Friheden kan kun sikres af fællesskabet

Liberale meningsdannere i Danmark lægger større vægt på individets rettigheder end på behovet for et handlende fælleskab.
For to år siden sad jeg med i en paneldebat i Europaparlamentet, hvor jeg i mit åbningsindlæg brugte begrebet "det liberale demokrati". Jeg brugte det på en måde, hvor jeg tog det for givet, at alle i panelet var enige i, at det var en værdi, som alle i panelet anerkendte.

Det var første gang, jeg personligt oplevede en tilhænger af "illiberalt demokrati
"

Men så bemærkede jeg, at den polske politiker, jeg sad ved siden af, med sit kropssprog angav, at det var et begreb, hun ikke brød sig om. Hun var fra Lov- og Retfærdighedspartiet.

Det var første gang, jeg personligt oplevede en tilhænger af "illiberalt demokrati". Altså en, der er demokrat, men ikke i liberal forstand, at den enkeltes frihedsrettigheder skal sikres mod at blive undertrykt af et flertal, ja, af flertalsdemokratiet.

Ordets egentlige betydning 

”Liberalt demokrati” består af to ord, hvis rødder går tilbage til henholdsvis latin og græsk: liber, som betyder frihed, og demos, som betyder folk (eller ’fællesskab’). I et liberalt demokrati skal der nødvendigvis være en balance mellem den enkeltes evne til at leve i frihed og fællesskabets evne til at styre sig selv. Det ene er ikke vigtigere end det andet.  

Liberale meningsdannere i Danmark lægger større vægt på individets rettigheder end på behovet for et handlende fælleskab

Hvis et demokrati ikke kan bruges som et redskab til fælles handling og bedste – som for eksempel at sikre samfundets fortsætte eksistens –  er det ikke meget værd. For det ville jo betyde, at det bliver overladt til den enkelte selv at skaffe sig den sikkerhed, der gør ham eller hende i stand til at opleve frihed og nyde rettigheder. Den enkelte har brug for at blive beskyttet mod andre individers, andre gruppers eller anonyme kræfters vilkårlige magtudøvelse og ødelæggelse 

I øjeblikket er der dog en tendens blandt liberale meningsdannere i Danmark til at lægge større vægt på individets rettigheder end på behovet for et handlende fælleskab.

Negativ versus positiv frihed 

Det, som er i spil, er forståelsen af begrebet frihed: frihed fra og frihed til – eller såkaldt negativ og positiv frihed. Den negative frihed (friheden fra) fokuserer på den tvang, som staten og private autoriteter pålægger den enkelte. Den bygger på en forestilling om, at mennesket kun opnår frihed ved at blive fri for ydre autoriteter og tvang.

Den positive frihed (friheden til) betyder derimod, at det ikke er autoriteter og deres magt, der truer den enkeltes frihed, men kun den vilkårlige magtudøvelse, hvad enten den skyldes private eller offentlige kræfter, eller den skyldes udefra kommende begivenheder og faktorer som for eksempel den nuværende pandemi.

Også sikrer dem (mennesker) mod kræfter, de ikke selv kan bekæmpe hver for sig

Da udøvelse af statsmagt kan ske på vilkårlig vis, er magtudøvelsen i liberaldemokratiske stater begrænset af forfatninger og love, der skal forhindre dette i at ske. For at mennesker kan leve i både frihed og sikkerhed, kræver det derfor, at de går sammen i et politisk fællesskab (demos) og et samfund, der er grundlagt på love, der sikrer dem mod vilkårlige overgreb og desuden garanterer dem ret til at bestemme over deres eget liv. Men vel at mærke også sikrer dem mod kræfter, de ikke selv kan bekæmpe hver for sig, som f.eks. ydre og indre fjender af samfundet, epidemier, klimaforværring og lignende.

Respekt for legitim autoritet 

Man kan også sige det på den måde, at borgernes personlige frihed afhænger af deres evne til og mulighed for at styre deres politiske fællesskab. Ergo må der være en balance mellem den individuelle frihed og det kollektive fællesskab snarere end en konflikt.

Det udelukkende er vigtigt at forsvare sig mod al autoritet

Desværre er der som sagt lige nu sørgeligt mange liberale meningsdannere, der ikke forstår det, men tror, at det udelukkende er vigtigt at forsvare sig mod al autoritet, der udøver magt. I stedet for at indse, at deres egen frihed i sikkerhed i sidste instans kun kan opnås ved at respektere behovet for legitim autoritet og magtudøvelse.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Michael Böss er historiker, samfundsforsker, forfatter og debattør. Han er dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet med forskningsspeciale i national identitetshistorie, nationalisme samt irsk og canadisk historie.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At "skabe fællesskab" afhænger af vilje. Og af at have hjerte for andet end sig selv. Det kan være svært at få øje på hvordan "fællesskab" da kan være muligt i noget samfund. Da der er store mangler på både vilje og hjerte. CORONAKRISEN er en skræmmende og yderst lærerig situation. Hvor man netop oplever at der hverken er det ene eller andet mellem mennesker.Det står elendigt til med moralen.Og nu er det "påske". Ja,det er da tydeligt.Håber METTE FREDERIKSEN kommer med flere restriktioner.Inden det for alvor går løs. Det kunne en stor del borgere "have godt af".

Annonce