Danmark har siden 90’erne tabt sin position som Europas mest lige land

Hvis man ser på Gini-koefficienten fra 1996 og frem, så kan vi se, at uligheden er steget mere i Danmark end i nogen andre af de daværende EU-lande.
Hvor høj er uligheden i Danmark? Hvor meget er den steget? Er det noget vi bør bekymre os over? Disse tre spørgsmål vil blive besvaret i det følgende.

Hvis vi anvender det mest udbredte ulighedsmål, Gini-koefficienten, kan vi se, at uligheden i Danmark under den seneste højkonjunktur (2016-2018) lå lidt under gennemsnittet i EU.

Figur 1: Gini-koefficienten i EU 2016-2018

Alle data i denne klumme stammer fra Eurostats database, der er offentligt tilgængelig. Alle tal er beregnet på indkomster efter skat. Alle tal er et treårige gennemsnit.

Hvor meget er uligheden steget? Hvis vi ser på Gini-koefficienten blandt EU-landene under forrige højkonjunktur (2004-2006), kan vi se at Danmark dengang lå betydeligt under gennemsnittet.

Figur 2: Gini-koefficienten i EU 2004-2006
 

Hvis vi hopper endnu en højkonjunktur tilbage (1996-1998), kan vi iagttage endnu større afstand mellem Danmarks Gini-koefficient og gennemsnittet blandt de daværende EU-lande.

Figur 3: Gini-koefficienten i EU 1996-1998

Beregner vi den procentvise ændring i Gini-koefficienten fra den forrige højkonjunktur (2004-2006) til den seneste (2016-2018), kan vi se, at uligheden er steget væsentligt mere i Danmark end i EU som helhed.

Uligheden er steget væsentligt mere i Danmark end i EU som helhed

Figur 4: Relativ procentvis ændring i Gini-koefficient i EU fra 2004-2006 til 2016-2018

Hvis vi beregner den procentvise ændring i Gini-koefficienten siden to højkonjunkturer tilbage (1996-1998), kan vi se, at uligheden er steget mere i Danmark end i nogen andre af de daværende EU-lande.

Figur 5: Relativ procentvis ændring i Gini-koefficient i EU fra 1996-1998 til 2016-2018

Opsummerende kan det konkluderes, at når vi måler på Gini-koefficienten, så har Danmark siden 1990’erne tabt sin position som et af Europas mest lige lande, og samtidig er Danmark et af de lande, hvor uligheden er steget mest.

Danmark har siden 1990’erne tabt sin position som et af Europas mest lige lande

Imidlertid er Gini-koefficienten utilstrækkelig til en fyldestgørende international sammenligning. Gini-koefficienten er særlig følsom for overfor ændringer i midten af indkomstfordelingen, og mindst følsom overfor ændringer i toppen og bunden. Måler vi i stedet uligheden, som hvor meget den rigeste ene procent af befolkningen disponerer over af den samlede indkomst, fremstår uligheden i Danmark som betydeligt over gennemsnittet i EU.

Figur 6: Den rigeste procents indkomstandel i EU 2016-2018
 

 

I hvilket omfang er de høje topindkomster i Danmark udtryk for en stigning i uligheden? Hvis vi sammenligner med forrige højkonjunktur (2004-2006), kan vi se at Danmark dengang lå betydeligt under gennemsnittet i EU.

Figur 7: Den rigeste procents indkomstandel i EU 2004-2006

Beregner vi den procentvise ændring i topindkomsternes indkomstandel fra den forrige højkonjunktur (2004-2006) til den seneste (2016-18), kan vi se, at uligheden er steget væsentligt mere i Danmark end i EU som helhed.

Figur 8: Relativ procentvis ændring i den rigeste procents indkomstandel i EU fra 2004-2006 til 2016-2018

     Grafik: Bemærk at Rumænien ikke optræder i denne graf på grund af manglende data.

Skal vi være bekymrede over den stigende ulighed?

Det er ikke urimeligt, at uligheden svinger i takt med konjunkturerne. I en velfungerende markedsøkonomi skal der være plads til, at indkomsterne kan bevæge sig op og ned. Men eftersom stigningen i uligheden i det ovenstående måles fra højkonjunktur til højkonjunktur, kan udviklingen ikke forklares med konjunkturudsving og markedstilpasninger.  

Om der er grund til at bekymre sig over den stigende ulighed, må afhænge af årsagen.

En ikke ubetydelig del af den stigende ulighed målt med Gini-koefficienten skyldes demografiske ændringer som flere indvandrere, flere studerende og flere ældre. Forhold som det kan være svært at ændre på.

Ekstreme lønstigninger til topdirektører

Stigningen i den rigeste procents indkomstandel derimod, skyldes til dels ekstreme lønstigninger til topdirektører, og i særlig grad større formueafkast kombineret med lavere skatter.

Tallene synes at bekræfte det mønster, som den verdensberømte og nu igen bogaktuelle økonom Thomas Piketty ser som hovedårsagen til den stigende ulighed i vesten, og som han opsummerer i udsagnet r>g.

Når formueafkastet er større end den samlede indkomststigning i samfundet, vil de formuende lægge beslag på en stadig større del af den samlede indkomst som tiden går.

Hvem vinder på stigende ulighed?

Nu kan det være, at der er nogen af læserne, der har en høj indkomst, og som tænker, at det er jo herligt. Her er lidt stof til eftertanke.

Det er kun den formuende elite, der har profiteret på den stigende ulighed

For at være blandt den rigeste procent skal du tjene mere end 800.000 kr. (efter skat). Gør du ikke det, har du ikke nydt nævneværdigt godt af de nye tider med større formueafkast og lavere skatter. Den næst-rigeste procent i Danmark har fået en mere beskeden stigning i deres indkomstandel fra 2,3 procent af den samlede indkomst i forrige højkonjunktur (2004-2006) til 2,5 procent i den seneste (2016-18).

Den stigende ulighed er ikke noget, der kommer hårdtarbejdende specialister, mellemledere eller iværksættere til gode. Det er kun den formuende elite, der har profiterert på den stigende ulighed.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danmark er blevet en nation af overforkælede JEG typer. "LYKKELANDET" med selvforherligelse,overflod og nydelse som det primære.FORBRUGSFEST med reklamer for en masse unødvendige ting. "LYKKE" er ting, og alt man kan købe for penge. ….noget med "bare jeg selv har det godt". Flere og flere ting,mere og mere. Et eller andet gik "rivende galt" i starten af 197o erne.Hvor medmenneskelighed og respekt for andre,sidenhen har været for nedadgående. Nogen har det for godt. Og andre ikke. Uligheden er markant.

Jo mere natur vi udjævner.Des mere udjævner vi os selv. Jo flere menneskelige "værdier", vi fravælger des større frustration og uansvarlighed vil vi se.

Annonce