Topøkonomer på stribe: Slip tøjlerne og brug den aktive økonomiske politik

Corona-krisen vil sætte dybe sår i vores økonomi, hvis vi ikke løsner grebet og føre en lempelig finanspolitik, påpeger en række tidligere vismænd.
Det kræver en helt anden medicin, end den vi brugte ved sidste finanskrise, hvis corona-krisen ikke skal trækker lange, mørke skygger i dansk økonomi, vækst og beskæftigelse i de kommende år.

Det mener en række topøkonomer, heriblandt flere af de tidligere økonomiske overvismænd.

Ellers kan vi imødese en dyb og langvarig krise

Tilbageholdenhed og forsigtighed er svaret, når det handler om at begrænse spredningen af virussen, men når det kommer til den økonomiske politik skal politikerne gå aktivt og rundhåndet til værks, lyder det fra eksperterne.

“Coronakrisen er i høj grad ukendt økonomisk territorium. Så ud fra et forsigtighedshensyn er det afgørende, at tilstrækkeligt kraftige våben trækkes frem fra det økonomiske arsenal,” skriver seks topøkonomer i en fælles kronik i Berlingske onsdag.

Målet er at sikre, at hele det danske produktionsapparat er klar til brug, når forbrugerne igen handler normalt

Step 1: Stop snebolden

I første omgang handler det, ifølge økonomerne, om at sikre, at de danske virksomheder - store som små - stadig står der, når vi alle sammen bliver lukket fri af den kollektive corona-karantæne, og vi igen kan gå i butikker, til frisøren og får lyst til planlægge sommerferien.

“Målet er at sikre, at hele det danske produktionsapparat er klar til brug, når forbrugerne igen handler normalt. Dvs. at virksomhederne ikke må gå konkurs, de skal stadig have deres medarbejdere og passende varelagre. Ellers kan vi imødese en dyb og langvarig krise,” skriver økonomerne i Berlingske.

Hvis massefyringerne rammer, vil det skabe en sneboldeffekt

Det er netop det, som trepartsaftalen og de historiske store økonomiske hjælpepakker, som et samlet Folketing i nat blev enig om, forsøger at sikre.

Ud over at produktionsapparatet skal stå klar, så er det også afgørende, at der står folk med fast arbejde og en ordentlig indtjening klar til at købe, når sommeren kommer og krisen letter. Hvis massefyringerne rammer, vil det skabe en sneboldeffekt, der vil trække efterspørgsel ud af økonomien og andre erhverv med ned i faldet.
 

Step 2: Stimulerer efterspørgsel

Så langt, så godt.

Her er recepten en ekspansiv finanspolitik

Men på den anden side af den aktuelle efterspørgsel-krise, må vi forvente et globalt økonomisk tilbageslag som følge af corona-krisen. Og her skal verdens magthavere - heriblandt den danske regering - være klar til at hive den store pengepung frem, løsne tøjlerne om rigets finanser og sætte snup i hjulene.

“Dette tilbageslag vil formentlig ligne kriser, som vi kender dem: Her er recepten en ekspansiv finanspolitik, der stimulerer efterspørgslen, helst koordineret på europæisk plan,” lyder eksperternes anbefaling i Berlingske.

Han understreger, at Danmark har “rigeligt på kistebunden”

Den statsfinansierede økonomiske kickstarter, kan tage sig ud på mange måder. Vigtigst er det, at politikerne ikke ser passivt til, og bilder sig ind at markedet klarer det hele, når først virussen er gået i dvale: 

“Hvor meget og hvordan finanspolitikken så i praksis skal udformes er så den næste diskussion – f.eks. om det skal ske via skattelettelser, offentlige investeringer eller begge dele?,” skriver cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, på Finans.dk.

Han understreger, at Danmark har “rigeligt på kistebunden” til at kæmpe mod en selvforstærkende lavkonjunktur, med de redskaber, som han kalder for “god gammeldags keynesiansk konjunkturmodløbende finanspolitik”.

Stærke offentlige finanser giver os mulighed for at låne til en meget lav rente

Topøkonomerne er over en bred kam enige om, at Danmark står bedre end mange andre lande. Stærke offentlige finanser giver os mulighed for at låne til en meget lav rente.

“Der er således økonomisk mulighed for at føre en aktiv økonomisk politik – hvis ikke det skal ske nu, er det svært at se, hvornår man ellers skal gøre det,” skriver de to tidligere overvismænd, Michael Svarer og Torben M. Andersen, i et indlæg på Finans.dk. 
 

Forhindring forude: Budgetlovens spændetrøje

Cheføkonom i HK, Ole Just, er fuldstændig enig i, at en aktiv penge- og finanspolitik er medicinen mod den gift som coronavirussens udgør for vores økonomi. I et indlæg i Finans.dk stiller han dog et meget stort spørgsmålstegn ved, om vi har rammer, der tillader, at staterne udskriver den medicin, som der bliver brug for.  

“Centralbankernes manøvrerum bliver mindre i takt med, at renterne nærmer sig nul. Den høje statsgæld i flere af de store økonomier lægger bånd på finanspolitikken. Det samme gør euro-områdets budgetregler,” skriver han.

Så selvom en høje statsgæld er heldigvis ikke et problem for Danmark, så kan budgetloven hurtigt gå hen og spænde ben

EU’s finanspagt - og den danske implementering af pagten, som kaldes budgetloven - holder nemlig EU-landene i en stram økonomisk spændetrøje, fordi den dikterer, hvor stort et strukturelt underskud staterne må have.

Så selvom en høje statsgæld er heldigvis ikke et problem for Danmark, så kan budgetloven hurtigt gå hen og spænde ben for en aktiv finanspolitik, påpeger Ole Just.

Ifølge eksperterne afhænger meget af altså af, hvor aktiv en finanspolitik, politikerne tør føre - og hvor meget EU er klar til bryde med sparekursen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad mener almindelige- eller bundøkonomer. Og hvad siger en socialdemokratisk økonomiprofessor som Christen Sørensen?

Efter at regeringen har anbefalet folketinget, at justere den hjælpe
pakke som blev vedtaget den 19 marts, af samtlige partier i folketinget,
har erhvervslivet reageret langt mere positiv, og langt flere virksomheder
har tilsluttet sig de tilbud, og sender deres ansatte hjem med løn.
Når samfundet har fået en sygdom, skal der stilles en diagnose, og der skal
udskrives en medicin, måske er den nye pakke den rigtige medicin.
Der skal uden tvivl pumpes købekraft ud, til den del af befolkningen, som
har de laveste indtægter, således at forbruget ikke falder drastisk.
Jeg vil mene, at dagpengene snart vil blive sat op til 25000 som 3 F
har anbefalet regeringen. Mit bud kan være ligeså godt som andres.

Annonce