtryk på Jens Rohde, at alle juridiske eksperter og alle danske organisationer på arbejdsmarkedet står sammen på denne vigtige sag. Ja, altså bortset lige fra de gule fagforeninger, som allerede har været ude at gnide sig i hænderne oven på mindstelønsforslaget. Hvis det virkelig er så let at skrue et lovforslag sammen, så må tilhængerne af en EU-mindsteløn altså snart komme ud af busken: Vis os da endelig jeres bud på en holdbar juridisk tekst. Hvis det er så nemt, og vi andre tager så meget fejl, så må I da vise os, hvor vi tager fejl.

Hvis det er så nemt, og vi andre tager så meget fejl, så må I da vise os, hvor vi tager fejl

I Dansk Metal er vi store tilhængere af EU, fordi EU er med til at sikre tusinder af arbejdspladser til danskerne. EU har mange succeser som handelsaftaler, det indre marked og en ambitiøs arbejdsmiljølovgivning. Men EU kan og skal ikke bestemme over vores løn.

Derfor en klar opfordring til danske beslutningstagere. Stå nu fast i afvisningen af en mindsteløn ved lov. Lyt til eksperterne, et samlet Organisationsdanmark og arbejdsmarkedets parter. Mavefornemmelser kan og skal ikke bruges på noget så vigtigt.

Mavefornemmelser kan og skal ikke bruges på noget så vigtigt