Annonce

Corona-krisen viser, at løsarbejderne er på røven

Ligeså sjovt, hypet, moderne og fleksibelt livet som løsarbejder for Happy Helper kan være i højkonjunktur, ligeså forbandet kan det være, når økonomien vender.
Det er løftet om guld og grønne skove, der har lokket tusindvis af sydamerikanere til Danmark, som løsarbejdere.

Jobmulighederne hos Happy Helper og lignende virksomheder var endeløse, lønnen var skyhøj i sammenligning med deres kriseramte hjemlande og Working Holliday-ordningen gav en direkte smutvej til Danmark. Det var den perfekte løsning for tusindevis af argentinere og chilenere.

Det er løftet om guld og grønne skove, der har lokket tusindvis af sydamerikanere til Danmark

På samme måde var deres fleksible, uorganiserede og ukritiske arbejdskraft perfekt for Happy Helper, Wolt og andre platformsvirksomheder, som for alt i verden nægter det ansvar og de forpligtelser, som følger enhver arbejdsgiver.

Happy Helper og lignende virksomheder er ifølge eget udsagn mest bare en slags datingside, der formidler kontakter mellem mennesker.

Be your own bosss

Men nu klapper fælden og de udenlandske løsarbejdere mærker, hvad fleksibiliteten hos Happy Helper i virkeligheden betyder for dem. Den betyder ingen arbejde, ingen løn og ingen muligheder, når krisen kradser.

Nu klapper fælden og de udenlandske løsarbejdere mærker hvad fleksibiliteten hos Happy Helper i virkeligheden betyder

Lige så så flot som salgstalen om “be your own boss” lyder, når alt går godt, lige så ondt gør den, når krisen rammer.

Nu kan platformsmedarbejderne ikke få arbejde, de kan ikke betale husleje, de er ikke dagpengeberettigede, de kan ikke finde andre job, de har ikke råd til at rejse hjem og de har grundlæggende ingen muligheder. Det er netop konsekvensen af den fleksibilitet, som deres arbejdsgivere har tilbudt dem.

Jeg får en masse henvender fra folk, som er bange og græder

Som Andrés Gutiérrez, der i Danmark Working Holliday vis og har arbejdet for Happy Helper udtrykker det til Netavisen Pio: “Jeg får en masse henvender fra folk, som er bange og græder. Vi føler os ubeskyttet og glemt i denne her situation.”

Palle alene i verden 

De udenlandske arbejdere på landets platformsvirksomheder oplever nu pludselig, at Danmark at dyrt land, at huslejen er uoverskuelig og at hjælpen fra deres tidligere arbejdsgiver – der altså nægter at være arbejdsgivere – er ikke-eksisterende.

Fleksibiliteten for arbejdsgiverløs-platforms-medarbejder kan være super fed i en ulykkesfri højkonjunktur, men så snart økonomien svigter, så mærker man konsekvensen af at være ”Palle alene i verden”. Samtidig med at Happy Helper og company ikke skal tænke et sekund på dyre opsigelsesvarsler og aftrædelsesordninger.

Sikkerhed for Happy Helper er maksimal, mens sikkerheden for løsarbejderen er nul

Sikkerheden for Happy Helper er maksimal, mens sikkerheden for løsarbejderen er nul.

Derfor kalder en desperat løsarbejder som Andrés Gutiérrez da også helt forståeligt på hjælp fra den danske stat. De hypermoderne virksomheder, som har profiteret på deres arbejdskraft, stiller i hvert fald ikke op.

Værdien af et organiseret arbejdsmarked

Så sent som i sidste måned gik Berlingske ellers hårdt til angreb på den danske fagbevægelse, som blev beskyldt for at udgøre en trussel mod iværksætteri og øget velstand og for at spænde for de nye freelancere af hensyn til egne medlemstal.

Bagsiden af livet som løsarbejder viser sig når krisen kradser

Kritik af platformsvirksomheder var no-go ifølge Berlingske, men nu kommer en tilsvarende kritik altså fra platformsmedarbejderne selv.

Bagsiden af livet som løsarbejder viser sig, når krisen kradser. Det manglende arbejdsgiveransvar, det uorganiserede arbejdsmarked, de manglende arbejdstagerettigheder og det ikke at have en kontrakt, rammer hårdt. Det totale fleksibilitet er topdollar, når det går godt, men røvtur, når det går dårligt.  

Corona-krisen udstiller værdien af et organiseret arbejdsmarked og af ansvarlige arbejdsgivere - og viser ikke mindst ,hvem der betaler prisen, når arbejdsgivere vender fællesskabet ryggen.  

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tvivler meget på, at disse sydamerikanske løsarbejdere har opfattet rollen som "selvstændig" som mere tiltrækkende end et regulært ansættelsesforhold. De har bare ikke haft valget.

Tjah, jeg har i mange år været på en 3F-overenskomst; nu er jeg så på en FOA-overenskomst, hvilket jeg er godt tilfreds med. 😊