Annonce

Også løn­kompensation til ansatte i hotel- og restaurations­branchen

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udvider aftalen om lønkompensation
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udvider nu aftalen om lønkompensation til lønmodtagere, sådan at aftalen også kommer til at omfatte hotel- og restaurationsbranchen, som er særlig hårdt ramt af corona-krisen.

Regeringen offentliggjorde søndag en historisk trepartsaftale, der indebærer at staten dækker lønkompensation på mellem 75 til 90 procent af den løn hjemsendte medarbejdere normalt får. Til gengæld for den generøse statslige lønkompensation lover arbejdsgiverne ikke at fyre de medarbejdere, som må sendes hjem på grund af corona-krisen.

“Vi justerer ordningen så også de ansatte på hoteller og restauranter kan få op til 90 procents kompensation,” siger erhvervsminister Simon Kollerup til TV 2.

For funktionærer er der et kompensations-loft på 23.000 kroner, mens kompensations-loftet for timelønnede er på 26.000 kroner.

Ordningen gælder i tre måneder med tilbagevirkende kraft fra 9. marts til 9. juni i år.

Horesta: Kan redde tusindvis af arbejdspladser 

Hos Dansk Erhverv modtages nyheden med kyshånd:

Det er en rigtig god nyhed, at aftalen om lønkompensation nu bliver endnu bedre

“Det er en rigtig god nyhed, at aftalen om lønkompensation nu bliver endnu bedre. Mere fleksibilitet og bedre dækning har været efterspurgt af Dansk Erhverv. Det handler om at sikre virksomheder og arbejdspladser,” skriver direktør hos Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen på Twitter.

placeholder

 

Hos Horesta - brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet - er man om muligt endnu mere begejstrede. Her mener man, at justeringen vil betyde, at “tusindvis af arbejdspladser” reddes:

Det betyder redning af tusindvis af arbejdspladser

“Kæmpe tak og ros på turisterhvervets vegne for at justere aftalen om lønkompensation, så også det erhverv, som har allermest brug for ordningen kan benytte den. Det betyder redning af tusindvis af arbejdspladser,” skriver brancheorganisationens direktør, Katja K. Østergaard på Twitter.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet