Voldsomt blåt slagsmål om forbud mod udbytte

Venstre foreslår forbud mod udbytte til de virksomheder der modtager allermest i corona-krisehjælp - “Socialisme ad bagdøren”, mener de konservative
 

Venstre ønsker en markant udbygning af hjælpepakken til erhvervslivet - til gengæld skal virksomheder der modtager mere end 60 millioner via hjælpepakken droppe udbyttebetaling til aktionærerne i 2020.

Det forslag vækker i den grad vrede i den øvrige blå lejr.

De konservative betegner således forslaget som “socialisme ad bagdøren”.

Partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, skriver på Twitter:

“Ingen socialisme ad bagvejen. Vi vil helst holde fast i, at staten ikke skal detailstyre virksomheder og kapitalbevægelser. Hvis man er nervøs for, at der gives for meget statsstøtte, må man give mindre eller give det som lån.”

placeholder

 

Lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, mener, at “Venstre i disse dage har overtaget Enhedslistens mærkesag om at forbyde udbetaling af udbytte”.

I et opslag på Facebook betegner han Venstres forslag, som “ikke særlig klogt”. Han betegner forslaget fra Venstre som “populisme”.

placeholder

 

Oprørt blå chefredaktør

Også på Berlingske er man i oprør over Venstre-forslaget.

Berlingske-chefredaktør Tom Jensen undrer sig på Twitter over, at Venstre kan finde på at fremsætte et forslag om forbud mod udbytte:

“Tretrinsraketten er: 1. Først lukker staten for store dele af markedet pga. pandemien. 2. Derefter vedtages dyre hjælpepakker til de trængte virksomheder. 3. Til gengæld indføres markant strammere statslig regulering. Mærkeligt at forslaget kommer fra V.”

placeholder

 

Hos den liberale tænketank Cepos er man mere end skeptisk over for Venstres forslag.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen skriver i en kommentar til Ritzau:

“Generelt er det sådan, hvis en virksomhed vil udbetale udbytte til aktionærerne, kan pengene komme ud at arbejde andre steder i samfundet. Det kommer alle til gode.”

“Derudover er der risiko for en glidebane. Hvis Folketinget begynder at forbyde udbetaling af udbytter, risikerer man, at ideen bliver brugt politisk i andre situationer.”

På Twitter skriver han, at midlertidigt forbud mod aktieudbytter er symbolpolitik og en farlig glidebane:

placeholder

 

Venstre: Udbytte-forbud hvis virksomheder har modtaget mere end 60 millioner kroner

 

Venstres forslag til forbud mod udbyttebetaling på baggrund af 2020-årsresultatet gælder kun de virksomheder, der modtager allermest i corona-krisehjælp fra staten. Nærmere bestemt over 60 millioner kroner.

Venstre formulerer forslaget således:

  • "Konkret foreslår vi derfor at forlænge den økonomiske støtte til hårdt ramte virksomheder - som vi allerede har aftalt - med en måned, give bedre kompensation for sårbare varelagre og hæve loftet for, hvor meget en kriseramt virksomhed kan få i støtte." 

  • "Men når vi spænder et stærkere sikkerhedsnet ud under de danske arbejdspladser, så vil der være nogen, der vil modtage et større beløb, end de kan i dag. Og det forpligter. Det handler om ordentlighed. Støttekroner skal hjælpe virksomheden til at overleve. Ikke til at hive et stort overskud ud."

  • "Derfor foreslår vi, at hvis en større dansk virksomhed modtager over 60 mio. kr. i kompensation for faste udgifter, så er det en betingelse, at man ikke udbetaler udbytte for regnskabsåret 2020. Midlerne skal gå til at holde hånden under danske arbejdspladser og genopbygge virksomheden."

Kilde: Venstre

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt gået Jacob Ellemann-Jensen og lad De konservatives Rasmus Jarlov og Alex Vanopslagt, Liberal Alliance sejle deres egen sø på dette område. Jeg mener også, det kun er helt rimeligt, at en virksomhed, der modtager en samlet samfundsstøtte (over 60 mio. kr.), så ikke samtidig udbetaler udbytter til sine aktionærer. Ellers lyt en gang mere til statsministerens fremragende pressemøde afholdt her i aften fra kl. 20:00 til kl. 21:10, hvor også udbytte til aktionærer blev vendt sammen med rigtig meget andet.
Jeg håber meget, at partiet Venstre, som et ansvarligt stort parti, bakker regeringen op i denne mega svære tid med corona-smitten.

Hej FUP. Du har ikke forstået sammenhængen FUP. Det SAMLEDE folketing prøver at redde virksomhederne fra kollaps. At påstå statsministeren ønsker at man fyrer medarbejdere er fandmè en stor LØGN. Det skyldes nok din Fobi mod socialdemokratiet. Du skriver sku` som en Robot. Er du det FUP?

Herren jemini FUP. NU har du fandmè nået bunden, selv du må kunne på noget mere kreativt.

Annonce