”Kriser skaber ikke personer, men viser hvad de er lavet af," sådan lyder en talemåde, der kunne passe ret godt på både Mette Frederiksen og regeringens bestræbelser på at få Danmark trygt igennem corona-krisen.

Tillid har hele tiden udgjort det grundstof, som Mette Frederiksens politiske projekt er bygget på. Da statsministeren gav sin første åbningstale til Folketinget brugte hun ordet ’tillid’ 30 gange og satte med selvsamme tilid sin politiske retning:

”Samfundskontrakten er blevet svagere. Tilliden er blevet mindre. Hvis afmagten slår rod, så risikerer vi troen på demokratiet. Viljen til fællesskab. Håbet om forandring.”

Tilliden er den afgørende ledestjerne

Hvis man gerne vil forstå, hvordan Mette Frederiksen agerer som den kaptajn, der har fået til opgave at navigere den gode skude Danmark igennem corona-stormen, så er tilliden den afgørende ledestjerne.

Better safe than sorry

Når regeringen har brugt store ord om myndighedernes test-strategi, strammet strafferammen for corana-relateret kriminalitet, lukket grænserne som et af de første lande, inddraget erhvervslivet i den kommende plan for genåbning af Danmark, landet en lynhurtig trepartsaftale, henstillet til bankerne om stop for udbyttebetaling og mange andre vidtgående beslutninger, så har de alle sammen handlet mere eller mindre om tillid.

Statsministeren gør os alle en tjeneste ved at tydelligøre magtfordelingen

Det handler også om tillid, når Mette Frederiksen siger, at ”vi står på ubetrådt land” og bekendtgør, at regeringen ikke kan vente på ny evidens hver eneste gang et nyt corona-tiltag skal besluttes. Videnskab kan ikke følge panepidemiens hastighed. Og de sundhedsfaglige vurderinger skal altid stå centralt, men ansvaret er helt og holdent politisk. Derfor gør statsministeren os alle en tjeneste ved at tydelligøre magtfordelingen.

Således er det også en politisk og tillidsbaseret beslutning, når Mette Frederiksen utvetydigt siger, at hun hellere vil gå et skridt for langt end et skridt for kort. Det er kort sagt: Better safe than sorry.

Hellere politikere end nørder

Ligegyldigt, hvor i verden du bevæger dig hen, er tilliden en forudsætning for den handlekraft og legitimitet hvormed verdens ledere forsøger at bekæmpe coronavirus.

Lige meget om du hedder Trump, Johnson, Merkel, Macron, Löfven, Solberg eller Frederiksen, så kræver en effektiv krisehåndtering en massiv opbakning fra borgerne i samfundet. Og verden over stiger opbakningen til de politiske ledere. Også til de mere kontroversielle ledere.

For svenskerne er der altså ikke tale om en politisk, demokratisk eller folkelig tillid, men derimod om en mere teknokratisk tillid

På trods af vidt forskellige måder at handle på og vidt forskellige strategier, så er tilliden i centrum. Det gælder også for Sverige, som hyppigt er blevet sammenlignet med Danmark. Men ordlyden er alligevel en anden, når redaktøren på fagforeningsbladet ”Arbetet” beskriver sit syn på den svenske regerings krisehåndtering:

”Den giver mig tillid. Ikke tillid til et politisk parti eller politikere, men tillid til myndighederne, til staten og til den maskine, som styrer landet. Det er derfor vi lytter til nørderne hos sundhedsmyndighederne”

For svenskerne er der altså ikke tale om en politisk, demokratisk eller folkelig tillid, men derimod om en mere teknokratisk tillid. Sverige lyder mere som et teknokrati end et demokrati, når det ikke er statsminister Stefan Löfven, der har roret, men derimod statsepidemiolog Anders Tegnell og hans tekniske ”nørder”.

Den flyvende hollænders tid er forbi

Ansvaret er og skal være politisk. Hvis vi os gemmer os bag teknokraternes skørter, lader beslutningerne afgøres på nødvendighedens politiske roulette eller giver op overfor globaliseringens megakapitalister, så siger vi reelt farvel til den demokratiske styring.

Derfor vil jeg også i sidste ende foretrække politikere fremfor nørder

Ikke mindst fordi politikerne står direkte til ansvar for borgerne, fordi vi har magten til at fyre dem og løbende kan drage dem til ansvar.

Derfor vil jeg også i sidste ende foretrække politikere fremfor nørder. Selvom vi aldrig må glemme at bide begge grupper i haserne.

Uden politiske beslutninger og stærke demokratiske institutioner bliver vores samfund forvandlet til ”den flyvende hollænder” – det forbandede spøgelsesskib, der hvileløst må besejle verdenshavene til evig tid, som et varsel om død og ødelæggelse.

Mette Frederiksen skal udbygge værdifællesskabet

Som professor David Budtz Pedersen påpeger i weekendens Politiken, så skyldes den nuværende rekordhøje tillid og opbakning til regeringen, at de ”er lykkedes med at et etablere et værdifællesskab med borgerne”. Det værdifællesskab skal udbygges og tales op nu.

Kursen skal sættes politisk, uanset om det handler om at genskabe skattevæsenet, implementere et centraliseringsstop, sparke klimakamp i gang, sikre den offentlige infrastruktur, opdatere de økonomiske regnemodeller, opgør med den sociale dumping, genopretning af velfærden, håndtering af den stigende uligheder eller bekæmpelse af corona. Vi skal kunne stole på hinanden, og hvis vi ikke kan, skal vi kunne stole på at fællesskabet træder i karakter. Fordi den slags tillidskamp bygger på en grundlæggende fornemmelse af, at vi handler i fællesskab og sigter mod det fælles bedste.

Med tillid skal land bygges

Med klar ansvarsfordeling, tydelig retning, masser ærlighed og en stærk fællesskabsforståelse, bliver kampen mod corona også en del af kampen mod den politiske mistillid. Med tillid skal land bygges.